- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
15

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanevogne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvor Kupéerne bibeholdtes helt ell. delvist, men
blev gjorte saa meget kortere, at der udenfor
blev Plads til en fælles Sidegang, der forbandt
en Forperron (Forrum) i hver Ende af
Vognen, hvorfra der dels var Overgang til den
tilkoblede Vogn, dels fandt Ud- og Indstigning
Sted. Dørene i Siderne bortfaldt samtidig, men
man har dog ogsaa i mange Lande saadanne
Vogne, hvor Sidedørene er bibeholdte, og det
navnlig paa Forstadsbaner for at lette Ud- og
Indstigning. Medens Overgangsbroerne
mellem de sammenkoblede Vogne i Beg. var
utildækkede, fandt man senere paa at omslutte
dem med en saakaldt »Harmonika«-Bælg
af Læder ell. imprægneret Lærred. Medens
Udviklingen her i Europa fastholdt Anvendelsen af
det oprindelige, i England fremstaaede
Kupésystem medførte andre Forhold i
Amerika, at
Interkommunikationssystemet blev det mest fremherskende der, og
Hovedtypen for Personvogne blev dér Vogne med
1 ell. kun nogle faa store Rum med en Passage
midt igennem, Midtergangsvogne; og
allerede saa tidligt som 1834 fremsatte Ross
Winans, Maskinmester ved
Baltimore—Ohio-Banen, Tanken om at anbringe en lang
Vognkasse drejeligt paa 2 korte, 2-akslede
Undervogne (Bogier, s. d.), en under hver Ende
af Vognkassen. Grunden hertil var, at Amerika
i Jernbanernes Barndomstid var meget tyndt
befolket, saaledes at man kun kunde regne med
ringe Trafik, hvorfor det gjaldt om at anlægge

Fig. 1. Engelsk Stenkulsvogn for Træskinner.
Fig. 1. Engelsk Stenkulsvogn for Træskinner.


Fig. 2. Persontog fra Manchester—Liverpool-Banens første Tid.
Fig. 2. Persontog fra Manchester—Liverpool-Banens første Tid.


Fig. 3. I-Klasses Personvogn fra<bLondon—Birmingham-Banens første Tid.
Fig. 3. I-Klasses Personvogn fra

London—Birmingham-Banens første Tid.


Fig. 4. Aabningen af den første Jernbane paa det europæiske Fastland mellem Nürnberg og Fürth den 7.<bDecember 1835. Efter et Maleri af H. Heine i »Deutsches Museum« i München.
Fig. 4. Aabningen af den første Jernbane paa det europæiske Fastland mellem Nürnberg og Fürth den 7.

December 1835. Efter et Maleri af H. Heine i »Deutsches Museum« i München.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free