Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grau, Peter - Graubünden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nordslesvigske Vælgerforenings Tilsynsraad delte sig i en
»nordslesvigsk Gruppe« og en
»Flensborggruppe« blev G. sidstnævntes Leder og satte alle
sine Kræfter ind i Kampen for at bringe
Flensborg tilbage til Danmark.
H. L. M.
Graubünden [’gra^ubøndən] eller Bünden
(fransk Grisons), Kanton i det sydøstlige
Schweiz, grænser mod Ø. til Tyrol, mod S. til
Lombardiet, mod SV. til Kanton Tessin, mod
V. til Uri og mod N. til Kantonerne Glarus og
Skt Gallen samt til Lichtenstein og de østerr.
Prov. Vorarlberg og Tyrol. G. har et Areal af
7113,5 km2 og er saaledes det største Kanton i
Schweiz. G. er et Bjergland. Ikke alene
Bjergtoppene, men ogsaa Dalene ligger meget højt;
den store Dal Engadin har saaledes en
Middelhøjde af 1500 m o. H., og Val Mesolcina,
der ved Roveredo nær den ital. Grænse rummer
G.’s laveste Punkt (258 m o. H.), ligger
gennemsnitlig henved 1000 m o. H. Intet Steds i
Schweiz finder man saa højtliggende Dale ell.
saa højtliggende menneskelig Bebyggelse. Mere
end Halvdelen af G.’s Indb. bor over 1000 m
o. H. I Henseende til Bjergtoppenes Højde
staar G. derimod tilbage for Wallis og Berner
Oberland, og Bjergenes Former er i Alm. mere
afrundede, mindre stejle end i det vestlige
Schweiz. P. Gr. a. hele Kantonets betydelige
Højde ligger saavel Skovgrænsen som
Snegrænsen forholdsvis højt i G., og Gletschernes
Udstrækning er derfor forholdsvis ringe. Kun 5
% (360 km2) af G.’s Areal er dækket af evig
Sne og Is (i Wallis derimod 19 % af Arealet).
Kun Bernina-Massivet i det sydøstlige G. kan
fuldt ud maale sig med Berns og Wallis’
Alpelandskaber, og her findes ogsaa, ved den ital.
Grænse, G.’s højeste Top Piz Bernina (4052
m). Man kan dele G.’s Alper i en vestlig og en
østlig Hovedgruppe, idet Grænsen mellem
Vestalperne og Østalperne gaar igennem G., flg. en
Linie fra Boden-Søen gennem Rhindalen over
Passet Splügen til Como-Søen (se Alperne).
Til Vestalperne hører, inden for G.’s Grænser,
den sydlige Skrabning af Tödi-Kæden, der
danner Grænsen mod Glarus, samt
Adula-Gruppen, hvis Hovedkam danner Grænse mod
Italien. Til Østalperne hører de egl.
Graubündner-Alper, som omfatter Albula-Gruppen, der
strækker sig fra Splügen mod NØ. til
Fless-Passet og skiller Davos-Dalen og Floden
Albulas Dal fra det lange Dalstrøg
Engadin—Val Bregaglia, paa hvis sydøstlige Side den
vældige Bernina-Gruppe hæver sig; til Østalperne
hører endvidere Silvretta-Gruppen og
Rhätikon, der danner G.’s nordøstlige Grænse mod
Vorarlberg. I hydrografisk Henseende tilhører
G. 4 Afløbsomraader; til Rhinen afvandes 60 %
af Arealet, til Donau 23 %, til Po 14 %, til
Adige 3 %. Tilløbene til Rhinen samles i den
lange Vorderrhein-Thal og dennes Fortsættelse
Chur-Rheinthal; til Donaus Afløbsomraade hører
Engadin, der gennemstrømmes af Inn; mod S.
aabner sig Dalene Val Calanca, Mesolcina,
Bregaglia og Poschiavino, der gennemstrømmes af
Bifloder til Po; Münsterthal, i det vestligste G.,
har et Tilløb til Adige. Der findes i G. henved
600 smaa Alpesøer, hvis samlede Areal dog
næppe udgør 12 1/2 km2. Den vigtigste Adgang
til G. er Rhin-Dalen, der aabner sig mod N.,
og hvorigennem Jernbanen fører over Chur til
Disentis i Vorderrhein-Thal og videre over
Oberalp-Pas gennem Uri og over Furka-Pas til
Rhône-Dalen, medens en Gren af Banen gaar
gennem Prätigau over Wolfgang-Passet til
Davos, og en anden Gren gennem
Hinterrhein-Thal og Bergüner-Thal og herfra gennem en
Tunnel under Albula-Passet til øvre Engadin.
