Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hornhindebetændelse - Hornhindepletter - Hornik, Michael - Hornindal - Hornist - Hornkløft - Hornkoraller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hornhindebetændelse, se
Øjenbetændelse.
Hornhindepletter er Uklarheder i
Hornhinden, som skyldes Ar efter
Hornhindebetændelser. Pletterne kan være saa ubetydelige, at
de kun kan ses ved omhyggelig Undersøgelse,
og de kan paa den anden Side være skinnende
hvide og stærkt mættede. De virker som et
Stykke mat Glas, d. v. s. de diffunderer
Lyset, saa det ikke kan samles paa Nethinden,
og de kan derfor virke meget generende for
Synet. Kort efter den foraarsagende
Betændelses Ophør er de langt betydeligere end senere,
da de i Løbet af nogle Maaneder klarer op,
men helt forsvinder de kun sjældent. Publikum
kalder dem ofte ganske urigtigt for Stær. Deres
Bet. er dels afhængig af deres Mættethed og
dels af deres Sæde mere ell. mindre ud for
Pupillen.
G. N.
Hornik [’hårnik], Michael, sorbisk Forf.,
f. 1833 i Øvre Lausitz (i Sachsen), d. 1894.
Efter at have studeret katt. Teologi og slavisk
Filologi i Prag blev han 1854 præsteviet og
senere Provst og Kannik i Budissin (Bautzen).
Han har indlagt sig stor Fortjeneste af
Folkeoplysningen bl. sine sorbiske Landsmænd og af
det sorbiske Sprogs Pleje ved talrige Skrifter
af sprogligt, hist. ell. belærende Indhold, ved
Samling af sorbiske Folkeviser, Udgivelse af
Tidsskrifter o. s. v.
K. S.
Hornindal, Herred, Sønd- og Nordfjord
Fogderi, Sogn og Fjordane Fylke, (1910) 1626
Indb., er en i Amtets nordligste Del liggende
Fjeldbygd, hvis Gaarde for den største Del
følger den fra det store, 24 km lange og 2 à 3,5
km brede Hornindalsvand (51 m o. H., 486 m
dybt) i NØ. gaaende, i de vældige Fjeldmasser
nedskaarne H. Vandet og Dalen deler Fjeldet
i to Partier, hvis Højdekam danner
Vandskellet i den søndre Del over til Nordfjord,
i den nordre over mod Søndmøres Fjorde.
Herredet svarer til H. Præstegæld og Sogn.
Den dyrkbare Mark er kun ringe, uden for H.
ligger kun enkelte Gaarde langs Vandet og i
Kjosbunden; større Gaarde findes ikke. Af
Arealet er 8,6 km2 Ager og Eng, 88 km2 Skov,
44,9 km2 Ferskvand, 2,16 km2 Is og Sne. Resten
er Udmark, Snaufjeld og Myr. Fædrift er
Hovednæring, da Beiterne er gode, ligesaa er
Skoven god og væksterlig om end noget
udhugget; der er fl. Savbrug, et Mejeri og
Elektricitetsværk. Herredet har ogsaa adskillig
Indtægt af Turisttrafikken. Hovedvej fra
Faleide ved Indviken til Sunelven i Søndmøre
gaar langs Kjosbunden og H.-Vandet til
Kirken og følger derpaa H.-Dalen til Grænsen.
I den vestlige Del kommer en Vej ind fra Eid
Herred og følger Vandets Nordside til
Gaarden Grimsnæs. Paa H.-Vandet gaar et lidet
Dampskib. Der er gjort faa Oldfund inden for
Herredet. H. Sparebank, oprettet 1890.
Antagen Formue 1910 var 827200 Kr og Indtægt
166275 Kr og 1917 resp. 1,16 Mill. og 246350 Kr.
Herredets Areal er 370 km2.
(J. F. W. H.). M. H.
Hornist, den Musiker, der blæser Horn.
