Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Niels (dansk Admiral)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første Opdragelse hos sin Moster Karen Kruse
paa Stenalt, men 1642 vendte han tilbage til
Hjemmet; Aaret efter ansattes han som
Ædelknabe (Page) hos Ærkebispen af Bremen,
Hertug Frederik (den senere Konge Frederik
III), og blev
her i 5 Aar.
1649 studerede
han i Sorø,
bestemtes
derefter til
Søkrigerstanden
og drog 18.
Marts 1650 til
Holland, hvor
han under den
ældre Tromp
og senere M.
A. de Ruijter
kom i den
bedste Skole,
Datiden kunde
byde ham. I
Hollands Krig
mod England
(1652—54) deltog han i mange Kampe og Slag,
saaledes i det store Søslag ved Scheweningen,
hvor Tromp faldt. Senere fulgte han Ruijter
til Middelhavet, hvor han førte en Fregat, og
kom tilbage til Danmark 1656, efter at han
forinden under en langvarig Upasselighed i
Holland havde faaet Lejlighed til at studere
Skibsbyggeri.
En kort Tid gjorde J. Tjeneste som
Hofjunker hos sin tidligere Herre, nu Kong Frederik
III, derefter ansattes han som Chef for »Sorte
Rytter« i Chr. Lindenow’s Eskadre, der
sammen med en holl. Hjælpestyrke havde den
Opgave at spærre Svenskerne Adgangen til deres
pommerske Provinser. Det paafølgende Aar
(1657) afskedigedes Lindenow som Holmens
Admiral, og J. overtog hans Stilling, dog kun
med Navn af »Tilsynsmand«. Der er megen
Grund til at tro, at den Rolle, man hidtil har
troet, J. spillede paa Holmen fra 1657—75, har
været overvurderet; synderlig Myndighed har
han næppe besiddet; hertil bidrog bl. a. ogsaa
den Omstændighed, at han hyppig var
udkommanderet. Allerede i Foraaret 1657 ser vi ham
som Chef for en Eskadre i Sundet, senere
underlagdes han Rigsadmiralen Henrik Bjelke og
sloges under megen Bravur sammen med ham
ved Rügen mod den sv. Admiral Bjelkenstjerna.
Under Hovedstadens Belejring var J. dels
Kommanderende paa Holmen, dels andensteds,
under selve Stormen anførte han en Deling
Baadsfolk, der havde Post ved Kastellet; 30.
Apr. 1659 førte han en Eskadre under Bjelke,
i Slaget ved Femern, efter hvilket de Svenske
maatte flygte ind til Wismar.
Ved Enevoldsmagtens Indførelse efter
Fredsslutningen sluttede J. sig straks til Kongens
Parti. Han vedblev at bestyre Holmen, men
havde foreløbig ikke megen Virksomhed
herved p. Gr. a. Pengenøden i Landet. 1661 giftede
han sig med Margrethe Ulfeldt, hvilket
Ægteskab dog ikke var velset hverken af Kongen
ell. Dronningen. 2 Aar senere indkaldtes Curt
Adelaer til Landet, udnævntes straks til
Generaladmiral og Vicepræsident i Admiralitetet og
kom saaledes foran J. At Adelaer og
Griffenfeld har ønsket at fortrænge ham og Henrik
Bjelke, er mere end sandsynligt, hin for at
blive eneraadende i Søetaten, denne, fordi han
ikke anede, hvilke Egenskaber der skjulte sig
under J.’s rolige og beskedne Væsen. Der har
været talt meget om Ufreden mellem Adelaer
og J. Sandheden er dog vistnok den, at
Forholdet har været køligt, men at det — takket
være J.’s Loyalitet — aldrig udartede til
Rivninger. Adelaer’s Ankomst hertil gav for øvrigt
Signalet til mere Liv og Virksomhed paa
Holmen, saa at Flaaden paa ny fik en opadgaaende
Periode. Ved Udbrudet af den skaanske Krig
1675 var Sømagten derfor ret godt forberedt
til at løse sin Opgave. Adelaer fik i Beg.
Overbefalingen, han tog Station under Rügen, hvor
Flaaden dog led meget af Storme og hærgende
Sygdomme; af lgn. Aarsager forsinkedes den
sv. Flaades Udløb, og det kom desaarsag d. A.
ikke til noget Sammenstød; i Novbr blev
Adelaer syg og døde; J., der havde været hans
Næstkommanderende, indtog derefter hans Plads.
Foraaret 1676 løb han ud med en Eskadre,
gjorde først et resultatløst Landgangsforsøg
paa Rügen, gik derefter til Gulland, som han
hurtig bemægtigede sig, og tog senere Station
ud for Falsterbo, hvor han 25.—26. Maj
leverede den overlegne sv. Flaade under Lorentz
Creutz en Kamp, der vel forblev uafgjort, men
dog havde til Følge, at Creutz trak sig tilbage.
Som Allieret i dette Slag havde han en holl.
Eskadre under Ph. Allemonde, der bagefter
paastod, at de Danske ikke havde gjort deres
Pligt, men ladet ham i Stikken.
Beskyldningerne blev prøvede ved en Admiralitetsret, men
kunde her modbevises, og Allemonde maatte
gøre Afbigt.
Umiddelbart forinden den her omtalte Kamp
havde J. faaet Meddelelse om, at Christian V
havde antaget Hollænderen Martin Tromp (den
Yngre) til Øverstkommanderende for Flaaden.
Uagtet denne ny Forbigaaelse var J. et haardt
Slag og en unødig Krænkelse, betvang han dog
sin Harme og føjede sig loyalt efter Ordren,
om end Forholdet aldrig blev andet end køligt
mellem ham og den hovmodige, anmassende
Tromp, der med Foragt saa ned paa de danske
Søfolk. Ved Valget af denne Admiral
fremkaldtes en Rivalisering mellem det danske og
holl. Personale i Flaaden, hvorved
Sammenholdet svækkedes og megen Bitterhed
opvaktes; at J. holdt paa sine Landsmænds Tarv,
siger sig selv. Faa Dage efter Slaget overtog
Tromp Kommandoen over Flaaden og søgte
Svenskerne, der trak sig Øster paa. I frisk
Kuling indhentede de Danske Fjenden under
Øland den 1. Juni og forsøgte at gennembryde
hans Linie; for at undgaa dette drejede Creutz
til Vinden, men glemte at mindske Sejl forinden
i sit store, ranke Skib. »Store Kronen«
krængede derved saa meget over, at de læ
Kanonporte kom under Vand; kort efter sank det c.
8 km fra Land; ved Overhalingen antændtes
en Krudtbeholdning, og Skibet — der førte 126
Kanoner — sprang i Luften; en Del af de sv.
 |
| N. Juel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
