Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernkonstruktioner - Jernkontoret - Jernkorset - Jernkrone, den lombardiske - Jernkulilte, d. s. s. Jernkuloxyd - Jernkuloxyd, Jernkarbonyl - Jernkulstoflegeringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er det som oftest det af Søjler, Bjælker o. s. v.
dannede Skelet, der alene bærer hele Vægten,
medens Murene, ogsaa Ydermurene, kun er
Udfyldninger af Maskerne. Ogsaa ved
Funderingen af disse Bygninger anvendes Jern i
stor Udstrækning; i Chicago f. Eks. dannes de
enkelte Søjlefundamenter alm. af fl. hinanden
krydsende Lag af I-Bjælker, der ligger tæt
sammen og er omstøbte med Beton; paa den
Maade bliver Trykket fordelt over en stor
Flade af Grunden. Søjlerne i de Ydervægge, der
støder op til en Nabogrund, kan ofte ikke
funderes paa den Maade, men er da stillede
paa Enden af en meget svær Cantilever-Biælke,
hvis ene Understøtning befinder sig saa tæt
ved Skellet mod Nabogrunden som muligt. For
at sikre disse høje Bygninger over for
Vindtrykket, har man i nogle Tilfælde anbragt
fortløbende Diagonalkryds af Jern i Fagene
mellem Søjler og Bjælker, hvorved faas en
Jernkonstruktion, der i og for sig er fuldstændig
stabil, uafhængig af det udfyldende Murværk;
i Alm. kommer disse Kryds dog i Vejen for
Vinduer og Døre, og maa da erstattes af stive
Hjørneforbindelser, hvorved faas en
Rammekonstruktion, der rationelt udformet og
dimensioneret meget godt kan gøre det ud for
Krydsene og medføre den nødvendige
Stabilitet: ved de ældre (og lavere) Bygninger af
denne Slags har man ofte ladet Murværket
overtage den Funktion at tjene som
Afstivning.
J. maa for at sikre en lang Varighed
beskyttes mod Rust. Hertil anvendes mest
Overstrygning med en ell. anden beskyttende
Komposition, i Alm. en Grunding med varm
Linoliefernis og derefter med Blymønje; derover
kan stryges med en passende Dækfarve.
Malingen maa holdes godt ved lige i Tidens Løb,
og inden den første Overstrygning maa
Jernets Overflade være omhyggelig renset for
mulig begyndende Rust.
A. O-d.
Jernkontoret, et for Sverige ejendommeligt,
privat Pengeinstitut, som har til Opgave at
understøtte sine Inte:essenter,
Jernværksejerne, under slette Konjunkturer og mod
Udlandets Konkurrence. Det traadte i Virksomhed
1. Jan. 1748. Midlerne tilvejebragtes ved en
Afgift af 1 Daler for hvert Skippund færdigt
Jern (omtr. 2,5 Øre pr Ctnr = 42,5 kg),
Jernkontorsdaleren. Fælles Anliggender
drøftedes paa »Jernkontorsrigsdage«. De fleste
sv. Jernbrug er Interessenter i J., hvis
Kapital gaar op i mange Millioner. Dets stilfulde
Bygning ligger i Østra Trädgårdsgatan i Sthlm.
I Beg. var J.’s Hovedvirksomhed at
understøtte Interessenter med Pengelaan, men snart
udvidedes denne til at støtte Jernindustriens
Udvikling, en Opgave, som løstes saa fortrinlig,
at man vistnok kan sige, at Sveriges
Jernindustris høje Standpunkt skyldes J. Landets
ypperste Teknikere har arbejdet dels i J. som
»Overmasmestere«, Direktører o. s. v., dels
for det. J. har en Fond til Prøver og Forsøg,
giver aarlige Bidrag til Bjergskoler,
Kulsvierskoler og geol. Undersøgelser, har indretteten
Prøveanstalt for Jern og andet
Bygningsmateriale, uddeler talrige Rejsestipendier; og har
sit eget Korps af Teknikere, som bistaar
Jernværkerne ved Driften. Siden 1772 er der paa
J. udkommet en Række til Dels epokegørende
Skr, fra 1817 udgives de af Ind- og Udland lige
højt skattede »Jernkontorets Annaler«. Som
Belønning for dem, der særlig har gjort sig
fortjente af den sv. »Bjerghaandtering«
(Jernindustri), uddeler J. store Guldmedailler. En
»Sølvjeton«, som bæres paa Brystet i en Kæde,
uddeles for Flid og Duelighed, »Guldjeton«
tildeles i særlige Tilfælde. J. har kun haft den
Statsunderstøttede, at dets Interessenter i
Rigets Stænders Bank kunde faa Laan paa
færdigt Jern og fra 1818—1870 et 4 %’s Kreditiv
paa 900000 Bdr. Rgd. i samme Bank. Direkte
Udbytte til Interessenterne har J. kun
undtagelsesvis givet, og derfor har det trods store
Tab paa Interessenterne kunnet opspare sin
store Formue.
(F. W.). E. Su.
Jernkorset, preuss. Orden, indstiftet 10.
Marts 1813 af Kong Frederik Vilhelm III for
milit. Fortjenester under
Befrielseskrigen. Ordenen fornyedes
under Krigen med Frankrig
1870 og atter under
Verdenskrigen 1914. Ordenstegnet er
et sølvindfattet J.;
Ordensbaandet er sort og hvidt. Ordenen
inddeles i Storkors (bæres om
Halsen), 1. Klasse (bæres paa venstre Bryst
uden Baand) og 2. Klasse (bæres i Baand i
Knaphullet.
E. C.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