Hornkløft kaldes saadanne Spaltedannelser,
som gaar paa langs (i samme Retning som
Horntraadene) i Hovkapselens Væg (se Hov).
M. H. t. Kløfternes Udstrækning i
Højderetningen taler man om fuldstændige
Kløfter, som naar lige fra Kronen til
Hovranden, og ufuldstændige, som kan
udgaa enten oven fra Kronen ell. neden fra
Hovranden og strække sig mere ell. mindre langt
ned ell. højt op paa Hornvæggen. I Henhold
til H.’s forskellige Udstrækning i Dybden
skelner man mellem overfladiske og
gennemtrængende H., og endelig inddeler
man Kløfterne efter deres Sæde i
Taakløfter (Oksekløfter), Side- og
Dragtkløfter. De overfladiske Kløfter har ingen
Bet. ud over den, at de er udsatte for at blive
gennemtrængende, og som saadanne kan de,
især naar de er fuldstændige, let give
Anledning til Halthed. Denne fremkommer dels ved
den smertefulde Stramning og Spænding som
den unaturlige Bevægelighed i Hovkapselen
nødvendigvis maa medføre i Hovens Bløddele,
dels opstaar den som en Følge af
Betændelsesprocesser af infektiøs Natur, fremkaldt ved, at
Smuds og dermed ogsaa forskellige Kim
(Bakterier) trænger ind igennem Kløften til den
blottede og ofte beskadigede Læderhud.
Aarsagen til H. er hyppigst at søge i
mangelfuld Beskaffenhed af Hornet, hvad enten dette
nu af Naturen er svagt og sprødt ell.
midlertidig er blevet det ved daarlig Hovpleje, særlig
da hos Heste med uregelmæssig Bygning af
Hoven og skæve Benstillinger. Hos saadanne
Dyr vil Trykket paa Hovranden nemlig blive
ulige fordelt. Men dernæst spiller Fejl ved
Beslaget og Beskæringen af Hoven en stor Rolle.
Og endelig kan H. opstaa ved Beskadigelser
(Traad, Brandbylder), som rammer
Læderhudkronen, fra hvilken den traadede Del af
Hornvæggen dannes. Behandlingen bestaar
først og fremmest i, at man gennem Hovpleje
og Beslag søger at fjerne Aarsagerne, men
dernæst maa Bestræbelserne gaa ud paa at
ophæve Bevægeligheden i H. ved særlig
Beskæring af Hoven og Anbringelse af smaa
Jernkramper paa tværs af Kløften, enten uden paa
Hornet (Agraffer) ell. igennem selve
Hornvæggen (Nitter).
G. S.
Hornkoraller (Corgonidæ) er en Fam., der
hører til de 8-armede Koraller. Den lille
fritsvømmende Larve sætter sig fast og danner
Koloniens første Individ og afsondrer nu ved
sin Basis en Skeletmasse, der hæver sig i
Vejret og danner en Tap, hvorom Dyrets Hudlag
(Ektoderm) danner en Skede; efterhaanden
som Forgreningen finder Sted, strækker
Skeletmassen sig ind i alle Grenene. Dette faste
kompakte Akseskelet er hyppigst hornagtigt;
men hos andre kan Hornmassen være stærkt
gennemtrængt af Kalk ell. med Alderen helt
kalkagtig (Primnoa); hos Ledkorallerne (Isis
o. a.) bestaar Akseskelettet af Led af Kalk- og
af Hornmasse, der skifter med hinanden.
Akseskelettet breder sig forneden ud og er fæstet
til det haarde Underlag. Uden paa dette Skelet
ligger den bløde Masse, og i denne findes alle
de Kanaler, der forbinder de enkelte
Individer; her findes ogsaa, som hos de øvrige
8-armede Koraller, en Mængde faste, hyppigt
farvede, kalkagtige Skeletstave (Spicula); de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
