Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kainz, Josef - Kainz, Sara - Kaipara-Havn - Kaiping - Kaira - Kairamo, Alfred Oswald - Kairana - Kairin - Kairo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaa paa Gæstespil, f. Eks. i Amerika, men fra
Apr. 1892 blev han atter Medlem af Deutsches
Teater, hvor han med Held udførte
Karakterroller som Franz Moor i »Røverne« og Alceste
i »Misantropen«. Fra Beg. af Sæsonen
1899—1900 blev K. engageret paa 2 Aar til
Burgteatret i Wien, og her blev han til sin Død.
Han var den berømte Scenes første
Fremstiller, uforglemmelig som Helt hos Schiller og
Shakespeare, som Misantropen hos Molière, i
Ludvig Fulda’s Lystspil, i Gerhart Hauptmann’s
Dramaer. Hans Død var et nationalt Tab, som
ikke kunde erstattes. K. optraadte i Kbhvn i
Sommeren 1888 sammen med et Selskab tyske
Skuespillere og i Maj 1891 sammen med Gustav
Kober, begge Gange paa Dagmarteatret. (Litt.:
H. Bahr, Joséf Kainz).
(A. A.). C. B-s.
Kainz [ka^ints], Sara, tysk Forfatterinde, f. i
St Louis (Missouri) 26. Marts 1853, d. i Berlin
24. Juni 1893. Hun er bedst kendt under sit
Pigenavn Sara Hutzler som Forfatter til
en Rk. Skitser af Livet i Amerika. Hun var
gift 3 Gange, sidst (1886) med ovenn. J. K.,
hvem hun lærte at kende i Berlin, hvortil
hun var rejst for at faa sine Børn opdragne
paa Tysk. Af hendes Skr er udkomne i
Bogform: »Jung-Amerika« (1884), »Junge Herzen«
(1884), »Kleine Menschen« (1886), »Nora«
(1887), »Im Bann der Liebe« (1889), »Zwei
Frauen« (1893). Med Kainz gæstede hun i
Sommeren 1888 Kbhvn og kom senere tilbage for
at holde Oplæsning.
(C. A. N.). C. B-s.
Kaipara-Havn, K.-Harbour, Bugt paa
Vestsiden af Ny Zeelands Nordø, forgrener
sig i talrige lange Fjorde og kan optage de
største Skibe. I dens nordlige Del udmunder
Floden Wairoa, hvis Mundingstragt er sejlbar
for store Skibe.
M. V.
Kaiping, By i Nordkina, Prov. Petshili, har
rige Kulminer, der leverer Kul af en særdeles
god Kvalitet. En Jernbane fører fra K. til
Havnestaden Taku ved Paiho-Flodens Munding.
M. V.
Kaira, By i Forindien, Præsidentskab
Bombay, Division Gudjarat, ligger 33 km SØ. f.
Ahmedabad og har c. 13000 Indb. — K. er en
meget gl By, der er historisk kendt fra 5.
Aarh. e. Kr. og allerede omtales i
Mahabharata.
M. V.
Kairamo (tidligere Kihlman), Alfred
Oswald, finsk Botaniker, f. i Jakobstad i
Österbotten 4. Oktbr 1858, Student 1875.
1881—82 studerede han Botanik, særlig Mykologi, hos
Prof. de Bary i Strassbourg og udgav »Zur
Entwickelungsgeschichte der Ascomyceten« [i Acta
Soc. Scient. Fennic. XIII, 1883], hvorpaa han tog
Doktorgraden. 1891 blev han Amanuensis ved
Universitetets botaniske Museum, fra 1896 i en
Del Aar ekstraord. Prof. i Botanik ved
Universitetet i Helsingfors og Bestyrer af dets
botaniske Museum. K. har gjort sig meget fortjent af
Finlands Plantegeografi og Fænologi og var
1888 en af Stifterne af »Sällskapet för Finlands
Geografi«. Han har foruden i Finland foretaget
fl. Rejser i det nordlige Rusland, saaledes 1888
til Onega-Karelen, 1887, 1889 og 1892 til
Russisk Lapmarken og 1891 til det Jimanske
Omraade. En stor Del af de interessante
plantegeografiske og økologiske Iagttagelser fra disse
Rejser har han meddelt i et fortrinligt Arbejde:
»Pflanzenbiologische Studien aus Russisch
Lappland« (1890). K. har ogsaa stærke praktiske
Interesser, da han er en efter finske Forhold stor
Ejendomsbesidder; han har saaledes været
Medlem af en langvarig Komité for Ordningen
af Landets offentlige Skovdrift. Ogsaa i
Finlands politiske Forhold har K. spillet en Rolle.
