- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
942

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hasle (Købstad) - Haslens Snudebille - Hasler, Hans Leo - Haslev - Hasli-Dalen - Hasling - Haslingden - Haslinger, Tobias

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Der er en Haandværket og Landbobank.
Handelsflaaden bestod ved Udgangen af 1915 af 6
Skibe med 299 Tons Drægtighed (deraf 1
Dampskib med 100 Tons) samt 77 mindre Fartøjer
og Baade; s. A. indkom 122 Skibe med i alt
3683 og udgik 125 med 4370 Tons Gods. Byen
hører under Retskredsen Rønne Købstad m. m.
og har en folkevalgt Borgmester samt et Byraad,
som foruden af Borgemesteren som Formand
bestaar af 7 valgte Medlemmer. Den hører til
3. Landstingskreds og Amtets 2.
Folketingskreds samt Bornholms Amtstue- og Lægekreds.
I gejstlig Henseende danner den eet Pastorat
med Rutsker Sogn.

Historie. H. (gl Form: Hasløff) er
sikkert ligesom Rønne en meget gl By, da Nørre
Herred allerede i 13. Aarh. kaldes Haslæ
Herred; som Købstad nævnes den i Slutn. af 15.
Aarh. Den har dog altid været en lille By, som
knugedes af Rønnes Nærhed; 1624 var der
endog Tale om at fratage den dens
Købstadrettigheder p. Gr. a. dens Lidenhed; 1769
havde den 428 Indb. Under de for Øen vigtige
Begivenheder 1658 spillede den en fremragende
Rolle, idet nogle af Hovedmændene i
Sammensværgelsen mod Printzensköld havde hjemme
her, nemlig Sognepræsten Poul Hansen Anker,
Borgemesteren Peder Olsen, Byfogden Niels
Gemløs og Jens Pedersen Kofoed, hvis Navne
bl. fl. findes paa den paa Torvet rejste
Mindesten.
H. W.

Haslens Snudebille, Nøddesnudebillen, se
Balaninus.

Hasler, Hans Leo, tysk Komponist, f.
1564 i Nürnberg, d. 1612 i Frankfurt a. M. Sin
Uddannelse modtog han for en væsentlig Del
i Venedig hos Andrea Gabrieli, hos hvem han
studerede sammen med den berømte Giovanni
Gabrieli. Derfra kom han i Tjeneste som
Organist hos Grev Oktavian Fugger i Augsburg,
opholdt sig senere ved Kejser Rudolf II’s Hof
i Prag, hvor han blev ophøjet i Adelsstanden,
og til sidst hos Kurfyrsten af Sachsen. H. er
en fremragende Kunstner, paa een Gang
dybsindig, lærd og fantasifuld. Sit kontrapunktiske
Mesterskab viser han i en Række
Kirkekompositioner, hvoraf navnlig »Psalmen und
christliche Gesäng mit 4 St. auf die Melodeyen
fugweiss componirt« (1607) har Bet. Prægede af
Følelse og Lune er hans Madrigaler,
Canzonetter og tyske verdslige Sange (flerstemmige),
ikke mindst hans »Lustgarten newer deutscher
Gesäng, Balletti, Galliarden und Intraden mit
4—8 Stimmen« (1601—10), hvorimellem man
første Gang finder den senere til Kirkebrug (i
Danmark f. Eks. til Salmen »Befal du dine
Veje«) anvendte udmærkede Melodi, som H.
opr. har sat til en Elskovsvise, »Mein Gmüth
ist mir verworren, das macht ein Mägdlein
zart« (Fortegnelse over H.’s trykte Værker i
»Monatshefte f. Musik-Gesch.« 1874, Bilag).
A. H.

