Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandgranat - Haandhest - Haandhjul - Haandjern - Haandklæde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blive saaret af Sprængstykker fra egen H. 2)
Kastevidde paa 30—40 m. 3) Sprængning skal
indtræde ved Nedslag selv i løs Jordbund, men
maa ikke indtræffe inden for en Afstand af nogle
faa m fra Kasteren ell. hvis denne taber H. 4)
H. skal kunne taale feltmæssig Behandling,
Tilvirkningen og Brugen af den skal være simpel,
og endelig skal H. være billig.
Kravet om stor Virkning og Ufarlighed for
Kasteren har man søgt at opnaa enten ved at
sørge for, at Sprængstykkerne alene kastes
fremad ell. til Siden, ell. ved at sørge for, at
Sprængstykkerne kun er virksomme i kort
Afstand fra Sprængpunktet, hvilken sidste
Fremgangsmaade er den almindeligste. Man har i
Almindelighed 2 Typer af H., en tung, til Brug
ved Kastning fra dækkede Stillinger, og en let
til Brug i aaben Mark, hvilken sidste Type maa
betragtes som Hovedtypen. I Danmark findes
en tung »H. Model 1916« af Vægt 1,3 kg, og en
let »Haandbombe Model 1916« af Vægt 0,5 kg.
Kastevidden søges opnaaet ved en passende
Vægt og Form. Formen for de lette H. er
saaledes, al de ligger godt i Haanden, f. Eks.
Kugleform, Ægform, Pæreform o. l.; de tunge
H. forsynes ofte med et Skaft, man kan gribe
om og svinge Granaten i Kastet. Sprængningen
i rette Øjeblik har man søgt opnaaet enten ved
Anvendelse af Tidshaandgranater, hvor
en Tidsats antændes i ell. før Kastet for efter
3—5 Sekunders Brændetid at antænde
Granatens Tændpatron, ell. ved Anvendelse af
Perkussionshaandgranater, hvor en
Slagstift ved Granatens Nedslag slaar mod en
Fænghætte. Tidshaandgranaterne synes at have
været de mest anvendte under Krigen.
Tændingen af en Tidshaandgranat før Kastet sker i
Alm. enten ved, at man slaar Hovedet af en
Slagstift mod en haard Genstand, saa
Slagstiften drives mod en Fænghætte, ell. ved at man
rykker en River gennem en Rivesats;
Tændingen af en Tidshaandgranat i Kastet — bedst i
en Afstand af 3—4 m fra Kasteren — fordrer
en mere kompliceret Mekanisme f. Eks. en
Aftrækker, der bringes til at funktionere ved
selve Kastet. En Ulempe ved
Perkussionshaandgranaten er, at der forekommer mange
Forsagere, idet det er meget vanskeligt at
tilvejebringe en saadan Styring af Granaten under
Banen, at den slaar an mod Jorden med Spidsen.
Som Sprængstof i H. har man anvendt
Trinitrotoluol, der dog er kostbart, hvorfor man ofte
anvender Sprængstoffer, der hovedsagelig
bestaar af Ammonium-Nitrat ell.
Ammonium-Perklorat med forsk. Tilsætninger.
Endelig anvendes
Brandhaandgranater, der indeholder en brændbar Vædske, som
ved Sprængningen antændes og sprøjtes ud,
Røghaandgranater, der indeholder et i
Reglen fosforholdigt Stof, som ved
Antændelsen giver en tyk Røg, og
Gashaandgranater, der sædvanlig indeholder
taaredannende Gasarter, sjælden direkte kvælende
Gasarter.
Det Antal Forslag til Konstruktioner af H.,
der er fremkommet under Verdenskrigen, er
legio, men de fleste af dem har ikke fundet
Anvendelse.
H. H.
 |
| Fig. 3. Dansk Haandgranat. |
 |
| Haandjern. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
