Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jones, Robert og Edward - Jones, Sidney - Jones, William - Jonesboro - Joneshjul - Jones Sound - Jonge, Johannes Cornelis de og Johan Karel Jacob de - Jonghe, Clement de - Jongkind, Johan Barthold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jones [dзounz], 1) Robert, eng. Lutenist
fra Beg. af 17. Aarh., udgav forsk.
Kompositioner dels for Lut og Gamba, dels for Sang.
2) Edward (1752—1824), nedstammede fra
en gl Bardeslægt fra Wales, var Mester paa
den walisiske Harpe og blev 1783 ansat som
»Barde« hos den senere Georg IV af England.
Han udgav bl. a. Musical and poetical relics
of the welsh bards (3 Bd), indeholdende 225
gæliske Melodier.
A. H.
Jones [dзounz], Sidney, eng. Komponist,
d. 1914, har skrevet en Række Operetter,
der er opførte i London (enkelte ogsaa i
Tyskland og Østerrig), og af hvilke The Geisha gik
over talrige Operettescener og gjorde J.’s
Navn vidt kendt. The Geisha opførtes første
Gang i London 1896; forud var gaaet
Operetterne The gaity girl, An artists model, senere
fulgte A greek sclave (Wien 1899), Mylady
Molly, See-see, The persain princess, The girl
from Utah, m. fl. Om J.’s personlige Forhold
ses tilgængelige Oplysninger ikke at foreligge.
W. B.
Jones [dзounz], William, f. i London 28.
Septbr 1746, d. 27. Apr. 1794, siden 1783
Overdommer i Kalkutta og ophøjet i
Ridderstanden. J. og Colebrooke kan betragtes som
Grundlæggerne af ind. Filologi i Europa. 1784
stiftede J. det »Asiatiske Selskab« i Kalkutta
og udgav Asiatic Miscellanies (1785—88) og
Asiatic Researches (1788 ff.). Andre Skrifter:
Grammar of the Persian Language (1771, 7.
Opl. 1809), Poëseos Asiaticæ Commentarii (1774,
optrykt af Eichhorn, 1777); Udg. og Overs. af
Moallakat, or seven Arabian poems (1783);
Overs. af Kālidāsa’s »Sakuntala« (1789) og
»Manus Love« (1794); udgav »Ṛitusaṃhāra«
(1792), som skal være den første trykte
Sanskritbog; »Samlede Skrifter« i 6 Bd (London
1799, udg. af hans Enke; ny Udg. i 13 Bd,
smst. 1807). (Litt.: Teignmouth,
Memoirs of the Life of Sir W. J. [London 1804;
forøget Udg. ved Wilks, smst. 1838, i 2 Bd]).
(S. S.). D. A.
Jonesboro [’dзounzbərou], By i U. S. A.,
Stat Arkansas, ligger 100 km NV. f. Memphis.
(1910) 7123 Indb. J. er et vigtigt
Jernbanecentrum.
G. Ht.
Joneshjul [’dзounz-], »ophængte« Hjul til
Køretøjer, særlig til svær Transport som ved
Artilleriet, har hul Knans og hule Nav af Jern,
Eger af Rundjern, i hvilke Byrden altid
kommer til at hænge i det, som er øverst, saa at
Egerne kun paavirkes af Træk. De anvendes
ikke meget. Ophængningsprincippet er derimod
trængt igennem ved Cyklehjul og findes
undertiden ved Vandhjul, de saakaldte
Suspensionshjul.
F. W.
Jones Sound [’dзounz-’sa^und], Stræde i
Polarhavet N. f. Nordamerika, fører fra den
nordligste Del af Baffins-Bugten mod NV. mellem
North Devon og North Lincoln. Ud for
Sundets østlige Indløb (76° n. Br.) ligger Øen
Coburg.
