Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 224 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helsingør's almindelige Hospital - Helsinki - Helsjön - Helskufler - Helsot - Helst, Bartholomeus van der - Helstatsforfatning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saaledes Kongetienden af Hveen og af fl.
nordsjællandske Sogne, og 1573 føjedes hertil
Kronens Rug- og Bygtiende af over 100 skaanske
Sogne. Med sidstnævnte Gave fulgte nærmere
Bestemmelser for Hospitalets Virksomhed: det
skulde underholde en Rektor, Hører og Disciple
og desuden saa mange Fattige, som Midlerne
tillod. Da de skaanske Provinser afstodes 1660,
substitueredes Hospitalets Indtægter herfra med
Tavlepenge fra danske (og norske) Kirker. 1720
ophørte Bespisningen af Disciple og Lemmer,
og i St f. erlagdes Kostpenge til dem. Senere
fulgte, 1752, en Fundats. En Trediedel af
Indtægterne skulde herefter tilfalde
Fattiglemmerne, en Trediedel Lærere og Disciple i
Kostpenge (efter Latinskolens Ophævelse 1838
betales aarlig til Frederiksborg lærde Skole 600
Kr.) og en Trediedel anvendes til Lønninger,
Bygningsvedligeholdelse etc. Nu er Hospitalets
Virksomhed p. Gr. a. Fcrholdene atter ændret
noget, og der er et færre Antal Beboere.

Hospitalet er vedblivende indrettet i det gl.
Karmeliterkloster, et anseligt Kompleks af fire
Tinder omtr. rette Vinkler sammenstødende
Fløje, af hvilke Skt Marie Klosterkirken (nu
Sognekirke) udgør den ene, den sydlige.
Tilsammen omslutter de en firkantet Plads,
Fraterhaven, langs hvilken der i Fløjenes underste
Stokværk løber en hvælvet Korsgang, med
spidsbuede Aabninger ud mod Fraterhaven,
Klosterbygningen er ikke af een Støbning og
fra een Tid; de ældste Partier er opførte snart
efter en Brand 1450, de yngste vistnok i Slutn.
af 15. Aarh. Øst- og Vestfløjen indeholder i
underste Stokværk hvælvede Rum, Østfløjen
saaledes en prægtig Sal; i Munketiden
Kapitelsal (se Afb.). Ved Korsfløjen er en
middelalderlig Tilbygning (nu Bolig for Sognepræsten).
Alle Fløjene er opførte af røde Munkesten paa
et Fundament af Kamp og har spids- og
fladbuede Vinduesaabninger samt kamtakkede,
bindingsprydede Gavle. — 1900—07 underkastedes
Klosteret paa Statens Bekostning en
gennemgribende Restaurering (Arkit. H. Storck). Som
et af de faa fuldstændig bevarede
middelalderlige Klostre i Danmark er det af stor
antikvarisk og arkitektonisk Interesse. (Litt.: L.
Wright, »Vort Ungdomskloster« [1914]; Tegn.
af ældre nord. Arkitektur, 6. Saml., 1. Rk.).
C. Ngd.

Helsingør’s Hospital Lemmestue.

Helsinki, se Helsingfors.

Helsjön, Badested i Sverige, Elfsborg Län,
6 km fra Horred Station paa
Varberg—Borås-Jernbanen. Stedet, som ligger 90 m o. H. i en
naturskøn Bjergtragt, har længe været søgt af
Almuen p. Gr. a. de helbredende Egenskaber,
man tillagde Vandet i H., og især den Gytje,
der findes paa Søens Bund. Den nuværende
Kuranstalt oprettedes 1889, og det er stadig
Gytjebadene, der er det vigtigste Kurmiddel.
Dog anvendes ogsaa andre Bade samt Massage,
Elektricitet m. m. Søges mest af Patienter med
Gigt, Rheumiatisme og Nervesygdomme. Sæson
26. Maj—8. Septbr.
E. F.

Helskufler, Daahjort, hvis Gevirer er fuldt
udviklede og danner brede, svære, dybt
indskaarne Skovle.
S. F.

Helsot er Betegnelsen for en dræbende
Sygdom. Ordet er sammensat af Hel, et
overnaturligt Væsen, der plejede at vise sig for den
Syge som et Forbud for Døden, og Sot =
Sygdom. I Oldnordisk betegner Hel ogsaa
Dødsgudinden, Dødsriget og er identisk med halja,
den gotiske Betegnelse for Dødsriget, hades.
J. S. J.

Helst [hæ£st], Bartholomeus van der,
holl. Portrætmaler, f. i Haarlem 1613, d. Decbr
1670 i Amsterdam. H. var Elev af Nicolaes Elias
og virkede i Amsterdam. Han vandt især
Berømmelse for sine store Skyttebilleder, hvor han
med Mesterskab gør Rede for de enkelte
Figurer og gennemfører dem med solid
Naturtroskab. Saaledes i Kolossalbilledet af Roelof
Bicker’s Skyttekompagni (1639) og i det andet
tidige Maleri med 24 legemsstore Figurer:
Skyttemaaltidet i Anledning af den westfalske
Fred (1648), begge i Amsterdams Rijksmus.,
der foruden fl. Forstanderbilleder (f. Eks. for
Skt Sebastian’s Doelen [1653]) ejer mange
Enkeltportrætter: Borgmester A. Bicker, den
overfede G. Bicker etc. H.’s omhyggelige,
gennemdygtige Portrætkunst vandt stor
Paaskønnelse hos Samtiden, der foretrak hans mindre
aandfulde (og til Tider ret rutinerede) sobre
Malemaade med det klare, kølige Lys og hans
respektfulde Karakteristik for de Fr. Hals’ske
Ekstravagancer. Gode Prøver paa H.’s Kunst ses
i Mus. i Petrograd (udmærkede Familiebilleder),
Brüssel, München, Dresden, Karlsruhe m. v.
Ogsaa gode Portrætter m. m. i Kunstmus. i
Kbhvn; i Moltke’s Gal.: »Efter Jagten«; i
Gaunø-Saml. »Overtalelsesforsøget«; i Sverige
paa Godset Leufsta (Uppland). Trods sin
Anseelse døde han i Fattigdom. Sønnen
Lodewijck v. d. H., c. 1645—80, var Elev af
Faderen og efterlignede ham i sin Kunst.
A. Hk.

Helstatsforfatning. Om en saadan har man
talt i Tilfælde, hvor en Statsforbindelse under
fælles Monark har bestaaet mellem Statsdele,
der hverken har kunnet betegnes som
forbundne Stater ell. som blotte Provinser, saa at
Enheden hverken kunde siges at udgøre en blot
Realunion, en Forbundsstat i snævrere
Forstand ell. en egl. Enhedsstat. Man har da brugt
Benævnelsen Helstat og H. Særlig er det to

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>