Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordarbejde - Jordarter - Jordarter, alkaliske - Jordarter, sjældne - Jordbeg - Jordbeskrivelse - Jordblanding - Jordbonitering - Jordbor - Jordbrand - Jordbrug - Jordbrugskemi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jorden aflæsses i Planums Højde. Det første
medfører den Fordel, at Dæmningsjorden straks
komprimeres noget og senere giver mindre
Sætning, og at man paa eftergivende
Undergrund faar Belastningen paaført gradvis og
jævnt fordelt, saa Dæmningen synker
regelmæssigt og snarere sammentrykker den løse
Undergrund end skyder den til Side, hvilket let
hænder — og saa kræver mere Jord, naar man
anvender Overstyrtning, og derved belaster
Undergrunden uregelmæssig. Men lagvis
Opfyldning kræver hyppige Sporflytninger og bliver
af den Grund dyrere end Overstyrtning, som
derfor bruges mest. Den egner sig særlig godt
til Tipvognsarbejde, idet man fører Dæmningen
frem med fuld Bredde, men med skraa Front,
saa man kan sætte en Fortipper forrest i
Toget og ellers lutter Sidetippere.
Naar man bruger Overstyrtning, maa man
forøge Dæmningshøjden med 5—8 %, hvis den
bygges af sandblandet Ler, og med 10 à 12 %,
hvis den bygges af rent Ler, for derved at
imødegaa den Sætning, som indtræder ved
Regnens Indvirkning, sædvanlig i Løbet af den
første Vinter. Først naar Sætningen i
Hovedsagen er forbi, tildanner man Skraaningerne
og regulerer og beklæder dem med Muldjord,
medens de tilsvarende Arbejder i
Udgravningerne udføres straks, for at Skraaningerne saa
hurtigt som muligt kan blive beskyttede mod
Regnen.
Sker der Skred i en Dæmning, enten fordi
Undergrunden svigter, ell. fordi Dæmningen er
bygget af for vaadt Ler, erstattes den udskredne
Jordmængde med god, sandblandet Fyld, der
paaføres i tynde vandrette Lag, som stampes
fast sammen. Den udskredne Jord reguleres
som Kontrabanket ved Dæmningsfoden til
Sikring mod senere Skred.
Skal man bygge Dæmninger i Vand, kan det
være fordelagtigt i Forvejen at ramme et
Pælestillads, som kan bære Spor i Højde med
Dæmningens Planum ell. Krone, særlig hvis
det gælder om at indeslutte et Vandareal til
Tørlægning. Selv smaa Vandstandsvariationer
kan da, naar Dæmningen er ved at lukkes,
fremkalde Strømninger, der bortskyller Jorden lige
saa hurtigt, som den tilføres. Denne Strøm
maa saa afskæres ved Plankeflager, der støttes
mod Pælestilladset, for at man overhovedet kan
faa Dæmningen lukket.
Om Beskyttelse af Jordskraaninger ved
Beklædning, s. d.
A. L-n.
Jordarter kaldes i Geologien løse,
usammenhængende Bjergarter, som endnu ikke er
hærdnede til Sten. De forekommer navnlig i
de yngre Formationer — i Kvartærformationen
findes saaledes næsten udelukkende J. —, men
findes ogsaa i meget gl. Dannelser, saasom i
Estlands kambriske Formation. Alle lagdelte
(sedimentære) Bjergarter har opr. været J.
J. kan dannes f. Eks. dels direkte ved
Forvitring af Klippemasser (Kaolinen paa
Bornholm) og dels indirekte, idet de ved
Forvitringen dannede J. føres ud i Havet ell. Indsøer
ved Nedbør, Bække og Floder og afsættes som
Lag af Rullesten, Sand, Grus og Ler, ell. f.
Eks. ved, at Gletschere afskurer og afslider de
Klippemasser, som de bevæger sig hen over,
og atter afsætter de løsrevne Jord- og
Stenmasser som Morænesand ell. Morænegrus. Under
Indvirkning af Dyr ell. Planter dannes andre
J., de saakaldte Bioliter, f. Eks. Tørv, Mudder,
Dynd, Skalgrus, Globigerina-Dynd o. fl.
(V. M-n). J. P. R.
Jordarter, alkaliske, se alkaliske
Jordarter.
Jordarter, sjældne, se sjældne
Jordarter.
Jordbeg, se Asfalt.
Jordbeskrivelse, se Geografi.
Jordblanding. Til Potteplanter bruger man
alm. forsk. Slags Jord, som blandes sammen i
forsk. Mængdeforhold efter vedkommende
Plantes Behov. Bladjord er en meget let, men
nærende Jord og bestaar af forraadnede Blade
og Smaakviste af Løvtræer. Bladene sættes i
Bunke om Vinteren, og efter gentagen
Omstikning kan denne efter 2 Aars Forløb være
brugelig. Markjord ell. Græstørvjord er
p. Gr. a. sin Porøsitet, fremkaldt ved de mange
Græsrødder, hvoraf den er gennemvævet,
ligesom ogsaa ved sit Næringsindhold en værdifuld
Jord til mange Potteplanter. Græstørvene, der
helst tages fra gl. Græsmarker, stables i Bunke
med Græsset nedad, og naar Græsset er
fuldstændig raadnet, er Jorden brugelig.
Ukrudsjord og Varmebedsjord er en nærende og
tillige let og porøs Jord, der som
Grundbestanddel kan bruges til en Mængde Planter,
og man tilsætter da Markjord til saadanne,
som fordrer en sværere Jord, og Bladjord ell.
Lyngjord til de Planter, der særlig ynder let
Jord. Lyngjord er en temmelig mager og
meget porøs Jord; efter at Lyngen er brændt
ell. hugget af, skæres Tørvene ned i 5—6 cm
Tykkelse og lægges i Bunke ligesom
Græstørvjorden. Lyngtørv fra gl. Hede, helst fra
Lavninger, som ikke er alt for sandblandede,
er bedst. Hvor man ikke har Adgang til at faa
Lyngtørv, kan man bruge Tørv fra St., der er
bevoksede med Blaabær. Foruden disse
Jordarter bruger man til J. Sand, helst
Strandsand, som udvaskes før Brugen, Trækul for
at hindre Surhed i Jorden samt forraadnet
Gødning.
L. H.
Jordbonitering, se Bonitering.
Jordbor, se Boring i Jord og Sten.
Jordbrand foregaar under Jordens Overflade
ved, at brændbare Lag, saasom Kul, Brunkul
ell. Tørv, kommer i Brand ved Selvantænding
ell. Uforsigtighed. Forbrændingen sker
langsomt, i Reglen uden Flamme. Den kan strække
sig over store Omraader og er vanskelig at
slukke.
(V. M-n). J. P. R.
Jordbrug benyttes i lgn. Bet. som Landbrug
for at angive Jords Dyrkning i større ell.
mindre Gaarde ell. Huslodder. J. anvendes tillige
oftere i en mere omfattende Bet., der medtager
al Slags Benyttelse af Jord ved Plantevækst,
altsaa ogsaa Have og Skov. Se i øvrigt
Landbrug.
H. H-l.
Jordbrugskemi, Agrikulturkemi,
Agerbrugskemi, er ikke nogen speciel Gren af
en bestemt Videnskab og er — taget i videste
Forstand — altsaa ikke en Gren af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
