Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VI. Formodet Herkomst og Slægtskab med andre Folkeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•218
paa Grund af dette Erlivers Sikkerhed, deels formedelst den uhyre
rige Kilde til Fødemidler, det afgiver. Den amerikanske Forfatter Lewis
Morgan (som forøvrigt anseer Eskimoerne for indvandrede fra Asien)
har gjort opmærksom paa den store Betydning, som Floderne have
havt til at drage Mennesker sammen i de Dale, gjennem hvilke de
løbe ^ud mod Nordvest, fra Californien af og om til Mackenzietloden,
og som alle udmærke sig ved en uhyre Rigdom paa Lax. Paa Grund
af den Tilbøielighed, som Urindvaanerne i alle Lande have havt til
bestandig at udbrede sig indtil de stødte paa naturlige Hindringer,
maatte de ældste Beboere af hine Flodbredder bestandig føres længere
ned mod deres Mundinger, og de yderste vandrende Stammer maatte
paa danne Maade omsider blive Beboere af Havkysten. Allerede paa
Floderne havde de jo bestandig maattet drive Skibsfart, det gjaldt
saa kun om at uddanne denne saaledes at de ogsaa kunde færdes
paa Havet. Nu er netop Vestkysten af Nordamerika tilligemed de
talrige Øer langs samme beboet af Indianere, som udmærke sig
fremfor de øvrige Nordamerikas Indianere i flere Henseender, og deriblandt
navnlig ved deres Duelighed i Skibsfarten. De kaldes
Nordvestindianerne og ere deelte i en usædvanlig Mængde, ved Sprogene
adskilte Stammer. Nordvestiudianerne drive blandt andet Hvalfiskefangst
med ganske lignende Redskaber som Eskimoerne, og de ligne disse
forsaavidt i Levemaaden, som de have faste Boliger for Vinteren,
samt flytte om, alt efter Erhvervskilderne i de andre Aarstider. Men
da hele Kysten, som de beboe, har et mildt Klima med en rig
Plantevæxt og mangehaande Frembringelser, findes der ingen Stammer her,
der paa lignende Maade som Eskimoerne have gjort sig uafhængige
af Landjorden: tvertimod kan denne vel siges at være af samme
Be-tydenhed for dem som Havet. Anderledes maatte det blive med de
Stammer, hvis Vandring langs Floderne førte dem ud til Kysten i
Egnene af Beringsstrædet og Iishavet. For dem blev Livsopholdet
bestandig vanskeligere efterhaanden som Klimatet blev strengere og
Skovvæxten tabte sig, men da de saa naaede selve Havkysten og
opdagede at Sælhunden alene paa een Gang var istand til at yde dem
alt, men at dens Fangst paa den anden Side ogsaa udfordrede, at
de ganske opoffrede sig for denne og indrettede deres Levemaade efter
den, var det naturligt, at de bleve mere udprægede Kystboer, og at
Modsætningen mellem dem og Iiidlandsboerne bleve større, end hos
Nordvestindianerne. Vi komme saaledes til den Antagelse, at hine
Kyster i det Hele først have faaet deres Baboere gjennem
Flodmundingerne , og at de Nybyggere, der paa denne Maade kom ud til
Kysten uorden for en vis Bredegrad, bleve til Eskimoer og Aleuter.
Naar vi kaste et Blik paa Kaartet, vil det strax være iøiefaldende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
