Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalciumsalte - Kalciumsilikat - Kalciumsulfat - Kalciumsulfhydrat - Kalciumsulfid - Kalciumsulfit - Kalciumsuperhydroxyd - Kalciumsuperoxyd - Kalckreuth, Friedrich Adolf - Kalckreuth, Stanislaus og Leopold von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kalciumsalte, Kalksalte, er farveløse,
saafremt Syren ikke er farvet; de uopløselige
ell. tungtopløselige K., f. Eks. Karbonatet,
Fosfatet og Sulfatet, er opløselige i Saltsyre. De
opløselige K. fældes hverken af Svovlbrinte ell.
af Natriumsulfid; deres ammoniakalske
Opløsninger giver med Ammoniumoxalat et hvidt
Bundfald af Kalciumoxalat, der er uopløseligt i
Eddikesyre, men opløseligt i Saltsyre. K. giver
en gulrød Flammereaktion.
M. M-r.
Kalciumsilikat, kiselsur Kalk,
forekommer i næsten alle naturlige Silikater. I
nogenlunde ren Tilstand forekommer K. som
Mineralerne Wollastonit, CaSiO3,
Xonaltit, 4CaSi03,H2O, Okenit, Ca(HSiO3)2,H2O.
Det kan faas ved Glødning af Kalciumkarbonat
med Kiselsyreanhydrid. Det er uopløseligt i
Vand, men sønderdeles ved Behandling med
stærke Syrer. Det er en væsentlig Bestanddel
af Cement og Glas.
M. M-r.
Kalciumsulfat, svovlsur Kalk, CaSO4,
findes i forsk. Former i Naturen. Det ledsager
ofte Stensalt og findes da som Anhydrit
enten kornet krystallinsk ell. i større rhombiske
Krystaller. Med 2 Mol. Krystalvand findes det
kornet krystallinsk som Alabast og i
store klare Krystaller som Gips,
Marieglas. Da K. er tungtopløseligt i Vand, 1 Del i
400 Dele, faas det som fine Krystalnaale med
2H2O ved Fældning af et opløst Kalciumsalt
med Svovlsyre. Opheder man CaSO4,2H2O til
c. 130°, mister det noget af Krystalvandet, og
der faas CaSO4,1/2H2O, Brændt Gips,
Stukgips. Udrøres dette i Pulverform med Vand
til en Grød, optager det igen Krystalvand og
hærdner under Rumfangsforøgelse til en fast
Masse. Det bruges derfor til Støbning og
Stukkaturarbejde. Ophedes K. til over 160°, mister
del alt Krystalvand og dermed Evnen til
hurtig at optage saadant og altsaa Evnen til at
hærdne. Det er »dødbrændt«. K. anvendes
ogsaa til kunstige Sten.
M. M-r.
Kalciumsulfhydrat, se Kalciumsulfid.
Kalciumsulfid, Svovlkalcium,
»Kalksvovllever«, CaS. Dannes i stor Mængde
ved Sodafabrikationen efter Leblanc’s Metode
(se Natriumkarbonat). Faas ved
Glødning af Kalciumsulfat med Kul, ell. i en
Brintstrøm, ell. ved Glødning af Kalciumoxyd i en
Svovlbrintestrøm. Det er et gullig-hvidt Stof,
der lyser i Mørke, naar det først har været
udsat for Lys. Det er uopløseligt i Vand, men
omsætter sig efterhaanden dermed til
Kalciumhydroxyd og Kalciumhydrosulfid.
Kalciumhydrosulfid, Kalciumsulfhydrat,
Ca(HS)2, faas ogsaa ved at lede Svovlbrinte til
Kalkmælk. Det har den Egenskab at løsne Haar,
saa de let udrives af Huden, og det er en
Bestanddel af Østerlændernes Rhusma, der bruges
til Bortfjernelse af Skæg og Haar. — Foruden
det normale Sulfid kendes Sulfider CaS2,CaS3,
CaS4 og CaS5. Kalciumpentasulfid,
CaS5, faas i vandig Opløsning sammen med
Kalciumtiosulfat ved at koge Kalkmælk med Svovl.
Der faas en gulbrun Opløsning, hvoraf en Syre
udfælder alt Svovlet som Svovlmælk.
