Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - jus gentium - jus gladii - jus honorarium - jus honorum - jus humanum - jus imaginum - jus in re - jus in sacris - jusjurandum - jus Latii - jus liberorum - jus lignandi - jus majoratus - jus manuarium - jus naturale, j. naturæ - jus nonscriptum - jus obstagii
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frigivelse er saaledes hos de klassiske Jurister
Institutioner, der hører til j. g. — J. g. og jus
naturale fremtræder ogsaa som Modsætninger,
f. Eks. naar det hos Ulpian og Gajus hedder,
at efter jus naturale er alle Mennesker fri.
Endelig findes hos Klassikerne j. g. som
spekulativ Betegnelse for saadanne Retssætninger,
der af etiske Grunde burde være gældende hos
alle Folk og derfor ogsaa hos Romerne
(Udelukkelse af Hævd paa res divinæ, Forbud mod
Blodskam). Se i øvrigt prætorisk Edikt.
C. W. W.
jus gladii eller gladii potéstas betegner
i den rom. Kejsertid den af det milit. imperium
udgaaede, Statholderne af Kejseren overdragne
overordentlige Straffemyndighed uden
Civiljurisdiktion. I Modsætning til dette saakaldte
imperium merum, det »rene« Imperium,
betegner imperium mixtum den Magistraterne
tillagte overordentlige Myndighed, til at
paadømme Civilsager.
C. W. W.
jus honorarium (lat. »Embedsretten«),
betegner i rom. Retssprog den paa de rom.
Magistraters, navnlig Prætors, Edikter
hvilende Ret. Se prætorisk Edikt.
C. W. W.
jus honorum (lat.) er en senere Tids
Betegnelse for de i den rom. Ret ved Vedtægt
ell. Lov fastslaaede Kvalifikationer til at kunne
vælges til et Statsembede (honor. »Ærespost«).
En Forudsætning for Valgbarhed var opr. —
foruden Borgerret — Patriciat Efterhaanden
tilkæmpede Plebejerne sig imidlertid samme
Adgang til Statens Embeder som Patricierne.
Den sidste vigtigere Magistratur, der blev
tilgængelig for Plebejerne, var Pontifikatet ved
lex Ogulnia (300 Aar f. Kr.). Til plebejiske
Embeder fordredes altid plebejisk Fødsel.
Udelukkede fra at opnaa Embeder var — skønt cives
Romani — de Frigivne, libertini og (praktisk
set) deres Sønner. Som subjektiv Betingelse
fordredes ikke, som i den moderne Stat, nogen
Art af forudgaaende Kundskabsprøve.
Derimod krævedes Uberygtethed og økonomisk
Uafhængighed. Endvidere gaves visse, i Lovene
fastsatte Bestemmelser om Aldersgrænser og
Intervaller, Mellemrum mellem to Embeder.
C. W. W.
jus humanum (lat.), menneskelig, modsat
guddommelig, Ret.
jus imaginum (lat.) kaldtes hos Romerne
Retten til at lade Forfædrenes Portrætter
(Imagines, s. d.) føres i Procession ved
Ligbegængelser.
H. H. R.
jus in re (lat.), tinglig Ret.
jus in sacris (lat.), se jus circa
sacra.
jusjurandum (lat.), Ed.
jus Latii anvendes i Kilderne som teknisk
Udtryk kun som Betegnelse for den kunstig
skabte lat. Retsstilling, der, efter at hele Latium
og de lat. Kolonier i Italien ved lex Julia 89
f. Kr. havde faaet rom. Borgerret, tillagdes
Borgerne i de uden for Italien grundede saakaldte
lat. Kolonier (Latini coloniarii). Disse ny Latini
havde væsentlig samme Retsstilling som de
gl. fødte Latinere. De havde, trods manglende
rom. Borgerret, commercium (ikke connubium).
Denne deducerede Latinitet bortfaldt, da
Caracalla ved constitutio Antonina 212 f. Kr. gav
samtlige fri Indb. i det rom. Rige Borgerret.
(Litt.: Steinwenter,
»Pauly-Wissowa-Kroll, Real-Encyclopädie der class.
Altertumswissenschaft«, X [1917], S. 1260 ff.).
C. W. W.
jus liberorum (lat.) er i de romerske
Retskilder en sammenfattende Betegnelse for en
Række forskelligartede Forrettigheder og
Privilegier, der siden Augustus’
Ægteskabslovgivning (lex Julia et Papia Poppæa) til
Bekæmpelse af den tiltagende Ulyst til at indgaa
Ægteskab og Tilbøjelighed til Barnløshed
tillagdes rom. Borgere som Præmie for Ægteskab
og talrige Børn (liberi).
C. W. W.
jus lignandi (lat.), Ret til at hugge i en
andens Skov ell. forlange et vist
Brændselsdeputat derfra.
K. B.
jus majoratus (lat.), Majoratsret, se
Majorat.
jus manuarium (lat.) Næveret.
jus naturale, j. naturæ (lat. »Naturret«),
anvendes i rom. Retssprog foruden
ensbetydende med jus gentium dels som Betegnelse for
den med Menneskets fornuftige og sædelige
Natur og med alm. etiske Grundsætninger
stemmende Ret, der ofte er i Strid med den
positive jus civile og jus gentium, dels som
Udtryk for visse uklare Forestillinger om en i
selve den fys. Natur grundet og derfor for alle
levende Væsener, Mennesker og Dyr, fælles
Ret. Hos Ulpian hedder det saaledes, at
Kønsforbindelse, hos Mennesket kaldet Ægteskab,
Børneavl og Børneopdragelse, er
Retsinstitutter, der er fælles for alle levende Væsener.
Medens j. n. i den sidstnævnte Bet. utvivlsomt
ikke har haft nogen praktisk Bet. for
Udformningen af den rom. Ret, har j. n. i Bet. af den
med den menneskelige Fornuft (naturalis ratio)
stemmende Ret ikke været uden Indflydelse
paa den af Juristernes interpretatio baarne
Retsudvikling. Retten til Nødværge, Børns Arveret,
Ejendomserhvervelse ved Tilegnelsen af
herreløse Ting, et Løftes Ugyldighed p. Gr. a.
Ydelsens Umulighed, Gyldigheden af formløse
Kontrakter om societas og locatio-conductio føres
saaledes af de rom. Jurister (Ulpian, Paulus,
Gajus) tilbage til j. n. Ogsaa den Retssætning,
at man kan kræve tilbage, hvad man har
erlagt i urigtig Formening om Skyld,
fremtræder som naturalis. Som Regel drejer det sig
dog ikke om Retssætninger, som Juristerne har
indført i rom. Ret under Navn af j. n., men
om allerede gennem Praksis anerkendt Ret,
som Juristerne fandt naturlig, fordi den synes
at bero paa umiddelbart indlysende
Retfærdighedsbetragtninger. Naar visse Institutter
fremstilles som begrundede i j. n., er det ofte kun
en senere Tids Forsøg paa teoretisk at
motivere, hvad allerede Retslivet praktisk har
krævet. Og en Retssætning har sikkert aldrig
i rom. Ret faaet praktisk Gyldighed, fordi den
var j. n., men altid kun, fordi den stemmede
med Juristernes Mening. (Litt.: Kipp,
»Geschichte der Quellen des röm. Rechts«. 3.
Opl. [Leipzig 1909]).
C. W. W.
jus nonscriptum (lat.), uskreven Ret,
Sædvaneret.
jus obstagii (lat.), se Indlager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
