Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VI. Formodet Herkomst og Slægtskab med andre Folkeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•217
at de første efterat de liave naaet de nordligste Egne tillige have
forandret deres Levemaade og ere blevne Kystbeboere. Efter hvad
vi have seet af det Foregaaende, ere Eskimoernes Opfindelser og
øvrige Eiendommeligheder saa eensartede og saa afpassede efter de
Naturforhold, hvorunder de leve, at selv om de have medbragt
deres Sprog sydfra, maa dog alt dét øvrige ved Bosættelsen paa
Polarkysten være undergaaet en Forandring, der baade blev temmelig
bråt og tillige maa antages at have udstrakt sig samtidig mere eller
mindre til den hele Stamme, og altsaa forudsætter at Folket ikke har
levet adsplittet, som nu, men saa samlet, at et vist Sammenhold og
og den nødvendige Samfærdsel kunde tinde Sted. Men dette lader
sig ikke godt forene med en Vandring langs Kysten, der mere eller
mindre medfører Forestillingen om en fremadskridende liække. Alt
eftersom de enkelte Led i denne Række overskrede en vis
Breddegrad, skulde de have anskaffet sig Kajakker, have sagt fuldstændigt
Farvel til Landjorden med Hensyn til Erhvervelsen af deres
Livs-lornødenheder, eller med andre Ord være blevne forvandlede til
Eskimoer, hvorpaa de saa udbredte sig videre og videre, og de næste i
Rækken undergik den samme Forvandling. De efterfølgende
Betragtninger ville vise, at de naturlige eller geografiske Betingelser gjøre
det vanskeligt nok at udtinde den Forklaringsmaade, der paa een
Gang tilfredsstiller Tanken om den for et Kystfolk nødvendige store
Adsplittelse og tillige aabner Veien for det indbyrdes Sammenhold,
som synes nødvendigt for et saa stort Spring i Kulturtilstanden, som
den nu tilsyneladende saa stillestaaende og uforanderlige Folkestamme
engang maa have gjort. En saadan eensidig Vandring langs Kysten
har jo desuden sine andre Vanskeligheder deri, at man ikke godt kan
tænke sig nogen rimelig Foranledning til den, og at den jo saa godt
som forudsætter, at de Kyster, som skulde befærdes, ikke vare
beboede iforveien. Den Udbredelse af Folkestammerne fra Syd til Nord,
hvis Slutningsfrembringelse har været Eskimoerne, maa altsaa i
Hovedsagen tænkes at være foregaaet over Fastlandet, og forsaavidt ingen
andre afgjørende Grunde maatte tale derimod, selvfølgelig det
amerikanske Fastland. Thi hvorledes man end tænker sig Amerika
oprindelig befolket, kan det dog ikke feile, at der engang senere maa
have fundet Folkevandringer Sted fra de mere til de mindre
begunstigede Lande baade mod Nord og Syd, idet de svagere eller
fredelige Stammer have trukket sig tilbage til de sidste, og det er os her
jo kun om den nærmeste Oprindelse til Eskimoerne at gjøre.
Skjøndt Urindvaanerne over den større Strækning af Nordamerika
maae kaldes Jagtfolk, synes det dog som 0111 Fiskeriet paa Floder og
Indsøer har været den vigtigste Betingelse for deres Livsophold, deels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
