Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Niels (dansk Admiral) - Juel, Niels (norsk Søofficer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skibe flygtede straks, kun den duelige Admiral
Uggla paa »Svärdet« holdt Stand, men ogsaa
hans Skib ødelagdes, og herefter var al Orden
paa Fjendens Side ophørt; han mistede i dette
Slag en halv Snes Skibe, c. 2500 Mand og 400
Kanoner. Herefter kunde de Danske i Ro og
Mag overføre Tropper til Skaane, hvor Ystad
erobredes. Rivninger mellem de to
Nationaliteter udeblev heller ikke efter denne Kamp,
men fik dog foreløbig ingen direkte Følger.
Den paafølgende Vinter rejste Tromp til
Holland og vendte først tilbage ud paa Sommeren.
Allerede i Apr. løb den svenske
Göteborg-Eskadre ud, kommanderet af Admiral Sjöblad,
og tog Vejen gennem Storebælt. J., der hurtig
fik Underretning herom, stak da i Søen med
10 Orlogsskibe og 3 Fregatter. Eskadrerne
mødtes ved Møen 1. Juni 1677, og J. vandt her
en fuldstændig Sejr over sin noget underlegne
Modstander, uagtet en Del af hans Skibschefer
svigtede deres Pligt; 4 Orlogsskibe og 3 mindre
erobredes, desuden ødelagdes et stort Skib
»Kalmar Kastel«, Sjöblad selv blev tagen til
Fange. J. tog derefter Station paa Kjøgebugt,
hvorhen efterhaanden Forstærkning sendtes
ham, saa at han i Slutn. af Maaneden raadede
over 25 Skibe med 12—1300 Kanoner. Paa dette
Tidspunkt var den sv. Hovedflaade, under
Feltmarskal Evert Horn, stukken i Søen for at søge
sin Modstander og — naar denne var ødelagt
— at bombardere Kjøbenhavn; Horn havde 36
Skibe med 1800 Kanoner og var følgelig J.
meget overlegen. Regeringen, der med hver
Dag ventede Tromp fra Holland med den lovede
Hjælpeeskadre, ønskede derfor helst, at J.
skulde trække Tiden for det afgørende Slag
ud. J. selv havde dog mere Lyst til at være
ene om Sagen; han angreb ganske vist ikke,
men søgte heller ikke at undgaa Slag. Saaledes
hændte det da, at Flaaderne 1. Juli stødte
sammen paa Kjøge Bugt, hvor J. vandt en
glimrende Sejr, der kostede Svenskerne 8 af
deres bedste Skibe foruden en Del mindre.
Glæden herover var naturligvis stor. J.
udnævntes til Generaladmiralløjtnant, og en stor
Skuepenge blev præget til Erindring om
Sejren; for Flaaden havde den tillige den store
Bet., at det nationale Parti fik forøget
Selvfølelse, og at den holl. Indflydelse led et Knæk.
Først Dagen efter Slaget indtraf Tromp paa
Kjøbenhavns Red. For at forfølge Sejren, gik
J. i Juli med Flaaden op til Kalmarsund,
hvorhen Fjenden var flygtet; han formaaede dog
ikke at udrette noget afgørende i dette af
Grunde opfyldte Farvand og maatte indskrænke
sig til at hærge Øland og forurolige de svenske
Kyster. Det paaflg. Aar (1679) blev ikke rigt
paa Krigsbedrifter; den sv. Flaade forblev i
Kalmarsund eller i Stockholms Skærgaard, og
kun nogle enkelte Smaatræfninger forefaldt,
hvorved Fjenden hver Gang mistede et
Orlogsskib. Ud paa Sommeren fik Tromp, hvis
Fordringsfuldhed efterhaanden var naaet over alle
Grænser, sin Afsked, og J. var derefter ene om
Kommandoen til Søs; der skete dog ikke andet,
end at Rügen blev erobret, og kort efter
sluttedes Freden.
