Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gravflankering - Gravfred - Gravfund - Gravgaas - Gravhund - Gravhvælving - Gravhøje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dobbeltkaponierer. Ved det
bastionære, det tenaillære og det halvbastionære
(den danske Front) Grundrids kan G. udgaa
saavel fra aaben Vold som fra Kaponierer, ved det
polygonale derimod kun fra Kaponierer. G.
udføres af hurtigskydende Kanoner, Mitrailløser
og til Dels Geværer. Gennemførelse af G.
kræver, at Gravens Grundrids føres som rette
Linier, der staar omtrent vinkelret paa de Linier
og Konstruktioner, hvorfra Flankeringen
udgaar. G. har haft stor Betydning i
Krigsbygningskunsten, og det er i væsentlig Grad
Hensynet til denne, der har fremkaldt de forsk.
Former for Grundrids. Da nu Verdenskrigen
har vist, at det moderne Artilleri kan ødelægge
selv de mest modstandsdygtige Kaponierer,
saaledes at disse ikke kan bevares intakte til
Stormøjeblikket, vil dette Forhold sikkert
medvirke til, at Fremtidens permanente Befæstning
maa slaa ind paa ny Veje.
Sch. P.
Gravfred. Krænkelse af G. straffes efter
dansk og norsk Ret med Fængsel. Denne
Bestemmelse kommer bl. a. til Anvendelse paa
den, der beskadiger ell. ødelægger et Gravsted
(selv om dette ligger paa privat Grund), saavel
som paa den, der borttager ell. mishandler et
Lig (ell. Resterne af et saadant), og det kræves
herved ikke, at Liget er blevet begravet ell.
paa anden Maade stedet endelig til Hvile (f. Eks.
Asken af et ved Brænding destrueret Lig hensat
i et Kolumbarium). Straffebestemmelsen kommer
saaledes til Anvendelse, selv om Liget endnu
ikke er ført ud af Huset ell. foreløbig er hensat
i en Kirke ell. i et Lighus. Derimod antages
det, at Liget maa være under nogens Varetægt,
og at Straffebestemmelsen saaledes f. Eks. ikke
kommer til Anvendelse paa Mishandling af
»Strandvaskere«. I Forbindelse med det
anførte kan mærkes, at der i Politivedtægterne i
Alm. vil findes særlige Bestemmelser om
Freden paa Kirkegaarde, og disse Bestemmelser,
der hjemler en mindre Straf, vil kunne finde
Anvendelse, naar der vel foreligger Uordener
paa en Kirkegaard, men G. dog ikke kan siges
at være krænket. Om Udplyndring af Lig, se
Ligplyndring.
A. Gl.
Gravfund fra de forhistoriske Tidsrum er
af den største Bet. Af det Gravudstyr, som i
mangfoldig skiftende Form findes nedlagt,
erkendes Klædedragt, Vaaben, Smykker og
derigennem Sæd og Skik, vekslende religiøse
Forestillinger o. s. v., og Skelettet kan give
antropologiske Oplysninger. Idet Gravlægningen i
disse Tidsrum havde en Betydning, som tabte
sig i kristelig Tid, vindes ad denne Vej en
Fylde af Oplysninger, som giver enhver
forhistorisk Grav Interesse. Fra kristelig Tid er
G. oftest ringe, dog er der især fra
middelalderlige Kongegrave fremdraget historisk Stof af
stor Værdi.
H. A. K.
Gravgaas, se Gravand.
Gravhund, tysk Hunderace, der findes i en
korthaaret, en ruhaaret og en langhaaret Form.
Se Hunde.
Gravhvælving (ell. Gravkælder)
kaldes de Begravelsesrum, som hyppigt er
indrettede under Kirkernes Gulve, enten i Koret, i
Skibet, i Taarnet ell. i særlige Gravkapeller. I
Danmark forekommer middelalderlige G. yderst
sjældent; en af de ældste er Kristiern I’s i
Roskilde Domkirke. Paa Renaissancetiden anlagdes
de hyppigt af Adelen, og i 17.—18. Aarh. fulgte
Præster og Borgere med, saaledes at
Bykirkernes Gulve blev helt underminerede af G., der
overfyldtes med Kister. Kisterne udstyredes
ofte med rige Beslag og lange, graverede
Indskriftplader. I 19. Aarh. er talrige G. uden
videre tilkastede og Ligene nedgravede paa
Kirkegaardene.
C. A. J.
Gravhøje, større ell. mindre, har fra
ældgammel Tid til Nytid været anvendt dels som
Dække over Graven for en ell. fl. Personer, dels
som Mindesmærker (sml. Gravmæler). G.
kendes hos Homer og kan bære en Gravsten;
Høje med Fodkrans af Sten byggedes
undertiden af Etruskerne; Grækerne dannede Høj over
dem, som faldt ved Marathon; et bekendt
Eksempel fra Nytid er Kæmpegraven i Fredericia
over de faldne i 6. Juli-Slaget. G. kendes fra
største Delen af det vestasiatisk-europæiske
Kulturomraade, fra meget forsk. Tider. Dog
tilhører Brugen af dem, navnlig over
Enkeltmand, i Alm. det mindre udviklede Kulturtrin;
i Grækenland og Italien er de væsentlig
begrænsede til førklassisk Tid.
I Danmark var Gravhøjen alm. brugt i en
Rk. af de forhistoriske Perioder og deraf i
Sten- og Bronzealderen næsten eneraadende.
Langt den almindeligste er Rundhøjen, af
meget forsk. Størrelse, fra Tuer paa 1/2 m’s
Højde og 5—8 m’s Tværmaal til monumentale
Mindesmærker af indtil 30—35 m’s
Tværmaal og 5—6 m’s Højde, undtagelsesvis endnu
større; 2—3 m’s Højde er det almindeligste.
Langhøjene kan være indtil 100 m lange,
men oftest meget kortere, og mest 2—3 m høje.
Antallet af G. har været meget betydeligt,
maaske over 100000; i vor Tid er langt over
Halvdelen ved Afgravning og Pløjning stærkt
formindskede, ofte helt ell. næsten helt forsvundne,
især paa Øerne, hvor dog Skovene endnu
gemmer adskillige.
Højene rummer den bosiddende Befolknings
Grave. Det er aldrig fundet, at de skulde være
Minder om Slag. Om end en samlet Høj gruppe
ofte vil findes væsentlig at hidrøre fra en
enkelt afgrænset Periode, vil dette dog altid sige
fl. Aarhundreder. En større Høj dækker som
oftest fl. Grave, op til 15—20, og da fra en Rk.
forskellige Tidsrum. Centralt ligger ofte 3—4
Grave over hinanden; først efterhaanden har
Højen faaet sin anselige Karakter, idet der ved
hver af de senere Gravlægninger tilførtes mere
Jordmængde. Der kendes dog ogsaa Høje, op
til 5 m høje, som kun dækkede en eneste Grav.
Ofte anbragtes andre Grave ved Nedgravninger
i Siderne, især i de Tidsafsnit, hvor Ligbrænding
anvendtes (Urnegrave o. l.). Den ældste Grav
ligger paa Jordfladen ell. nedsænket under
denne. Langhøje er ofte dannede ved fl.
Gravanlæg Side om Side. Selve Graven omrammes
af ell. dækkes af Sten; stundom kan Højen
næsten helt være dannet af Sten (Røser). Fylden
kan være ren Muldjord; ofte er den dog mere
ell. mindre blandet, idet en Del
Undergrundsjord er taget med. Der kan være Sten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
