Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - VII. Paavirkning ved Europæerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•242
pæisk Straf i dens Sted. De sidste, som vare hjemfaldne til den.
bleve tagne i Beskyttelse af Europæerne; altsom Ærgjerrigheden tabte
sit Raaderum, ophørte med dens gode ogsaa dens slette Følger af sig
selv. Forbrydelser mod Eiendomsretten vare tidligere saagodtsom
ukjendte mellem Grønlænderne indbyrdes; derimod var Tyvagtigheden
stor ligeoverfor de første Fremmede, som let forklarligt deraf, at disses
Eiendomme maatte synes dem saa store, at de kom i Lighed med
det, de selv betragtede som Fælledsgods. Senere har ogsaa denne
Tyvagtighed ganske tabt sig.
Blandt de misforstaaede Anvendelser af Kristendommen var den,
at i Begyndelsen nogle Missionærer negtede at døbe med grønlandske
Navne. Senere kom hertil Grønlændernes egen Efterabelsessyge, som
og udartede i Henseende til Mængden af Navnene. Derfor ere de
nuva^rende Grønlændere i Reglen døbte med flere, endog indtil 6
europæiske Navne. Men da disse slet ikke ere afpassede efter deres
Tungemaal, gives der Folk, som neppe kjende deres egne Døbenavne.
Til Brug i det daglige Liv vælges enten eet af disse og omdannes
efter det Grønlandske, s a, ei a t det som oftest neppe kan kjendes mere,
eller og bruges ligesaa ofte et vilkaarlig valgt Øgenavn. Forøvrigt
anvendes Opkaldelsen ogsaa paa Dobenavne, men paa Grund af den
dybere Betydning, som efter den gamle Tro lagdes i Opkaldelsen, og
som endnu uforandret er den samme, blev ved hiin første Indførelse
af europæiske Navne, den gamle Opkaldelse vedligeholdt jævnsides
med Daabsnavnene og har fortsat sig indtil nu. Enhver Grønlænder
har derfor ogsaa endnu et af de gamle Forfædres Navne, som gives
ham strax efter Fødselen og kaldes Atekok (Navnelevning), men
halvveis betragtes som en Hemmelighed og ikke benyttes i det
daglige Liv. Den Skik, ikke at turde nævne visse Afdødes Navne, og i
den Anledning at ombytte de Nulevendes, vedligeholdes ogsaa endnu.
Desuden er der en vis Frygt for at nævne en Nærværendes og navnlig
sit eget Navn. Naar man saaledes spørger den ene af to Personer
om hans Navn, støder han til den Anden for at bede ham sige det,
og det er hændet, at denne saa atter gav et Tegn til den Første,
som saa sagde: »han siger, at jeg hedder Jakob«.
Ægteskabs-Indgaaelse betragtes selvfølgelig som en udelukkende
kirkelig Handling. Derfor holdes Ægteskabet nu ogsaa helligere, end
i den hedenske Tid, hvorhos Skilsmisse altid kun har været anseet
som tilladt for europæiske Kristne. Men paa Grund af Europæernes
Indblanding i Familieforholdet og Ægteskabernes Stiftelse ere de
tidligere Baand slappede Børneopdragelsen vistnok slettere og Agtelsen
for de Gamle i det Hele forringet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