M. M-r.
Kalciumsulfit, svovlsyrligt Kalk, CaSO3,
2H2O, faas ved at lede Svovldioxyd til
Kalkmælk indtil Neutralisation, det er uopløseligt i
Vand, men letopløseligt i Syrer. Ledes
Overskud af Svovldioxyd til Kalkmælk, gaar det
først fældede K. igen i Opløsning, idet der da
dannes Kalciumbisulfit, surt
svovlsyrligt Kalk, tvesvovlsyrligt Kalk,
Ca(HSO3)2, der er letopløselig. Opløsninger af
Kalciumbisulfit anvendes i Teknikken som
Antiseptikum og især ved Fremstilling af Cellulose
af Træ (se Sulfitlud).
M. M-r.
Kalciumsuperhydroxyd, se
Kalciumperhydroxyd.
Kalciumsuperoxyd, se Kalciumperoxyd.
Kalckreuth [’kalkrå^yt], Friedrich Adolf,
Greve, preuss. Feltmarskal (1737—1818), kom
ind i den preuss. Garde 1752 og ansattes 1758
som Adjutant hos Prins Heinrich, hvilken
Stilling han beklædte indtil 1766. Efter Sejren ved
Freiberg udnævntes K. til Major, deltog som
Oberst i den bayerske Arvefølgekrig og som
Generalmajor i Ekspeditionen til Holland. 1786
ophøjedes han i Grevestanden, og 1787
forfremmedes han til Generalløjtnant. I 1793 ledede
han Belejringen af Mainz og udmærkede sig
ved Kaiserlautern. Under Kampene ved Jena
og Auerstädt kommanderede han
Reservedivisionen og deltog saaledes ikke i selve Slagene,
men førte en Del af Hovedhæren tilbage til
Elben. Senere forsvarede han med sjælden
Udholdenhed og Dygtighed Fæstningen Danzig,
som han 26. Maj 1807 maatte overgive, men
paa meget ærefulde Vilkaar. Som Belønning for
sit Forhold her udnævntes han til Feltmarskal,
afsluttede Vaabenstilstanden mellem Preussen
og Frankrig i Tilsit og udnævntes 1810 til
Guvernør i Berlin, i hvilken Stilling han døde.
(B. P. B.). O. M.
Kalckreuth [’kalkrå^yt], von, 1) Stanislaus,
Greve, tysk Landskabsmaler, f. 24. Decbr 1821
i Kozmin (Posen), d. 25. Novbr 1894 i München.
K., Elev af Krause i Berlin, men særlig af J.
W. Schirmer i Düsseldorf, blev 1860 kaldet til
Direktør for den s. A. grundede Kunstskole i
Weimar, hvis Opblomstring for en stor Del
skyldes hans Virksomhed her 1860—76. Hans
Særomraade er Alpelandskabet, som han
fremstiller med Sans for storladen Virkning og med
slaaende Gengivelse af Lyseffekten i
Bjergtoppenes Sneglitren. I Berlins Nationalgaleri bl. a.
»Rosenlaui-Gletscheren« (1878). 2) Leopold,
Greve, Genre- og Portrætmaler, Søn og Elev af
ovenn., f. 25. Maj 1855 i Düsseldorf. K.,
yderligere uddannet paa Münchens Akademi, traadte
tidlig med stærkt naturalistiske Arbejder
ind i Rækken af Tysklands mest fremskredne
Friluftsmalere. 1885 blev han Prof. ved
Weimars Kunstskole, 1895 i Karlsruhe, 1899 i
Stuttgart. Hans energiske og robuste Kunst er
mangesidig i Udtryksmidler (Olie, Pastel,
Akvarel, Radering) og Emner; med Forkærlighed
skildrer han Smaakaarsfolks, Arbejderes og
Bønders Tilværelse. K. slog igennem med det
store »Ligtog« (Weimars Gal.). Kendte Værker
bl. a.: »Den gamle Sømand«, »Paa Vej til
Skole«, »Bryllupstog i Karpaterne«,
»Sommertid« (1889), »Bondekarl, der taler med en Pige«,
Triptychon’et »Unser Leben währet 70 Jahre«,
»Kvinder, der samler Aks« (udstillet paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
