Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juraformation - Juraker - Juramentum - jura noscit curia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Skrombergia, 2) Stabbarp Feltet N. f. Eslöf,
3) Hörs Sandsten ved Hör Station og 4)
Kurremölla Feltet mellem Tosterup og Kurremölla,
N. f. Ystad. Höganäs Feltet er Skaanes
vigtigste Kulomraade. De vigtigste Gruber findes ved
Bjuf, Billesholm, Höganäs, Skromberga, Bosarp
og Stabbarp. Sammen med Kullagene
forekommer Sandsten, Skifere og udmærkede Lerarter,
af hvilke nogle er ildfaste. Disse brydes
sammen med Kullene og anvendes til Lervarer og
Teglværksprodukter. 1910 brødes i samtlige
skaanske Kulgruber 302786 t Kul og 207859 t
Ler. Fl. af Skaanes Jernbaner anvender
udelukkende Skaanske sul, som i mange
Henseender er af god Beskaffenhed. Hör Sandsten
anvendes til Bygningssten og Møllesten. I
Kurremölla Feltet findes en rig marin Fauna, som
viser stor Analogi med den tilsvarende Fauna
paa Boirnholm. — I Norge er J. kun fundet
paa Andøen (Lofoten) i Form af Sandsten, som
indeholder baade Landplanter og en marin
Fauna; de hører til Dogger- og Malm-Etagerne.
— Fra Skagerrak kendes en graa,
kalkholdig Sandsten, hørende til Malm-Etagen
(Kimeridge—Portland). Stykker af den
forekommer i Moræneleret ved Hirshals. — England.
Her strækker J. sig i et bredt Bælte fra
Portland og Lyme Regis ved Kanalen mod NNØ.
til Whitby paa Østkysten. Inddelingen er flg.:
1) Lias, der hovedsagelig bestaar af
Leraflejringer med mellemliggende Lag af Kalkstene;
2) Lower Oolite (Dogger), der atter deles i
Inferior Oolite og Great Oolite, som
sammensættes af Sand, Sandsten, Ler ell. Mergel
samt Kalkstene, der ofte er oolitiske; 3)
Middle Oolite (nedre Malm), hvis enkelte
Led er Kellaway Rocks, Oxford Clay og
Coral Rag; her optræder navnlig Ler,
Sandstene og Kalkstene; 4) Upper Oolite (øvre
Malm), der atter deles i Kimeridge Clay,
Portland Beds og Purbeck Beds;
Sammensætningen er en lgn. som i Middle Oolite; dog er
Purbeck Beds Brak- og Ferskvandsaflejringer,
der særlig er blevne berømte ved deres
Indhold af Skeletdele af primitive Pungdyr. I
Nordengland er de tilsvarende Lag marine og
viser en vis Tilknytning til den russ. J. —
I Frankrig findes J. i et Bælte, som
omgiver det store nordfranske Kridt- og
Tertiærbassin, og desuden i et ringformet Parti, der
omslutter det saakaldte Centralplateau.
Frankrigs J. slutter sig gennemgaaende nær til
Englands og inddeles i: 1) Système liasique, der
tillige omfatter Lag, som ellers regnes til
nederste Dogger; 2) Bajocien og Bathonien
(Resten af Dogger) og 3) Callovien, Oxfordien og
Séquanien (nedre Malm) samt Kimméridgien
og Portlandien (øvre Malm). Ogsaa i Lorraine
og det tilgrænsende Luxembourg findes
Juraaflejringer, deriblandt den til Dogger-Etagen
hørende »Minette«, en brunrød, oolitisk
Jernsten, der spiller en overordentlig stor økonomisk
Rolle som en udmærket Jernmalm. —
Tyskland. J. findes i 3 store Omraader: 1) Det
frankisk-schwabiske Omraade med nogle af de
først og bedst undersøgte Aflejringer strækker
sig i en stor Bue fra Sydenden af
Schwarzwald gennem Rauhe Alp mod NØ. til Egnen
ved Regensburg og herfra mod N. og NV. til
Koburg; mod SV. fortsættes det i Jurabjergene;
2) det nordvesttyske Omraade danner ikke et
sammenhængende Hele, men findes pletvis i et
Strøg fra Helmstedt og Quedlinburg mod V. til
Teutoburger Wald; særlig i Porta Westfalica
findes en fortræffelig Gennemskæring af den
nordvesttyske J.; 3) det øvreschlesisk-polske
Omraade, hvis J. udelukkende tilhører Dogger og
Malm. Ogsaa i Nordtyskland har man pletvis
fundet Juraailejringer, navnlig ved Oders
Munding, og hist og her i Mellemtyskland har man
truffet smaa Forekomster af Lias. — I
Alperne har J. en anden Udvikling end i Mellem-
og Vesteuropa. Her spiller rødlige Kalkstene
og Marmorarter en betydelig Rolle. Særlig er
øverste Jura forsk. fra Englands, Frankrigs og
Tysklands Jura. Det er en ensformig Række af
Kalkstene, som benævnes Tithon. — I
Rusland har J. en meget vid Udbredelse, særlig
i de mellemste og nordlige Dele af Landet, men
baade Lias og næsten hele Dogger mangler,
medens Malm til Gengæld er meget fyldig
udviklet. De nederste Lag viser stor
Overensstemmelse med de tilsvarende Aflejringer i
Vesteuropa. De øverste Lag, Volga-Lagene,
indeholder derimod en ejendommelig Fauna
med en Del karakteristiske Ammonitter (især
Virgatites), og navnlig er Muslingeslægten
Aucella særdeles hyppig her, ligesom i de
efterfølgende Kridtaflejringer. Den russ. ell. boreale
J. kendes fra Novaja Semlja,
Spitzbergen og Østgrønland. — I Asien
kendes den boreale J. fra store Omraader i
det nordlige Sibirien, og jurassiske Aflejringer
paa Østsiden af det kaspiske Hav og i
Himalaya (Spiti Shales) viser ogsaa nogen Lighed
med den boreale Jura. Andre Juraaflejringer,
hyppig af terrestrisk Oprindelse, kendes bl. a.
fra Sibirien, Central- og Østasien samt fra
Sunda-Øerne. — Amerika. J. optræder her
i det nordlige og vestlige Nordamerika, i
Meksiko samt langs Sydamerikas Vestkyst. —
Afrika. Saavidt vides, er J. her indskrænket til
de nordlige og østlige Kystegne. —
Australien. Her kendes J. kun fra de sydlige og
sydvestlige Kyststrækninger samt fra Ny
Zeeland og Ny Kaledonien.
J. P. R.
Juraker, se Samojeder.
Juramentum (lat.), Ed. I den romerske
Ret og det deraf afledede Retssprog
forekommer forsk. særlige Benævnelser for J., alt efter
det Øjemed, hvori den benyttes. De hyppigste
Former er: j. in litem, Ed, hvorved
Sagsøgeren under et Erstatningsspørgsmaal fastslaar
Skadens Størrelse; — j. manifestationis, Ed,
der under Retsforfølgning paalægges
Skyldneren for at fremskaffe Oplysning om hans
Formuesforhold; — j. purgatorium (Renselsesed),
nærmest svarende til, hvad vi kalder
Benægtelsesed; — j. suppletorium, Ed, som aflægges
af den Bevispligtige for at fuldstændiggøre
Beviskraften af de af ham forebragte
Oplysninger. — De fleste saadanne Former for J.
finder i det nuv. danske Retsliv ringe ell. ingen
Anvendelse.
K. Hch.
jura noscit (ell. novit) curia (lat.):
»Domstolen kender den gældende Ret«, hvorfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
