Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaldæer - Kaldæisk - kaldæiske Kristne - Kale - Kaleb - Kalebas-Træ - Kaleche - Kaledonien - Kaledoniske Kanal - Kaleidofon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lydighed imellem deres Navne. K. var nemlig
1) Navn paa et ikke videre kendt Oldtidsfolk
i Armenien — hvilket Folkenavn nyere Lærde
i de sidste Aar har villet sammenstille med
Gudenavnet Haldia, som Assyrerne omtaler i
Armenien, og 2) et langt bedre kendt og ofte
omtalt Folk i det lige omtalte Landskab Kaldæa
ell. Babylonien. Dette sidste Folk nævnes ofte
i Bibelen, hvor Navnet altid skrives Kasdim
(Enkelttal Kasdi) og skildres af israelitiske
Forfattere fra 7. og 6. Aarh. f. Kr. som »Folket i
Babylonien«, der paa een Gang var dygtigt til
Krig og til fredelig Syssel, vidt fremskredet i
Industri, Kunst og Videnskab; men de glemmer
heller ikke at omtale K. som et stolt Folk, der
med ubarmhjertig Haardhed herskede over de
fremmede Folk, det havde betvunget. Ordet K.
om Folket synes ogsaa (i Formen Kaldi) at
have været kendt af Assyrerne og at have
været anvendt af dem om Babyloniere, men
det var i ethvert Tilfælde ikke hyppigt,
hvorimod det ofte bruges om Landet, og i selve
Babylonien synes man ikke at have brugt
Ordet K. om Befolkningen i Landet, hverken
om Helheden ell. om en Del deraf. Grækere og
Romere taler ofte om K., men de omtaler dem
fra en enkelt Side, nemlig som Astronomer,
Astrologer, Tegnudlæggere, Drømmetydere,
Magikere o. l. At K. i senere Tider særlig har
lagt sig efter Studier af saadan Art, var
naturligt. Ved Rigets Undergang 538 f. Kr. tabte
Babylonien al politisk Indflydelse. Der var
ingen Brug for Krigere mere; derimod kunde
Folket vedblive at bevare noget af sin Anseelse,
naar Landets Lærde vedblivende kunde
haandhæve deres Ry som Vismænd. Fra gl Tid af
havde Babylonierne med stor Omhyggelighed
iagttaget Himmellegemerne og beregnet deres
Gang; de var i Stand til at forudsige
Formørkelser og i det hele til at beregne forud, hvad
vi kalder Almanakker og Kalendere (se
babylonsk Skrift og Litt.). Ved Siden heraf
havde de fra gl Tid drevet al Slags Astrologi,
Stjernetyderi, og med samme Opmærksomhed,
med hvilken de iagttog Himmellegemerne,
havde de fulgt Begivenheder paa Jorden og
søgt at udgrunde disses Sammenhæng for at
vinde et Middel til at kende Fremtiden. De
havde dannet et helt System til Tolkning af
Jærtegn, Sammentræf af tilfældige
Tildragelser o. s. v. og forfattet Haandbøger, hvori man
paa denne Vis kunde finde Oplysning om
Fremtiden og derved blive i Stand til at tage visse
Forholdsregler for at undgaa Farer o. s. v.
De lærde Babyloniere havde saaledes fra gl
Tid af Ord for at besidde dyb Naturkundskab,
ogsaa i Naturens Hemmeligheder, og for at
have Midler til Raadighed, som alm.
Mennesker ingen Magt havde over. Det er fra denne
Side, at K. omtales af Grækere og Romere, og
vi finder en lgn. Opfattelse i Daniel’s Bog, i
hvilken Ordet K. dog paa andre Steder mere
i Alm. bruges om Folket i Babylon. Det Ry, K.
havde som Astrologer og Magikere, benyttede
i senere Tider alle Slags Bedragere sig af ved
at udgive sig for K., hvad enten de virkelig
var fra Babylonien ell. ikke. De drog om i
Romerriget som Troldmænd og Sandsigere og
bidrog snart til, at Navnet K. kom i Vanrygte.