Haslev (gl Form: Haslef, Haslewæ), stor
købstadlignende Sogne- og Stationsby i det
sydøstlige Sjælland, Sorø Amt, Ringsted Herred,
c. 17 km SØ. f. Ringsted, havde 1. Febr 1916
547 Gaarde og Huse og 3727 Indb. (1901: 2546).
Sin Opkomst skylder den Jernbanen, der
aabnedes 1870, før den Tid var den en ganske
alm. Landsby. Byen har mange ret anselige,
teglhængte Huse, navnlig har Gaden mellem
Kirken og Stationen helt Købstadspræg med
store Butikker og elektrisk Belysning. Den har
en gl Kirke, hvis ældste Del stammer fra den
tidligere Middelalder, Missionshus,
Forsamlingshus, Præstegaard, Ting- og Arresthus
(opført 1905, Arkitekt: F. C. C. Hansen), idet den
er Tingsted for Bregentved-Gisselfeld Birk, stor
Kommuneskole (1896), Gymnasium (1916),
Mellem- og Realskole, fl. Privatskoler,
Folkehøjskole, Landbrugsskole, tekn. Skole,
Handelsskole, Brystsygesanatorium, opført af
Foreningen til Tuberkulosens Bekæmpelse (1903,
Arkitekter: B. og V. Ingemann), Sygehus, Apotek,
Børnehjem, Sparekasse for Grevskabet
Bregentved og Omegn, H. Bank, en Haandværker-
og Landbobank, Enkebolig for Grevskabet
Bregentveds Funktionærer, kristeligt Hjem for
unge Mænd og do. for unge Piger, Vandværk,
Gasværk, Elektricitetsværk, elektrisk
Lysstation, Toldsted, Postkontor (nyt Posthus) og
Station paa den sydsjællandske Jernbane,
Gæstgiverier og Hoteller, fl. store
Købmandsforretninger og industrielle Anlæg, deriblandt det
store Herregaards-Andelsmejeri Trifolium,
Andelssvineslagteri, Dampsavværk, Møller,
Maskin- og Mineralvandsfabrikker, Cementfabrik,
Orgelfabrik m. m.
H. W.

Hasli-Dalen kaldes den øverste Del af
Aaredalen i Berneroberland, hvorigennem Vejen
fører fra Meiringen over Grimsel-Passet. Dalens
hele Længde, regnet fra Grimsel til
Brienzer-Søen, er 40 km. Den øverste Del af H. mellem
Finsteraarhorn og Damraa er et øde
Klippevildnis; neden for Handeck-Faldet begynder
Skovvæksten, og snart kommer enkelte
Kartoffel- og Kornmarker. 1 km ndf. Innertkirchen
indsnævres Dalen, og Aare baner sig Vej
gennem en, snæver Kløft. Kort før Meiringen
flyder Floden ud i den nedre Dal. Turistbesøget
om Sommeren er meget stort, og en stor Del
af Befolkningen har derved Erhverv som
Førere. Hovedbyen er Meiringen.
Indbyggerne har alle Dage været kendt for deres
Legemsstyrke. Fra gl Tid afholder de med
Naboerne fra Unterwalden og Grindelwald aarlige
Turneringer. I tidligere Aarh. gik de unge
Mænd fra H. ofte i fremmed Krigstjeneste.
G. Ht.

Hasling, d. s. s. Hasselsnog.

Haslingden [’häz£iŋdən] Fabrikby i
Nordengland, Lancashire, 30 km NV. f. Manchester
ved Lancashire og Yorkshire Jernbanen. (1918)
18719 Indb. Der er betydelig Industri i Bomuld,
Uld og Maskiner. I Omegnen brydes Kul og
Bygningssten og drives Teglbrænderi.
G. Ht.

Haslinger, Tobias, østerr. Musikforlægger,
(1787—1842), blev optaget i den Steiner’ske
Musikhandel i Wien og overtog den senere under
eget Navn. H. var bl. a. Beethoven’s Forlægger
og Ven, hvorfor hans Navn (ell. Øgenavn) ofte
forekommer i Beethoven’s Breve og Noticer.
H., der var en ivrig Musikdilettant, har
skrevet og udg. nogen Klavermusik. Forlaget gik
over til hans Søn, Karl H. (1816—68), og
solgtes senere (1875) til det Schlesinger’ske
Forlag i Berlin.
W. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0964.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free