Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordbund - Jordbundsbedømmelse - Jordbundslære (Pedologi) - Jordbælter (Zoner) - Jordbær (Fragaria L.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frugtbarhedstilstand er desuden det lavere Plante-
og Dyreliv. Regnormene øver saaledes en
meget stor og gavnlig Indflydelse paa Jordens fys.
Forhold, medens forsk. Bakterier o. a.
Mikroorganismer har indgribende Bet. m. H. t.
Næringsstoffernes Forhold i Jorden. En frodig
Udvikling i Jorden af de i økonomisk Henseende
gavnlige lavere Plante- og Dyreformer betinger
og er Udtryk for en Tilstand, som maaske
passende kunde betegnes »Jordbundens
Sundhedstilstand«.
K. H-n.
Jordbundsbedømmelse. Jordbundens
Værdi til Plantedyrkning beror dels paa den
naturlige Beskaffenhed — de Jordarter, hvoraf den
er sammensat, dens Fugtighedsforhold,
Overfladeforholdene o. l. —, dels paa dens Indhold
af disponibel Plantenæring. Den første af disse
Faktorer bedømmes efter de under
Bonitering nærmere omtalte Forhold. Om dens
Indhold af Plantenæring kan man faa mere eller
mindre sikker Oplysning ad følgende Veje: 1)
Kendskab til, hvorledes Jorden i den sidste
Aarrække har været drevet, hvilke
Gødningsmidler og -mængder der er tilførte, samt
hvilke og hvor store Afgrøder den har givet,
hvorved der dog maa tages meget Hensyn til dens
naturlige Beskaffenhed og navnlig til dens
Absorptionsevne samt de forsk. Næringsstoffers
Forhold over for denne. 2) Kemisk Analyse af
Overgrunden (se Jordanalyse). 3) Kemisk
Analyse af Afgrøden, idet denne vil vise et i
Forhold til dens normale Sammensætning desto
lavere (resp. højere) Procentindhold af et
bestemt Næringsstof, jo mindre (resp. mere) der
findes deraf i disponibel Form i Forhold til
Plantens Krav dertil. 4) Forsøg med forsk.
Gødningsmidler til samme Afgrøde og i det hele
under ensartede Forhold, idet Afgrøden da
maa forudsættes at give desto større (resp.
mindre) Udslag for et bestemt Gødningsemne, jo
fattigere (resp. rigere) Jorden i Forvejen var
paa dette Stof i Forhold til Afgrødens Krav
dertil. Denne sidste Fremgangsmaade har vist sig
sikrest, i hvert Fald mest praktisk, og er
benyttet i stor Udstrækning i Danmark. Stedets
naturlige Plantevækst kan endelig give
værdifulde Bidrag til J.
K. H-n.
Jordbundslære (Pedologi), Læren om
de øvre, løse Jordlag, særlig m. H. t. Jordens
Anvendelse i økonomiske Øjemed. J.
forudsætter Kendskab til fl. Videnskaber. Den hviler i
væsentlig Grad paa Geologien og indledes ofte
med en Fremstilling af den hist. og dynamiske
Geologis Grundtræk. Den omhandler endvidere
Læren om Mineralerne og Bjergarterne, for saa
vidt som disse udgør en væsentlig Del af
Jordskorpen. Den egl. J. gaar dog hovedsagelig ud
paa at fremstille Dannelsen af de øvre
Jordlag og disses Egenskaber og forudsætter
navnlig Kendskab til Kemien og visse Afsnit af
Fysikken. Da Plante- og Dyrelivet i mange
Tilfælde spiller en vigtig Rolle ved Lagenes
Dannelse og Omdannelse, kræves endvidere noget
Kendskab til Botanik og Zoologi. M. H. t.
