Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juniperus - Junius - Junius-Brevene - Junker - Junker, Wilhelm Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Abortivmiddel, Sevenbom vokser vildt i højtliggende Dale
i Alperne, Pyrenæerne o. a. Bjerge i Mellem-
og Sydeuropa, i Kaukasus, Nordasien (og
Nordamerika?). J. virginiana L. er et Træ, der naar
15 m’s Højde, men ellers ligner det
foregaaende; dets »Bær« er mørkt purpurfarvede
under den blaalige Dug. Veddet (Blyantstræ,
Rødt virginsk Cedertræ, se
Cedertræ) anvendes i dets Hjemstavn til
Bygningsarbejder og i Europa især til Cigarkasser og
Indfatning af Grafitten i Blyanter. Det stammer
fra det østlige Nordamerika og dyrkes ofte i
Europa som Prydtræ. Et Eksemplar i
Hardenberg’s Have, 40 Aar gl., maalte 1882 c. 2 m
i Stammeomfang og var c. 12 m højt.
Arter af J. angives først fra Grønlands øvre
Kridt (J. macilenta Heer og J. hypnoides Heer);
fra Grønlands Miocæn kendes J. gracilis Heer,
fra samme Periode fra Spitsbergen J. rigida
Heer, som staar J. nana Willd. nær.
A. M.
J. communis dyrkes som Frilandsbusk i
Danmark alm. i Havernes stedsegrønne Partier,
hvor de anvendes til Forgrundsplantning. J.
communis var. suecica udmærker sig ved at
danne en smal, tæt Søjle, der giver den et
betydeligt dekorativt Værd. J. Sabina har et
smukt, fint Løv og som oftest nedliggende
Grene; dens Varietet variegata har hvidplettede
Grene, men er ofte noget kælen. J. virginiana naar
ikke sjælden i Danmark en Højde paa 8—10
m og er mere et Træ end en Busk; p. Gr. a.
sin Habitus er den af ikke ringe
landskabsgartnerisk Værd. J. v. glauca har en blaagrøn
Farve, hos J. v. variegata er de unge Grenes
Spidser hvide.
L. H.
Junius, Navn paa to Slægter i Rom, en
patricisk og en plebejisk. I dem begge
forekommer Familienavnet Brutus, men den
patriciske Slægt synes allerede at være uddød med
den ældre Brutus. Til den plebejiske Slægt
hørte bl. a. Familien Silanus og Marcus
J. Gracchanus, en rom. Oldtidsforsker i
2. Aarh. f. Kr.; ogsaa Digteren Juvenalis
bar Navnet J.
H. H. R.
Junius-Brevene [eng.: ’dзu.njəs] (Junius’
Letters), berømte i Englands politiske Litt.,
udkom 1769—72 under Pseudonymet Junius i
Public Advertiser. De vakte uhyre Opsigt, da de
var skrevne med stort Talent og vidnede om, at
Forf., der stadig forstod at holde sig ukendt,
besad et enestaaende Kendskab til Datidens
politiske Forhold. Sproget i dem er fortrinligt,
Udtryksmaaden kort og klar, og de hører til
Englands bedste Prosafrembringelser. Forf. er skarp
og hensynsløs i sine Udtalelser, som ofte er
partiske og ikke sjælden vidner om Mangel paa
virkeligt Frisind. J. begyndte med at forsvare
John Wilkes, der, skønt han var lovlig valgt,
udelukkedes fra Underhuset af
Regeringsflertallet, fordi han engang havde udtalt sig
dadlende om Kongen og var Forf. til et
usømmeligt Digt. Samtidig angreb han Regeringen,
særlig den ledende Minister, Lord Grafton, ja
sparede ikke engang Kongen selv (Brev af 19.
Decbr 1769). Angrebene fortsattes mod det flg.
Ministerium med Lord North i Spidsen og
ophørte ikke trods en Sagsanlæggelse mod
Udgiveren Woodfall. Intet var J. helligt; han
angreb Institutioner og enkelte Mænd i Flæng, og
kun faa af Datidens ledende Personer, som
Pitt, Fox og Lord Holland, undgik hans Kritik.
Der har hersket stor Tvivl om, hvem der var
Forf. til disse Breve, og de har i Aarenes Løb
været tillagte de mest forsk. Personer; dog er
der størst Sandsynlighed for, at de skyldes Sir
Philip Francis (s. d.). Bl. de mange, der uden
overbevisende Grunde har været opstillede som
Forf. af Brevene, findes den fra Syvårskrigen
kendte Lord George Sackville (G. Coventry,
Critical enquiry [1825] og J. Jaques, History of
J. [1843]), Lord Temple (J. Newhall, Letters
on J. [1831]), Chatham (J. Swinden, J. Lord C.
[1833], B. Waterhouse, Essay on J. [1841] og
W. Dowe, J. Lord C. [1857]) og William Burke,
Edmund Burke’s Broder (J. C. Symons, W. B.
the author of J. [1859]). Den første, der
fremsatte den Anskuelse, at Sir Philip Francis var
Forf., var John Taylor, der rigtignok først (A
discovery of the author of the Letters of J.
[1813]) udtalte sig for Sir Philip’s Fader, Dr.
Francis, men senere (The identify of J. with a
distinguished living character established [1816],
Suppl. [1817]) gav Sønnen Æren. Denne
Anskuelse tiltraadte Macaulay [Edinburgh Review,
1841], og Sir Fortunatus Dwarris styrkede den
yderligere (Some new facts as to the
authorship of the Letters of J. [1850]). Endelig
foranstaltede Twisleton en Undersøgelse af Sir
Philip Francis’ Forfatterskab gennem
Sammenligning af dennes Haandskrift og
Korrekturarkene (i British Mus.) til J. (The handwriting
of J. professionally investigated by Mr. Charles
Chabot, expert, with preface and collateral
evidence by E. Twisleton [1871]), der synes at
sætte det uden for Tvivl. Se endvidere F.
Brockhaus, »Die Briefe des J.« (1876).
Udgaver: Forf.’s egen med en Tilegnelse til det
eng. Folk og en Fortale (London 1772), G.
Woodfall’s (3 Bd, smst. 1812—14), John
Wade’s (London 1850), og senere: Junius, A
new and enlarged edition (2 Bd, I Bd, London
1873, II Bd, smst. 1869), med en udførlig
Fremstilling af Formodningerne om Brevenes
Oprindelse og med Priviatbreve til Wilkes og
Chatham. Se fremdeles: Memoirs of Sir Ph.
Francis, commenced by the late Joseph Parkes,
completed and edited by Herman Merival (2
Bd, London 1867) samt Chatham, Francis and
Junius (English Historical Review, Apr. 1888).
En kort Oversigt over Argumenterne fra
begge Sider for og imod Sir Philip Francis’
Identitet med »Junius« er givet af C. F. Keary i
A note on the »Junius« controversy i The
Francis Letters by Sir Philip Francis. Ed. by
Beata Francis and Eliza Keary (2 Bd, London
u. A.).
C. S. C.
Junker, d. e. ung Herre, en fra Plattysk
stammende Titulatur, brugtes ogsaa i Norden
i den senere Middelalder, især om unge Fyrster.
Kr. E.
Junker [tysk ’joŋkər, russ. ’junkjer],
Wilhelm Johan, russ. Afrikarejsende (1840—92).
Efter et Besøg i Tunis 1874 rejste han det
flg. Efteraar til Ægypten, berejste en Del
af den libyske Ørken og drog i Beg. af
1876 til den øvre Nil via Suakin, Kassala,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
