Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jesus Kristus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mente en Franskmand (Ch. F. Dupuis, d. 1809)
at kunne føre de nytestamentlige Fortællinger
tilbage til Myter i Forbindelse med orientalsk
Solkultus, saaledes at Jesus i Virkeligheden kun
blev en Dobbeltgænger til den pers. Solgud
Mithras; og ved Midten af 19. Aarh. hævdede
Bruno Bauer (s. d.) ligeledes, at
Jesusskikkelsen kun kunde betragtes som Resultat af
Menighedens skabende Fantasi. Det er dog først
ved Beg. af det 20. Aarh., at disse Teorier har
faaet større Bet.; og denne har de egl. ikke
faaet saa meget i Kraft af deres videnskabelige
Værdi, som p. Gr. a. den Opsigt, de vakte; det
fortjener ogsaa at bemærkes, at paa ganske
enkelte Undtagelser nær hidrører de fra
Ikke-Teologer. I Aaret 1900 udgav saaledes en eng.
hist. og socialøkonomisk Forf. J. M. Robertson
Christianity and mythology I—III, hvori han
(ligesom i de senere Arbejder: The historical
Jesus [1916] og The Jesus Problem [1917]) vil
forklare hele den evangeliske Historie,
iberegnet Jesu Ord, som fremkommet gennem mytisk
Digtning, hentet fra de mange forsk. Former
for Religiøsitet i Datiden; og paa endnu mere
fantastisk Maade søgte Bremerpræsten Albert
Kalthoff (i »Das Christus Problem« [1902] og »Die
Entstehung des Christentums« [1904]) at
udlede Kristendommens Opstaaen fra filosofiske
og sociale Strømninger i Romerriget, medens
en amerk. Matematiker W. Benjamin Smith
(i »Der vorchristliche Jesus« [1906] og Ecce
Deus [1911]) hævdede, at Jesus var Navnet paa
en Guddom, som man allerede 100 Aar f. Kr. i
jødiske Kredse havde dyrket paa samme
Maade, som man i de forsk. Mysteriereligioner
tilbad en død, men atter levendegjort
Forløserguddom, og den opr. rent mytiske
Jesusskikkelse havde da efterhaanden antaget et mere
menneskeligt Præg. Smith’s Tanker gaar igen i
et Værk, som Arthur Drews, Prof. i Filosofi i
Karlsruhe, 1909 udsendte under Titlen »Die
Christusmythe«; skønt dette er langt mere
dilettantisk end dets amerik. Forgænger, udkom
det dog i Løbet af faa Maaneder i fire store
Oplag og vakte en uhyre Opsigt i Tyskland,
ikke mindst fordi Forf. selv rejste rundt og i
agitatoriske Foredrag slog til Lyd for sine
Ideer. En Art Forbundsfælle fik han i
Assyriologen Peter Jensen fra Marburg, der 1906 havde
udsendt et mægtigt Værk (over 1000 store
Sider): »Das Gilgamesch-Epos in der
Weltliteratur«, der, som Undertitlen: »Die Ursprünge
der alttestamentlichen Patriarchen-, Propheten-
und Befreier-Sage und der neutestamentlichen
Jesus-Sage« viser, skulde godtgøre, at baade
de gammeltestamentlige og de
nytestamentlige Fortællinger i Virkeligheden kun var
Variationer af og Paralleller til de babyloniske
Myter om Gilgamesch, altsaa ogsaa ganske
uhistoriske Myter og Sagn. Da imidlertid
Teologerne kun i ringe Grad tog Notits af Jensens
Hypoteser, vendte han sig til Folkets brede
Lag med det populære Skrift: »Moses, Jesus,
Paulus. Drei Sagenvarianten des babylonischen
Gottmenschen Gilgamesch. Eine Anklage wider
Theologen und Sophisten und ein Appell an die
Laien« (1909, 3. Opl. 1910) og søgte desuden,
ligesom Drews, gennem Foredrag at faa en
større Almenhed i Tale. Saa rykkede ogsaa de
teologiske Fagfolk i Marken og tog til Genmæle
baade med Mund og Pen; rundt omkr. i
Tyskland holdtes der talrige Foredrag om
Spørgsmaalet, og der udkom en Syndflod af Pjecer og
Smaaskrifter for og imod. Bl. de betydeligste
Modskrifter fra teologisk Side kan nævnes H.