Plantenæringsstoffernes Forhold og »Jordens
Sundhedstilstand« spiller Mikroorganismerne en
meget vigtig Rolle, og efterhaanden som dette er
blevet erkendt, er Mikrobiologien ligeledes
blevet draget ind i Rækken af de Videnskaber,
hvortil J. maa støtte sig. J. er et vigtigt
Undervisningsfag ved Læreanstalter for
Landmænd, Skovbrugere og Gartnere, ligesom ogsaa
Landinspektører og Ingeniører maa have
grundigt Kendskab til visse Sider deraf.
K. H-n.
Jordbælter (Zoner) kalder man de 5 af
Vende- og Polarkredsene afgrænsede
Fladerum af Jordens Overflade: 1) det hede J.
mellem begge Vendekredse (fra 23 1/2° n. Br. til
23 1/2° s. Br.); i dette Bælte vil hvert Punkt to
Gange om Aaret have Solen i Zenit, hvorfor
dets Beboere blev kaldte Ascii, medens de
ellers har Solen snart S. f., snart N. f. Zenit
og derfor blev kaldte Amphiscii, 2) det nordlige
tempererede J. og 3) det sydlige tempererede
J. mellem Vende- og Polarkredsen
(23 1/2°—66 1/2°); i dette Bælte vil Solen for det
nordlige J. stadig være i S., for det sydlige stadig
være i N. og saaledes deres Beboere stadig
have Skyggen til samme Side, i det nordlige
J. om Middagen mod N., i det sydlige mod S.,
de kaldes derfor Heteroscii; 4) det nordlige
kolde J. og 5) det sydlige kolde J., henh. N.
f. og S. f. Polarkredsen. Da Solen til sine
Tider i disse J. kan være cirkumpolar, vil
Skyggen dreje sig Horisonten rundt. Dette J.’s
Beboere kaldes derfor Periscii. Denne Inddeling
af Jorden i J. skriver sig fra Parmenides og
blev ført videre af Geograferne, idet de
grundede herpaa en tilnærmet Bestemmelse af
bestemte Punkters Beliggenhed paa Jorden.
Hipparch erstattede denne Bestemmelsesmaade
med den, som nu benyttes, ɔ: Bredde og
Længde. Det relative Fladeindhold af J. er, naar
Jordens Overflade sættes = 1,: Troperne =
0,40, det tempererede J. = 0,52, Polarbæltet =
0,08.
J. Fr. S.
Jordbær (Fragaria L.), Slægt af
Rosenfamilien (Potentilla-Gruppen), fleraarige Urter
med kortleddet, overjordisk Stængel, hvis
Blade derfor er rosetstillede, opret
Blomsterskaft og overjordiske Udløbere. Bladene er
langstilkede og trekoblede. De femtallige
Blomster har omtr. 20 Støvdragere samt talrige
Frugtblade; hos nogle Arter slaar det ene Køn
fejl, hvorved de bliver tvebo. Henimod
Frugtmodningen vokser den kegleformede
Blomsterbund stærkt til, bliver saftig og hyppigst
højrød af Farve; i dens Overflade sidder
Smaafrugterne (smaa Stenfrugter med et yderst
tyndt Kød) nedsænkede. 8 Arter i nordlig
tempererede Egne. I Danmark og Norge findes 3
Arter, hvoraf den alm. dyrkede Spansk J.
(F. elatior Ehrh.) hist og her forekommer
forvildet. Den er ofte tvebo. Blomsterskaftet er
meget længere end Bladene, og
Blomsterstilkenes Haar er udstaaende. Alm. J. (F. vesca
L.) ligner den foregaaende Art deri, at
Kronbladene er hvide og Bægerbladene mod
Frugtmodningen udstaaende ell. tilbagebøjede, men
adskiller sig fra den derved, at Stængelen er
lavere, 8—20 cm høj, og kun lidt længere end
Bladene; Frugterne er betydelig mindre. Begge
Arter blomstrer i Maj—Juni; den sidste findes
alm. paa Bakker, i Skove, paa Gærder o. l.
St. i begge Lande. Hos Bakke-J. (no. ogsaa
Nakkebær, F. collina Ehrh.) er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