Fra V. fører, som nævnt, Jernbanen fra Uri
over Oberalp-Passet (2048 m) til
Vorderrhein-Thal. Fra Ticino og Italien fører Veje til G.
over Passene Lukmanier (1917 m). San
Bernardino (2063 m), Splügen (2117 m), Maloja (1317
m), og Jernbanen over Bernina-Passet (2330 m)
til øvre Engadin. Til nedre Engadin fører Veje
fra Tyrol gennem Inns Dal og gennem
Münster-Dalen og Ofen Pas (2155 m). Klimaet frembyder
store lokale Forskelligheder. Medens Engadin,
Davos, Rheinwald o. a. højtliggende Dale har
et barskt Klima med en lang Vinter, er
Vejrliget særdeles mildt i de mod S. vendende, til
Po’s Afløbsomraade hørende Dale, og i
Chur-Rhindalen og de lavere Dele af Prätigau og
Hinterrhein Dalen mildnes Klimaet af
Föhn-Vindene. Chur (595 m o. H.) har en
Middeltemp. af ÷ 1,4° for Jan., 17,6° for Juli, Davos
(1560 m o. H.) har + 7,2° for Jan., 12,2° for
Juli, Sils-Maria (1810 m o. H.) i øvre Engadin
har ÷ 8,0° for Jan., 11,3° for Juli. Nedbøren er
gennemgaaende meget mindre end i den vestl.
Del af Schweiz, mindst i Engadin (600 mm aarlig).
Befolkning og Næringsveje. G.
har (1915) 120520 Indb. ell. 17 pr km2 og er
saaledes det tyndest befolkede Kanton i Schweiz.
Af Befolkningen taler 47 % Tysk, 17 %
Italiensk, 35 % Rætoromansk. 53 % er
Protestanter, 47 % Katolikker. Italienerne bebor de til
Po’s Omraade hørende Dale, Rætoromanerne
bebor Engadin og Münster-Dalen og fl. andre
højtliggende Dale, f. Eks. Albula- og
Oberhalbstein-Dalene samt den øvre Del af
Vorderrheins Dal. Tyskerne, der er trængt ind
gennem Chur-Rhindalen, er særlig talrige mod
NV., men findes for øvrigt over hele Kantonet
og opsuger mere og mere den rætoromanske
Nationalitet. Tyskerne tilhører mest den
reformerte Kirke, som ogsaa er fremherskende
hos Rætoromanerne i Engadin og hos
Italienerne i Val Bregaglia. I antropologisk Henseende
tilhører Befolkningen i G. for største Delen en
mørkhaaret og kortskallet Type. Skønt
Befolkningen i øvrigt er temmelig konservativ, er dog
de gl. maleriske Folkedragter gaaede
fuldstændig af Brug. — Af Arealet er 30,5 %
uproduktivt (øde Fjeld, Gletschere, Søer m. m.),
Skovene dækker 1438,5 km2, 2,8 km2 er
Vinhaver, og 3500,3 km2 er Alpegræsgange og
Agerland. Kvægavl og Alpedrift er den vigtigste
Næringsvej; intet andet Kanton ejer saa meget
Kvæg pr Indb. Ved Husdyrtællingen 1916 havde
G. 3994 Heste, 88258 Stkr Hornkvæg, 21395 Svin,
61709 Faar, 46336 Geder. Ogsaa Biavlen er
meget betydelig. Smørproduktionen tillader
Udførsel, medens Osteproduktionen væsentlig kun
dækker Forbruget. Kvægavlens væsentlige
Formaal er dog Produktionen af Ungkvæg til
Udførsel. Mod S. og navnlig i Engadin udlejes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