v. Soden: »Hat Jesus gelebt?« (1910); J. Weiss:
»Jesus von Nazareth. Mythus oder Geschichte?«
(1910); H. Weinel, »Ist das »liberale« Jesusbild
widerlegt?« (1910); A. Jülicher »Hat Jesus
gelebt?« (1910); C. Clemen: »Der geschichtliche
Jesus« (1911) og E. Klostermann: »Die neuesten
Angriffe auf die Geschichtlichkeit Jesu« (1912).
Det faldt ikke disse Forskere vanskeligt at
eftervise Uholdbarheden i Drews’ og Jensen’s
Argumentation og alene ud fra den paulinske
Litteratur fastslaa, at Jesus nødvendigvis
maatte være en hist. Personlighed, og Striden
døde da ogsaa efterhaanden hen.
Selv om nu altsaa disse Teorier som Helhed
er ganske forfejlede, vil dog mange af de
liberale Teologer indrømme, at de indeholder et
rigtigt Moment. Naar man nemlig antager, at
Jesus kun var et Menneske, men alligevel baade
af Paulus og Evangelisterne betragtes som et
guddommeligt Væsen, maa nødvendigvis det
Spørgsmaal frembyde sig: hvorledes er det
muligt, at et jordisk Menneske 20—30 Aar efter
sin Død, ja rimeligvis endnu før, er bleven
tilbedt og dyrket som Guddom? og Svaret herpaa
maa i Hovedsagen gaa i en af to Retninger:
Enten kan man søge at vise, at der paa Jesu
Person er blevet overført en Rk. overnaturlige
Forestillinger, som laa i Tiden, særlig
saadanne, som var knyttede til mytiske
Forløserguddomme — og denne Fremgangsmaade er jo
nær beslægtet med den, som anvendes af de
Forskere, der helt nægter Jesu Eksistens; ell.
man kan antage, at Jesus under sit Jordeliv
selv har gjort Krav paa at være og anses for
mere end et Menneske; men ud fra de liberale
Forudsætninger bliver det da meget vanskeligt
at undgaa den Konsekvens, at han har været
en sindssyg Sværmer. Den første kunde man
kalde den religionshistoriske Forklaring, den
sidste den eschatologiske (fordi det jo først var
i Fremtiden, Jesus kunde tænke paa at
aabenbares som guddommeligt Væsen), og begge har
stadig deres Talsmænd; afgørende for, hvilken
Vej man slaar ind paa, bliver Problemet om
Jesu Selvbevidsthed, ell. som det i Reglen i
Nutiden formuleres: Har Jesus selv
udgivet sig for at være Messias? At
der overhovedet kan rejses Tvivl herom, vil
forekomme den jævne Bibellæser yderst
paafaldende; som Messias hilses Jesus jo f. Eks.
af Dæmonerne (Mark. 3, 11 ff.), og som saadan
fremtræder han over for Johannes Døber
(Matth. 11, 2 ff.), over for Ypperstepræsten
(Mark. 14. 62) og over for Pilatus (Mark. 15, 2);
for alle Evangelisterne er dette en rent
selvfølgelig Ting. De Forskere, som betragter Jesu Liv som
blot menneskeligt, har da ogsaa lige til den
nyeste Tid betragtet det som et hist. Faktum,
at Jesus virkelig mente om sig selv, at han var
Messias, omend de paa temmelig forsk. Maade
har søgt at lægge sig Sagen til Rette. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
