Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jyderup - Jydetunge - Jülich - Jylland ell. Nørrejylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maskinfabrik, m. m. samt Postkontor og Station
paa Roskilde—Kalundborg Banen.
H. W.
Jydetunge, d. s. s. Haaising, se
Flynderfisk, S. 286.
Jülich [’jylek], By i preuss. Rhin-Prov., i
Regeringsdistriktet Aachen ved Maas’ Biflod
Roer (Rur), er Knudepunktet paa
Jernbanelinien München—Gladbach—Stolberg, 25 km
NØ. f. Aachen, (1910) 8200 Indb. J. har et
tidligere hertugeligt Slot, et Museum, to kat. og
en evang. Kirke, et Gymnasium og betydelig
Papirfabrikation. J. blev befæstet i 17. Aarh.,
men Værkerne sløjfedes 1860. Det tidligere
Hertugdømme J. omfattede under sin
største Udstrækning 4310 km2. Det bestod først
kun af Jülichgau, der forvaltedes af Grever,
som var undergivne Hertugdømmet
Nedre-Lothringen, men ved dettes Forfald naaede
rigsumiddelbar Selvstændighed. Bl. Greverne
udmærkede sig særlig Vilhelm V, der først
ophøjedes til Markgreve og senere af Kejser Karl
IV 1356 fik Hertugtitelen. Hans Søn
Vilhelm VI knyttede ved Giftermaal Grevskabet
Geldern til Landet. Efter den mandlige Linies
Uddøen kom J. ved Giftermaal 1521 under
Hertugen af Cleve. Ved dette Cleve’ske Fyrstehuses
Uddøen 1600 begyndte den saakaldte
J.-Cleve’ske Arvefølgestrid mellem Sachsen,
Brandenburg og Pfalz-Neuburg, af hvilke de to sidste
straks tog Landet i Besiddelse, skønt Kejseren
vilde give Landet i Len til Sachsen. Senere fik
Pfalz-Neuburg Støtte hos det kejserlige kat.
Parti imod det protestantiske Brandenburg. En
alm. Krig blev dog undgaaet ved Forliget i
Xanten 1614, ved hvilket Brandenburg fik Cleve,
Mark, Ravensberg og Ravensstein,
Pfalz-Neuburg fik J. og Berg. Dette Forlig stadfæstedes
endelig 1666. Ved Arv kom J. 1742 til den
senere kurbayerske Linie, i hvis Besiddelse det
blev, indtil det 1801 ved Freden i Lunéville
blev afstaaet til Frankrig. Ved
Wien-Kongressen 1814 tilfaldt Hertugdømmet J. for største
Delen Preussen.
G. Ht.
Jylland ell. Nørrejylland (hermed et
Kort) udgør den nordlige Del af den jyske
Halvø, der skyder sig mod N. op mellem
Vesterhavet mod V., Skagerak mod N. og
Kattegat mod Ø.; mod S. begrænses det af
Sønderjylland. Den efter 1864 fastsatte Sydgrænse,
der var en stærkt bugtet, omtr. 90 km lang
Linie (lige Linie omtr. 60 km), begyndte paa
Østkysten ved Hejlsminde ved Lille Bælt, gik
derfra mod V., N. f. Christiansfeld, og mod
Nordvest til Kongeaa, hvis Løb den fulgte
omtr. 23 km., drejede derefter mod S. og SØ.
indtil c. 7 km S. f. Ribe og slog da atter ind i
vestlig Retning for at naa Vesterhavskysten
lige ud for Manø. Det sydligste Punkt af
Nørrejylland, SØ. f. Ribe, ligger under 55° 16′ 9″,
det nordligste, Skagens Odde, under 57° 44′
55″ n. Br.; det vestligste Punkt,
Blaavandshuk, ligger under 8° 4′ 20″, det østligste,
Fornæs, under 10° 57,7′ ø. L. f. Grw. Den største
Udstrækning fra N. til S. er henved 300, den
største Bredde, mellem Tangen ved Nissum
Fjord og Fornæs, c. 170 km. Størrelsen —
deri indbefattet Øerne Hirtsholmene, Læsø,
Anholt, Hjelm, Tunø og Endelave, alle i
Kattegat, samt Fanø og Manø i Vesterhavet — er
25664 km2. Medens den c. 350 km lange
Vesterhavskyst forløher helt ensformig, næsten uden
Havne og Indskæringer, kun afbrudt af de lave
Indløb Nymindegab, Torsminde og Tyborøn
Kanal til Strandsøerne Ringkøbing og Nissum
Fjord samt til Limfjorden, er Østkysten, især
den sydlige Halvdel fra den mod Ø.