I den herpaa flg. Fredsperiode, der varede
til efter J.’s Død, viste denne sig som en lige
saa udmærket Administrator, som han tidligere
havde været Anfører. Paa talrige Omraader
forbedrede han Forholdene ved Flaaden; under
hans Auspicier udførtes Anlægget af Nyholm,
Christiansø befæstedes, Personellets
Uddannelse forbedredes, Skibsbyggeriet bragtes ind i et
forbedret Spor o. m. a. Til Dels for sine
Prisepenge, der i den skaanske Krig løb op til 22000
Rdl., købte J. 1678 Kronens Del af Taasinge
med tilhørende Valdemar Slot; ved successive
Køb erhvervede han i Tidens Løb fl. andre
Parter, saa at han endte som Ejer af største
Delen af Øen. Desuden ejede han Totterupholm
og Eriksholm, hvilke han erhvervede 1682 ved
Mageskifte med Sæbygaard, foruden 2
Ejendomme paa Kongens Nytorv: det Thott’ske
Palæ og det senere »Hotel du Nord«. I sit
Ægteskab havde han en Søn, Knud, samt 2
Døtre, foruden 2 Børn, der døde tidlig. Største
Delen af sit Liv tilbragte han i Kjøbenhavn,
hvor han med Rette nød megen Anseelse og i
Alm. gik under Navnet »den gode gamle
Ridder«. Efter Bjelke’s Død 1683 overtog han
Præsidentskabet i Admiralitetet. R. af Dbg. var
han allerede bleven 1674, Geheimeraad 1677 og
R. af Elefanten 1679. 1693 brækkede han ved
et Fald sin Arm, noget han aldrig forvandt
Følgerne af; sit Embede varetog han dog til
Udgangen af 1696; Aaret efter døde han. Kisten
bisattes i Holmens Kirke; 1881 rejstes en
Mindestatue for ham paa Gammelholm.
Niels J. bærer med Rette Navnet som
Danmarks ypperste Søhelt. Baade som Menneske,
Sømand og Kriger staar han som et lysende
Eksempel paa Retsind, Fædrelandskærlighed,
Djærvhed og det sindige Mod, der først
overvejer vel og derefter gaar lige paa Maalet.
(Litt.: Garde, »N. J.« [Kbhvn 1842];
samme, »Den dansk-norske Sømagts Historie
1535—1700« [Kbhvn 1861]; Hofman, »Danske
Adelsmænd« II; Chr. Bruun, »N. J. og
Hollænderne« [Kbhvn 1871]; J. C. Tuxen, »N. J.
og Tordenskjold« [2. Opl., Kbhvn 1883]).
C. W.-S.
Juel, Niels, norsk Søofficer og
Fiskerikyndig, f. paa Rotvold i Strinda 18. Marts 1837,
d. i Rom 7. Febr 1900. Han blev 1859
Sekondløjtnant i Marinen, var fra 1860 i fr.
Krigstjeneste, fra Efteraaret 1861 som Adjutant i
Admiral Jurien de la Gravière’s Generalstab i
Meksiko-Eskadren. Han gjorde hele det
meksikanske Felttog med. Efter Pueblas Overgivelse
til Franskmændene i Maj 1863 forlod J. i Novbr
Meksiko og fik efter Ankomsten til Paris i Jan.
1864 Adgang til at deltage i Frankrigs
Ekspedition til Cochinkina. S. A. kom han tilbage
til Norge, hvor han i en Aarrække om Vinteren
var ansat ved de store Torske- og Sildefiskerier,
bl. a. som Opsynsbetjent i Lofoten 1865—73 og
som Opsynschef 1875—81. For øvrigt var han
i disse Aar dels paa Rejser i Udlandet for at
studere enten de russiske, tyske og franske
Mariners Organisation ell. de vesteuropæiske
Landes Fiskerier, dels tjenstgørende som
Officer i Marinen, hvor han 1882 blev Kaptajn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
