Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordfællesskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som en Ret for en større ell. mindre Kreds af
Personer, der har raadet over Jorden i
Fællesskab, og at der først lidt efter lidt heraf har
udviklet sig en Individualret for den enkelte. I
denne Almindelighed lader Teorien sig ikke
opretholde. Udviklingen har sikkert frembudt
mange Eksempler paa, at den dyrkede Jord
straks fra først af har været i Enkeltmands
Eje, hvilket vel endog som Regel har været
Tilfældet, hvor Bebyggelsen p. Gr. a.
Naturforhold ell. af andre Aarsager er begyndt som
spredtliggende Enestegaarde. Inden for visse
Grænser er det imidlertid rigtigt nok, at J. har
været Udgangspunktet. Hvor en slægtsvis
Organisation af Folket forefindes, hvad ofte er
Tilfældet paa primitive Udviklingstrin, ell. hvor
de Former, hvorunder Agerbruget drives, i
særlig Grad kræver Samvirken af mange, er
det naturligt, at Bosættelsen faar en samlet
Karakter, og at Jorden tages i Besiddelse af
fl. under eet og enten ligefrem dyrkes af dem
i Forening ell. dog forbliver under et vist, alle
omsluttende Fællesskabsbaand. Hvad enten
Bebyggelsen er spredt ell. samlet, vil der dernæst
saa godt som altid fra den forud for
Overgangen til fast Bosættelse gaaende Tid være arvet
et Fællesskab m. H. t. den uopdyrkede Jord,
der ofte langt ned i Tiden vil henligge til fælles
Afbenyttelse for større ell. mindre Kredse. De
efterhaanden foretagne mere indgaaende
Undersøgelser har i øvrigt vist, at J. er en
Ordning, der, baade hvad Oprindelse og Indhold
angaar, varierer stærkt. Det kan navnlig ikke
blot, som ovf. forudsat, opstaa primært, men
ogsaa være Resultatet af en senere Udvikling.
Hvor Udgangspunktet for Bosættelsen er
Enestegaarde, kan der gennem Enkeltfamiliens
Udvidelse til en Storfamilie, omfattende fl.
samboende Generationer, f. Eks. en Fader med
hans gifte Børn og Børnebørn, senere Brødrene
med deres gifte Børn og Børnebørn o. s. fr.,
først opstaa et stort Familiesameje med
Fællesskab om Arbejde og Forbrug og derefter
gennem Opløsning af Storfamilien i Enkeltfamilier
og Udskiftning af Jorden mellem disse en
klyngevis, mere ell. mindre landsbymæssig
Bebyggelse med et J. Fremdeles er J. paa senere
Trin af Udviklingen undertiden opstaaet ved,
at en Godsejer har ladet uopdyrket Jord rydde
og opdyrke af de hoveripligtige Beboere af en
Landsby i Fællesskab og saa bagefter overladt
dem Jorden til Eje, saaledes som Tilfældet har
været i de saakaldte Gehöferschaften i
Rhin- og Moselegnene, og endelig har paa
Steder ogsaa fiskale Forholdsregler, hvorved
Skatter og Afgifter er blevet paalagte Landsbyer
som saadanne, givet Stødet til ell. dog fremmet
Udviklingen af Fællesskabsforhold, hvor de i
Forvejen manglede ell. kun fandtes i mere
begrænset Udstrækning. Hvad Indholdet af J.
angaar, kan det være et fuldstændigt Ejendoms-
og Brugsfællesskab, omfattende al Jorden, men
ogsaa forekomme i en Mængde afsvækkede
Former, hvor dels visse Dele af Jorden er
unddraget Fællesskabet, dels selve dette er ophørt
ved Udskiftning, men saaledes at der stadig
paahviler Jorden en Fællesskabsservitut, enten
en Pligt til periodisk ell. under særlige Forhold
at finde sig i en Nyfordeling ell. en Pligt til at
bruge Jorden efter en vis for alle
Landsbybeboere fælles Plan e. l.
Om de klassiske Folk har kendt J. paa anden
Maade end som Fællesskab m. H. t. Skove,
Græsgange o. a. uopdyrkede Arealer, er
omtvistet. Nogle antager, at et mere omfattende
J. en Gang har bestaaet inden for de romerske
Slægter (gentes), idet Agerlandet nok var
udstykket i Lodder, som var Genstand for
Særbrug, men dog ikke anderledes end, at der med
Mellemrum fandt en Omveksling af Lodderne
mellem Familierne Sted. Kun en mindre Lod
(heredium) var definitivt overladt hver enkelt
af disse. Alm. udbredt var J. i ældre Tid i de
germanske Lande, hvor Bebyggelsen var
landsbymæssig, hvilket den var de fleste St. i
Danmark (dog ikke i Vestjylland og paa Bornholm),
Sverige og England samt i store Dele af
Mellemeuropa (Landet mellem Elben, Alperne og
Loire undtagen Alpelandene, de syd- og
mellemtyske Bjerge, det nordvestlige Lavland
mellem Weser og Belgien samt Vestfrankrig). De
Former, hvorunder J. optraadte i de nævnte
Egne, var mere ell. mindre de samme overalt,
og det vil saaledes i det væsentlige være nok
at omtale Forholdene i Danmark. Disse er
naturligvis bedst kendte fra Fællesskabets senere
Tid, ikke mindst gennem de detaillerede
Beskrivelser af Jordfordelingen og Jordens
Anvendelse i de enkelte Landsbyer, der blev
tilvejebragte som Grundlag for Udarbejdelsen af
Matriklen af 1688, de saakaldte Markbøger, men
da den da herskende Ordning vistnok havde
bestaaet væsentlig uforandret gennem
Aarhundreder, vil man uden Betænkelighed kunne
slutte tilbage fra den, og man genkender den
da ogsaa tydeligt i de landboretlige
Bestemmelser i Landskabslovene fra første Halvdel af 13.
Aarh. I det mindste siden da var Ordningen flg.:
Landsbyens Gaarde laa altid tæt samlede og
dannede enten som i de saakaldte Rundbyer
en Kreds ell. en Firkant omkr. en aaben Plads
(Forten, s. d.) ell. ogsaa som i Langbyerne
to Rækker med en mellemliggende Gade ell.
endelig, hvad dog var langt sjældnere, men
efter nogles Mening det opr., kun en enkelt
Række. Til hver Gaard hørte en omkr. og
navnlig bag ved den liggende Toft, der i første
Linie benyttedes som Gaardsplads og Have, men
ved Siden heraf ogsaa til Agerbrug. Tofterne
laa i Reglen Side om Side, saa at de helt
omsluttede Forten ell. Gaden, og de var skilte fra
disse saavel som fra de bagved liggende
Marker og fra hinanden indbyrdes ved Gærder ell.
Diger. Toften har maaske opr. udgjort en
væsentlig Del af Gaardens dyrkede Areal, men i
senere Tid var Forholdet anderledes. Uden om
Tofterne laa da det egl. Agerland, der i
Udstrækning var langt større. Ogsaa i Agerlandet
havde hver Gaard sin Andel, men her
fremtraadte det ejendommelige Forhold, at denne
Andel ikke som Toften var et sammenhængende
Hele, men var splittet i mange paa forsk. St.
liggende Smaalodder. Først deltes Agerlandet
efter Beliggenhed og Bonitet i saakaldte Aase
(ogsaa Agerskifter, Slaader, Fald, Holme, i
Tyskland Gewanne, i England furlong), hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