(N. W.). C. H. O.
Kairana, By i United Prov., Forindien,
19000 Indb.
Kairin, saltsur Ætyloxyhydrokinolin,
fremstilles syntetisk af Kinolin som farveløse
Krystaller, let opløselige i Vand, tungt opløselige i
Alkohol. Det anvendtes tidligere i Medicinen
som Erstatning for Kinin, men benyttes næppe
mere p. Gr. a. dets uheldige Sidevirkninger.
R. K.
Kairo (arab. al-Kâhirah ɔ: den sejrrige,
vulgært som oftest benævnet Masr) er
Hovedstaden i Ægypten og den største By i Afrika;
beliggende paa den højre Nilbred paa 30° 6′
n. Br. og 31° 26′ ø. L. f. Grw. Den tæller f. T.
(1922) vistnok adskilligt over 600000 Indb. Ved
første Indtryk synes Europæerne at være
talrigere, end de i Virkeligheden er; i den Grad
har, navnlig i de sidste Aar siden
Englændernes Okkupation 1882, den europæiske
Civilisation sat sit Præg paa de vigtigste Bydele.
Elektrisk Belysning i Hovedgaderne, elektrisk
Sporvej o. l. gør, at den Turist, der i Ægyptens
Hovedstad ønsker at lære Orienten at kende, let
føler sig skuflet. Det er navnlig de vestlige
Kvarterer, Ismailieh og Ezbekieh, der
grupperer sig rundt om den af Muhammed Ali
anlagte, prægtige Park, som har antaget europ.
Fysiognomi. Her findes de store Hoteller og
Residenserne for de forsk. Stormagters
diplomatiske Agenter og Generalkonsuler. Derimod
har den østligere Bydel i langt højere Grad
bevaret de orientalske Ejendommeligheder.
Gaderne danner her vildsomme Labyrinter med
talrige culs de sac, og Husene, der efter
Østerlændernes Sædvane er rigest udstyrede
indvendig, frembyder paa Ydersiden kun
ensformige, graalige Murflader, hvis Vinduer med
de tætte Jalousier (Moshrabije) ikke tillader
noget Blik i det Indre. Hovedgaderne her er
den gl., berømte Muski, der med sin
Fortsættelse es-sikke eg-gedîde (Nygade) løber i
Retningen Vest—Øst fra Tribunalpladsen til Byens
Udkant, og den over en Fjerdingvej lange
Bulevard Muhammed Ali, der fra samme
Udgangspunkt fører til Citadellet. Denne sidste er nu
Byens livligste Handelsstrøg; fra den tidligste
Morgen er den opfyldt af en broget Skare af
alle mulige Nationaliteter; Ægyptere, Syrere,
Tyrkere og Grækere ses her sammen med
Nubiere, Negre og Repræsentanter for næsten
alle større europ. Folkeslag. Kameler, Heste og
Æsler trænger sig frem Side om Side; disse
sidste er det almindeligste
Lejebefordringsmiddel, svarende til de europ. Drosker, og den
opvakte Æselsdreng (hammâr), der barfodet
i sin blaa Kittel løber skrigende af Sted bag
efter sit graa Æsel, som bærer den
ejendommelige Sadel med en høj Pukkel fortil, er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