udskydende Halvø Djursland, langt mere udviklet og
har fl. gode Havne og en Del Fjorde, saaledes
i den nordlige Halvdel Havnen Frederikshavn,
Indløbet til Limfjorden, Mariager og Randers
Fjord, i den sydlige Halvdel Indskæringerne
paa Djurslands Sydside, Aarhus Bugten med
den gode Havn ved Aarhus, Horsens Fjord og,
i Lille Bælt, Vejle og Kolding Fjord. M. H. t.
Overfladen er der en stor Afveksling, men
navnlig kan der skelnes mellem den østlige
og mellemste Del, der er den højeste, og den
langt lavere vestlige Del, som skraaner
temmelig jævnt ned til Vesterhavskysten. I den
østlige Del løber i store Bugtninger Halvøens
Hovedvandskelslinie, som har givet Anledning
til den tidligere opstillede Teori om en jysk
Højderyg. Halvøen er ret rig paa Vandløb,
hvoraf de større som Tværaaer søger mod V.
ud til Vesterhavet; dog er der ogsaa nogle
mod N. løbende Længdeaaer, bl. hvilke Skive
Aa og Landets største Vandløb Gudenaa. For
øvrigt henviser vi m. H. t. Kyst- og
Overfladeforholdene til den udførlige Beskrivelse i
Artiklen Danmark, S. 533 fl., ligesom til
Afsnittene »Geologi« og »Klima« smst. samt til
de enkelte Artikler om Amterne.
M. H. t. Frugtbarheden staar J. langt
tilbage for Øerne, idet det 1905 var ansat til
170700 Tdr. Hartkorn (deraf Købstæderne 3278)
ɔ: i Gennemsnit c. 15 Hekt. paa 1 Td.
Hartkorn, medens der paa Øerne gaar c. 6 Hekt.
paa 1 Td. Hartkorn, hvad der er en naturlig
Følge af de store Hedestrækninger i det indre
og Flyvesandsstrækningerne langs Vestkysten.
Derimod er de østlige Dele ret frugtbare. Bedst
i denne Henseende er den sydøstlige Del,
bestaaende af Amterne Vejle, Aarhus og
Randers, hvor der gaar 9 Hekt. paa 1 Td.
Hartkorn, i den nordlige Del, Hjørring, Thisted og
Aalborg Amter, gaar der c. 15 Hekt. paa 1
Td. Hartkorn; daarligst staar det sydvestlige:
Viborg, Ringkøbing og Ribe Amter, med
henved 22 Hekt. paa 1 Td. Hartkorn. Af det
samlede Areal er (1919) c. 942100 ha besaaede,
899900 Eng, Græsgang og Brak, 33100 Haver,
Planteskoler og Hegn, 38800 Moser, 213500
Skove og Plantager, 405400 ubenyttede Arealer
og 33600 Vandarealer. Kreaturholdet
var 1914: 313581 Heste, 1495086 Stkr.
Hornkvæg, 419699 Faar, 1310022 Svin og 22207
Geder (1919 henh. 313476, 1354455, 403324,
364070 og 23347). Hvad Befolkningstætheden
angaar, staar J., efter hvad der ovf. er sagt
om Frugtbarheden, selvfølgelig ogsaa tilbage
for Øerne. Folketallet udgjorde 1. Febr.
1921 1334857 — hvoraf Købstæderne havde
394904 — (1801: 385124, 1860: 700205, 1880:
868511, 1901: 1063792) ɔ: 52,0 paa 1 km2.
Bedst befolket er den sydøstlige Del, der
har 73,3 paa 1 km2, medens den nordlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
