- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn / Supplement 1866-1871 /
90

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 49. Gjenoplivelse ved Amarokken - 50. Kajakmanden, som var uheldig med at drage paa Besøg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90

samlede hun alt deres Skarn, udsøgte deraf Menneskebenene og lagde
dem hen, bedækkede dem med fugtigt Mos. Der kom da først Kjød
paa dem, hvorpaa de antoge Skikkelse af et Menneske, som begyndte
at aande, blev levende og optoges blandt Aniarok-Ungerne. Men
disse bleve misundelige, fordi han altid tog de største Rensdyr fra
dem. De vilde dræbe ham, men Bedstemoderen fortalte ham om
hans Herkomst og raadede ham til at gaae til sine Forældre. Han
løb da ned ad Søkysten til. Underveis blev han budt ind i et lille
Huus. Netop som de skulde til at beværte ham, saae Huusherren ud
ad Vinduet og gav sig til at hyle. Gjæsten bemærkede en Sky, som
reiste sig fra Søkanten. Han blev bange, løb bort og kom atter til
sine Forældres Huus. De som han havde truffet paa, havde været
Myg i Menneskeskikkelse.

50. En Kajakmand drog ud blot for at besøge Folk.
Paa Veien kom han først til et Huus, omkring hvilket der var heelt
blodigt, men intet Menneske at see. Han gik op, kigede
gjennem Vinduet og saae en Bjørn som stod derinde og aad dræbte
Mennesker. Han hentede sine Vaaben løb op paa Taget, ståk igjennem
det efter Bjørnen og dræbte den tilsidst heelt, da den kom frem af
Huset. Derfra drog han videre op i det indre af en Fjord og kom
til et Huus, hvor nogle Qvinder bøde ham indenfor. Men medens
han var hos dem, sagde en af dem: »troer du nok, at vore
Mandfolk ville lade dig leve, naar de komme hjem?« Derover blev han
saa forskrækket, at han strax ilede bort, men da han kom hjem
fortalte han kun om det første Huus og undsaae sig ved at omtale det
andet. Atter engang drog han ud paa Besøg, kom til et Huus og
blev budt ind i samme af to Mænd og to Qvinder. En af Qvinderne
sagde, pegende paa sin Mand: »han der har lavet sig en ny
Fugle-piil, da han gik ud at prøve den, kastede han den først ud over de
yderste Skjær, anden Gang kastede han over til Akilinek, og da han
roede over for at tage den op, saae han Kæmpemenneskene og gjorde
Loier med deres Qvindfolk.« Derefter fortalte den anden Qvinde,
pegende mod sin Mand: »men han der kan rigtignok tygge Spæk til
Bær. Da han første Gang gik ud for at spise Bær, tog han Spækket
af en halv Sælhund med sig og fortærede det alt. Anden Gang tog
han Spækket af to Sælhunde med sig og tyggede det ligeledes op,
altsammen til Bærrene.« Da Gjæsten havde faaet noget at spise drog
han hjem igjen; han mærkede at han havde besøgt nogle Løgnhalse,
og tabte herefter Lysten til at gaae ud paa Besøg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:51:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/suppl/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free