C. A.
Jonge [’joŋkəa], 1) Johannes Cornelis de,
nederlandsk Historiker, f. 9. Maj 1793 i
Zierikzee, d. 12. Juni 1853 ved Rijswijk, studerede
i Leyden og deltog 1815 som Frivillig i Felttoget
mod Napoleon; fra 1831 blev han ansat som
Rigsarkivar i Haag. Hans hist. Værker, der
udmærker sig ved flittigt Kildestudium,
beskæftiger sig næsten udelukkende med hans
Fædrelands Historie. For hans Hovedværk
regnes »Geschiedenis van het nederlandsche
zeewesen« (3. Opl. 6 Bd 1869). Desuden har han
skrevet »Verhandelingen en onuitgegeven
stukken betreffend de geschiedenis der
Nederlanden« (2 Bd, 1825—27), »Onderzoek over den
oorsprong der Nederlandsche vlag« (1831) og
»Nederland en Venetië« (1852). Sammen med
Jeron. de Vries har han desuden offentliggjort
en Katalog over nederl. Medailler.
A. I.
2) Johan Karel Jacob de, nederlandsk
Historiker, ovenn.’s Søn, f. i Haag 17. Juni
1828, d. smst. 15. Marts 1880. Efter i Leyden
at have fuldendt sine Studier blev han 1855
ansat som Rigsarkivar i Haag og udfoldede
i denne Stilling en betydelig Produktion som
hist. Forf. Særlig gennemforskede han
Kolonialarkivet og skrev som Frugt af disse
Studier en Bog over »De Opkomst van het
Nederlandsch gezag in Oostindië« (10 Bd, 1862—78,
fortsat af Deventer, Bd 11—13, 1883—89).
Desuden har han skrevet »De oorsprong van
Nederlands bezittingen op de kust van Guinea«
(1871). Som Direktør for den kgl.
Malerisamling i Mauritshuis, en Stilling, han beklædte fra
1875, gav han denne en ny, mønsterværdig
Ordning.
A. I.
Jonghe [’joŋkə], Clement de, holl.
Bogtrykker og Kobberstikudgiver fra Amsterdam
(1640—70), Ven af Rembrandt, der har raderet
hans Portræt, hørte til sin Tids mest berømte
Udgivere og Trykkere; hans Navn ses derfor
ogsaa paa de bedste holl. Stik og Raderinger:
Blade af C. og J. Vissener, Roghman, P.
Potter etc.
A. Hk.
Jongkind [’joŋkkent], Johan Barthold
(Jean Berthold), holl. Maler og Raderer,
f. 3. Juni 1819 i Latdorp, d. 15. Septbr 1891 i
Côte St André (Isère). J., Elev af A. Schelfhout,
videre uddannet i Düsseldorf, fik sit afgørende
Præg i Paris, hvor han lærte under Isabey; han
forplantede det fr. naturalistiske
Landskabsmaleri (Daubigny), til Holland, men bosatte sig
1845 i Paris, fik Medaille paa Salonen 1852
og blev i sin Kunst nok saa meget Pariser
som Hollænder. I sin Kunst bevarede han dog
trofast de hollandske Motiver, kredsede med
Forkærlighed som de gl. Hollændere om
Gengivelse af Vand og Atmosfære, saaledes i sine
holl. Havnebilleder (fra Rotterdams Havn etc.)
og Kanalpartier, i sine Malerier fra Normandiets
Kyst, fra Seine m. m. Paa ny og egen Maade
fremstillede han Luftens og Lysets Vibreren,
blev Impressionist før Impressionismen, og han
regnes nu til dennes betydelige Forløbere. Han
debuterede paa Salonen 1845, men først langt
senere, mod Livsslutningen —
Verdensudstillingen 1889 — naaede det store Ry ham. Af
hans Værker nævnes eksempelvis: »Havn ved
Harfleur«, »Notre Dame-Kirken«, »Hollandsk
Kanal ved Maanelys« (1865), »Skøjteløbere paa
en holl. Kanal«. I Amsterdams Rijksmuseum ses
et Billede fra 1857; til Luxembourg-Samlingen
kom to Akvareller; i Louvre Oliemalerier og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
