Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kabelrør - kabelslaaet - Kabeltov - Kabelvaag - Kab ibn Zuhajr - Kabiet - Kabinda - Kabinet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guilleaume, og som er omspundne med tyk
Staaltraad, saaledes at de kan bære frit over
en Kløft ell. nedlægges paa en Flodbund.
E. Su.
kabelslaaet (Søv.). Garn og Tovværk, der
er spundet mod Solen, kaldes k. I overført
Bet. betegner k. en Person ell. Ting, der ikke
er ganske normal. Se tillige
Jerntraadstove.
C. B-h.
Kabeltov (Søv.). Svært Hampetov, der
benyttes til Varpning, Bugsering m. m. og
tidligere til Ankertov. Det er sammenspundet af
3 Kordeler, der atter bestaar af 3 af Garn
spundne Dugter. Spindingen er foregaaet
afvekslende med og mod Solen for at forhindre,
at Tovet slaar sig op.
C. B-h.
Kabelvaag, et af Lofotens større Fiskevær
i Vaagan Herred, Nordland Fylke, er
bymæssig bebygget — (1920) 166 Huse og 1132 Indb.
Har Middelskole, Apotek, Sparebank o. fl.
Hoteller, Sygehus og Telegrafstation. Havnen, der
beskyttes af foranliggende Holme, er særdeles
god, om end Indløbet er vanskeligt for større
Skibe. Til Sikring af den ydre Havn er der
anlagt en Mole mellem Fastlandet og en
udenfor liggende Holm. K. besøges under Lofotfisket
af henimod 4000 Baade; det anløbes af
rutegaaende Dampskibe foruden af Lokalbaade.
Lige V. f. ligger Fiskeværet Storvaagen og N.
f. Vaagans Kirke ved Fiskevaagen. Stedet er
kendt fra Norges ældste Historie. Kong Øystein
lod saaledes bygge Rorboder her. 1899
opfiskedes 2340000 Stkr Skrei; 1906 68000.
(J. F. W. H.). M. H.
Kab ibn Zuhajr [ka’ab], d. s. s. Kaab ibn
Zuhajr.
Kabiet, siamesisk Længdemaal = 1/4 Nid
÷ 5,21 mm.
Kabinda, en portug. Enklave paa Afrikas
Vestkyst, tæt N. f. Kongo-Floden mellem Fransk
Kongo og Kongo-Staten og hørende til
Kolonien Angola. Hovedbyen K. ligger ved
Mundingen af Lukola, i K. Bay, og har c. 8000
Indb., der ligesom de øvrige Indbyggere i
Distriktet, Bafioternc, er kendte som
dygtige Smede og Snedkere og navnlig som
Skibstømmermænd; her bygges alle de udmærkede,
sødygtige Baade, Palhabotes, med hvilke al
Kysttrafikken paa Strækningen mellem Gabun
og Mossamedes besørges.
C. A.
Kabinet er Navnet paa et Værelse og paa
et Møbel, der begge kom i Brug omtr. samtidig.
Ordet er Diminutiv af fr. cabine, en Hytte, og
anvendtes først om de i den gl. Havestil saa
alm. Rum, dannede af høje, klippede Hække
ell. overdækkede Lysthuse (cabinets de
verdure). Som Værelse optræder K. første Gang i
Beg. af 16. Aarh., og det er Rummet, enten
det i Haverne ell. i Husene, der er overført
paa Møbelet. I Middelalderen havde det
huslige Liv været koncentreret i Sovekammeret,
men Renaissancen begyndte at ændre disse
tarvelige Vaner. Det første K. omtales i
Frankrig 1505 (Inventariet over Anne af Bretagne’s
Guldservice) og har som Smykkekammer,
et Rum, hvori kostbare Metalsager opstilledes,
været kendt i Danmark i 16. Aarh. I Løbet af
dette fik fr. Fyrstinder alle K., der anbragtes
ved Siden af Sovekammeret, og det intime Liv,
der forhen havde været ført paa ell. ved
Sengen i Gangen mellem denne og
Sovekammervæggen, flyttedes saa smaat ind i K., der var
et lille Rum og hyggeligere om Vinteren. Det
var dog først i Précieusernes Tid, at K.
tog en rask Udvikling ligesom saa mange
andre moderne Smagsformer, der udgik fra Hotel
Rambouillet. Mlle. de Montpensier udstyrede
1653 sit K. paa Herregaarden St-Fargeau med
Malerier og Spejle. En précieuse kunde ikke
tænkes uden K., selv om hun ikke forstod at
bruge det til andet end til at lave Læbepomade
deri, som Molière siger i sin Komedie (Les
précieuses ridicules, III. Scene).
Ludvig XIV’s Inventarer viser, i hvilken
Grad kostbare og sjældne Møbler anvendtes i
disse smaa, rigtudstyrede Rum, der i sig gemte
Spiren til Salonen, 18. og 19. Aarh.’s
Dagligstue.
Allerede i 17. Aarh. mangfoldiggjordes K.,
og hvert af dem fik sin særlige Bestemmelse:
Arbejdskabinet; K., hvori Porcelæner,
Kineserier, Glas- og Agatsager o. s. v.
opstilledes, hver Slags i sit; Spejlkabinet, hvor
Vægge, Loft, ja til Dels Gulv var dækkede med
Spejlflader af overraskende katoptrisk Virkning;
Kunstkabinet ell., som de i Danmark
kaldes, Kunstkammer for Kuriositeter;
Medaillekabinet, Parykkabinet,
Antikkabinet, Vokskabinet, hvor
denne skrøbelige Plastik opstilledes. I »Grünes
Gewölbe« i Dresden kan man vandre gennem
mange Rum, hvor hver Slags Kuriosa er
samlet for sig. Enkelte af de ovenn. K. findes paa
Rosenborg, alle fra Kong Frederik IV’s Tid, og
ud af dem udviklede sig spec. Museer, hvis
første Oprindelse i den moderne Tid maa søges
her, og andre bestaar endnu i Danmark,
bortflyttede fra Slottene med Ordet K. hæftende
ved Indholdsbetgnelsen. Kongens K., hans
Arbejdsværelse, hvor han modtog sine Ministre,
gav Navnet til hans Regeringsraad, og i Norge
og Sverige er en Kabinetskammerherre
fornemmere end de alm. Kammerherrer, hvis
Titel stammer fra Sovekammeret.
Møbelet K. var i sin Oprindelse først i 16.
Aarh. en firkantet Kasse (se Kiste) ell. et
Skrin med skraat Laag, som en Skrivepult,
rigt udstyret og indvendig med mange Rum og
Lædiker. De første K. synes at være spanske,
saaledes det ældst beskrevne fra 1528 (Frants
I’s Sølvkammerregnskaber), der viser sig at
have været en lille Kasse, som mellem sine
mange Skuffer har et Midtrum, et »Oratorium«,
udstyret som et pragtfuldt Interiør. K. voksede
i Dimensioner og blev efter 1550 sat paa sin
egen Bordfod og kunde med den naa en Højde
af 2 m. Det fik nu en Façade med
paladslignende Arkitektur, Døre ell. en Klap foran,
undertiden tillige foroven, der dækkede for de
indre Rum. Det ældste danske K. er fra
Frederik II’s Tid og findes paa Rosenborg. Det har
allerede Bordfod, saa at det er urigtigt, naar
dennes Fremkomst lægges ind i 17. Aarh. I
dette naaede K. sin pragtfuldeste Udvikling;
Snedkere (Kabinetmagere) og Kunstsmede
udstyrede det med Marketteri og Beslag. En
særlig Art, de tyske K., i udskaaret Ibentræ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
