Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 1) Almindelige Forestillinger om Tilværelsen, de høiere Magter samt Godt og Ondt - 2) Om de oversandselige Virksomheder, hvis Indflydelse Menneskelivet er underkastet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•186
i Oververdenen, hvorimod de, som havde udført store Redrifter eller
døiet meget ondt her i Livet, navnlig Mænd, som omkom paa Havet,
og Uvinder, som døde i Barnsnød, kom til Underverdenen. Der tales
og endnu om at Maaden, hvorpaa Liget behandledes af de Efterladte ved
Begravelsen, havde Indflydelse paa Sjælens Skjæbne, og dette strider
heller ikke saa ganske mod hine Forestillinger, eftersom denne
Behandlingsmaade jo ogsaa var afhængig af de Afdødes Virksomhed her
i Livet.
2) Om de oTersaiidselige Virksomheder, hris Indflydelse Mfiineskclm’t er
underkastet.
Ved oversandselige Virksomheder forstaae vi her saadanne som
ikke foregaae overeensstemmende med Naturens almindelige Orden,
saaledes som denne med Sandserne kan iagttages, men enten kun kunne
opfattes under særegne Omstændigheder, eller hvad der er det
almindeligste, slet ikke ved Hjælp af almindelige Sandser, men kun af
Mennesker ined en særegen Begavelse eller til en vis Grad og i visse
Tilfælde ogsaa af Dyr, der have en særegen Sands. En saadan
Sands ialmindelighed benævnes ved Nalussaerunek, og den der har den
ved Nalussaerutok, egentlig: ikke uvidende 0111 noget, altsaa vel
nærmest klartseende. De samme Virksomheder kunne vi atter
dele i dem, der udøves af Naturens Inue ialmindelighed og dem der
udøves gjennem Hexeriet.
A. Naturens oversandselige Magthavere eller lnue
have vi allerede omtalt i det Foregaaonde. Forsaavidt som dé
bemærkes med almindelige Sandser, vise de sig gjerne som en Lysning
eller Ild, og Synet af dem er i ethvert Tilfælde farligt, da det deels
kan volde tatamingneK d. P. Ihjelskræmning, deels være et
Varsel om en Slægtnings Død (näsåmeK). Desuden kunne visse
al dem i Frastand udtage Sjælen af Legemet (tarnériltOK, den
som er berøvet Sjælen, eller vel og den saaledes midlertidig fra
Le-geniet frigjorte Sjæl). Stor Sorg frembragte ofte en Sjælstilstand,
som betegnes ved sililai’KilieK og bestod i, med Flid at opsøge det
Skrækkelige, for at adsprede eller overdøve Sorgen. I
Sagnene er dette Ord oversat i Overeensstemmelse hermed.
Uagtet alle overnaturlige Magthavere maae kunne betragtes hver
for sig som et eller andet bestemt Oinraades lnua, benævnes de dog
kun i enkelte Tilfælde efter dette alene, men beskrives forøvrigt som
Væsener, der ogsaa føre en selvstændig Tilværelse for sig. Først
kunne Menneskene selv ligeoverfor andre Mennesker, og tildeels
Dyrene optræde paa en saadan overnaturlig Maade med en særlig Magt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