— Om de etnografiske Forhold hos K. er det
vanskeligt at sige noget bestemt. Det er
aabenbart, at i 7. og 6. Aarh. f. Kr. talte de K., som
Bibelen omtaler, Babylonisk, altsaa en med
Assyrisk nær beslægtet Dialekt. Længere hen
i Tiden ombyttede de vistnok dette Sprog med
Aramæisk. Men om K. fra de ældste Tider har
talt Babylonisk, ell. om deres Forfædre opr.
har talt Sumerisk og efterhaanden ombyttet
dette med Babylonisk, ell. om de skulde være
Efterkommere af ældgamle Indvandrere,
derom kan man kun gøre sig Gisninger.
V. S.
Kaldæisk var tidligere den alm. Betegnelse
for den aramæiske Dialekt, hvori visse Dele af
det gl. Test.’s senere Skr er affattede (Esr. 4,
8—6, 18; 7, 12—26; Dan. 2, 4—7, 28; Jer. 10, 11 og
et Par Ord 1. Mos. 31, 47). Betegnelsen
stammer fra, at der Dan. 2, 4 staar: Da talte
Kaldæerne til Kongen paa Aramæisk. Heraf
sluttede man, at Aramæisk var Kaldæernes Sprog.
Men Kileindskrifterne har vist os, at Kaldæerne
ikke talte Aramæisk, men Babylonsk, og »paa
Aramæisk« (Dan. 2, 4) er vistnok en Glosse,
som angiver, at Fortællingen nu gaar over i
dette Sprog. I St f. K. bruges nu Betegnelsen
Bibelsk-Aramæisk. Det er en Gren af
Vest-Aramæisk, nær beslægtet med Elefantinepapyri’s
Sprog; nær ved det staar endvidere Sproget i
de nabatæiske og palmyrenske Indskrifter, det
jødisk-aramæiske (Targum, Dele af den
palæstin. Talmud o. a.), Samaritansk o. a. Se
semitiske Sprog.
J. P.
kaldæiske Kristne, se Nestorios.
Kale (tyrk.) betyder Borg; Ordet
forekommer hyppig i geografiske Egennavne, f. Eks.
Jenikale ɔ: Nyborg o. s. v.
J. Ø.
Kaleb [ka.’læb] en af de i det sydlige
Palæstina boende Folkestammer, der i Tidens Løb
gik op i Juda; dens Opholdssted var Egnen
om Hebron. I de senere israelitiske
Fortællinger er dens Stamfader, K. Jefunne’s Søn en af
Spejderne, den eneste som sammen med Josua
faar Lov at komme ind i Kana’an (4. Mos.
13—14).
J. P.
Kalebas-Træ, se Crescentia.
Kaleche [ka’læsjə] er dels Betegnelsen for
en Læderkappe, der er til at slaa op over et
Vognsæde i ugunstigt Vejr, dels Navnet paa en
Type af dobbeltsædede, helt lukkede Vogne,
hvis Ruf er rigelig forsynet med Vinduer paa
den forreste Halvdel. I daglig Tale forstaar
man jævnlig ved en K. en Vogn, der er halvt
til at lukke ved en K. over Bagsædet, og hvis
Forsæde enten er saa lille og umageligt, at det
kun er beregnet paa at tages i Brug i
Nødsfald, ell. helt mangler (se Faeton).
(C. G. B.). O. P.
Kaledonien, d. s. s. Caledonia.
Kaledoniske Kanal, se Caledoniske
Kanal.
Kaleidofon [-la^i-] (gr.), opfunden af
Wheatstone 1827, Redskab til Frembringelse af
smukke Svingningsfigurer. Et Antal Stænger, hvis
Tværsnit har en aflang Form, er forsynede med
smaa, blanke Hoveder, hvori Solen ell. et Lys
kan spejle sig som en glimrende Lysprik. Naar
en saadan Stang sættes i Svingninger, vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
