Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Navn i K., idet Maaneden Sextilis blev opkaldt
efter ham. Maanederne har derved faaet de
Navne, der nu benyttes, og Tiber kan man
takke for, at ikke fl. Maanedsnavne blev
omdøbte. Han afslog nemlig, at Novbr, hvori han
var født, skulde faa hans Navn. Dagene inden
for hver Maaned blev betegnede ved at gaa ud
fra de 3 Dage, Calendæ, Nonæ og Idus;
Calendæ var Maanedens første Dag, Nonæ og Idus
henh. den 5. og 13. i alle Maaneder undtagen i
Marts, Maj, Juli og Oktbr, hvor de var
respektive den 7. og 15. Fra Calendæ, Nonæ og Idus
blev der nu talt haglængs, dog saaledes, at den
foregaaende Dag blev benævnt II Cal., Non.,
Idus ell. ogsaa pridie Cal., Non., Idus. III Cal.
er saaledes Maanedens næstsidste Dag, og
Dagene 2.—19. Cal. refererer sig altsaa til den
foregaaende Maaned, Dagene mellem Calendæ og
Nonæ benævntes VI—II Non, i Maanederne
Marts, Maj, Juli, Oktbr, i de øvrige IV—II Non;
mellem 24. Febr og XVI—II Cal. i Febr Nonce
Idus: VIII—II Idus i alle Maaneder, mellem
Idus og Calendæ: XIX—II Cal. i Maanederne
Jan., Aug. og Decbr, XVIII—II Cal. i
Maanederne April, Juni, Septbr og Novbr, XVII—II
Cal. i Maanederne Marts, Maj, Juli og Oktbr.
I almindelige Aar havde Februar 28 Dage,
og den 24. benævntes ante diem sextum
Calendas Martias; i Skudaar blev
Skuddagen skudt ind som nævnt mellem 23. og 24.
Febr ell. mellem ante diem sextum og septimum
C. M., og Dagen fik Navnet ante diem bissextum
C. M. Heraf fik Skudaaret Navnet annus
bissextus (først benyttet af Augustin); Ordet
bissextilis er ikke klassisk. Ved Siden af denne
Inddeling af Aaret i Maaneder havde Romerne
ogsaa en Uge paa 8 Dage; Dagene blev
betegnede fortløbende med Bogstaverne A—H som
vore Søndagsbogstaver (s. d.). 7 Dage
arbejdede Landmanden, den 8. kom han til Byen
for at handle, og denne Markedsdag blev kaldt
nundinæ, fordi den efter rom. Sprogbrug kom
igen nono quoque die. Denne Tidsinddeling var
urgammel hos Romerne og bestod, til den af
Konstantin den Store blev afløst af en Uge paa
7 Dage med Markedsdagen henlagt til Søndag.
Den af Cæsar og Sosigenes indførte julianske
K. gik ud paa, at Solaarets Længde var 365,25
Dage (det maa formodes, at Sosigenes ikke har
benyttet Hipparch’s Værdi = 365,2467), medens i
det i Virkeligheden indeholder 365,2422 Dage.
Forskellen 0,0078 vil efter 128 Aar løbe op til
1 Dag, som det julianske Aar er længere end
Solaaret. Følgen heraf vil være den, at
Aarstiderne kommer tidligere, end man skulde
vente. Saaledes indtraf Foraarsjævndøgn paa
Cæsar’s Tid 23. Marts (det blev fejlagtigt sat til
25. Marts), i Aaret 325 e. Kr., da Kirkemødet i
Nikæa blev holdt, 21. Marts. Omkr. 730 fandt
Beda, at det indtraf allerede 18. Marts, og 1230
paaviste Sacrobosco, at det kom 14. Marts, men
først 1474 søgte man at rette herpaa, og Pave
Sixtus IV opfordrede Regiomontanus til at
reformere K., men denne blev hindret heri ved
sin tidlige Død. Da nu i 16. Aarh.
Foraarsjævndøgn indtraf 10 Dage for tidlig, blev det
bestemt af Pave Gregor XIII, der havde kaldt
Astronomen Lilius til Hjælp, at man skulde
udelade disse 10 Dage i Oktbr 1582 ved at lade
4. Oktbr efterfølges af 15. Oktbr, og at man i
Fremtiden skulde udelade 3 Skuddage i 400
Aar paa den Maade, at kun de Sekularaar, som
var delelige med 400, skulde regnes for
Skudaar, de øvrige ikke. De nødvendige Beregninger
for denne Reform blev udført af Clavius.
Denne K., den gregorianske, der satte Aarets
Gennemsnitslængde til 365,2425 Dage, hvorved
Afvigelsen mellem det sande Solaar og
dette Kalenderaar først efter mere end 3000 Aar
vilde løbe op til 1 Dag (var det blevet bestemt,
at der i 128 Aar kun skulde være 31 Skudaar,
vilde Afvigelsen først efter c. 100000 Aar have
hobet sig op til 1 Dag), blev fulgt i
Reformaaret af Spanien, Portugal og til Dels Italien i
Oktbr, i Frankrig i Decbr, idet paa 9. Decbr
fulgte 20. Decbr. I Holland antog Katolikkerne
Decbr 1582 (de udelod 15.—24. Decbr) den »ny
Stil«, den øvrige Befolkning først 1700, idet der
da udelodes 11 Dage i Decbr (1.—11. Decbr). I
Schweiz indførtes den gregorianske K. blandt
Katolikkerne 1583 og 1584, hvorimod
Protestanterne først antog den 1701, da der udelodes
11 Dage af Jan. (1.—11. Jan.). I Skt. Gallen
antoges den ny Stil 1724. I Tyskland indførtes
den ny Stil bl. Katolikkerne 1584, af
Protestanterne først 1700 samtidig som i Danmark og
Norge, idet der udelodes 11 Dage af Febr, saa
at 18. Febr efterfulgtes af 1. Marts. Polen fik
den ny Stil 1586, Ungarn 1587. I England
indførtes den ny Stil 1752, idet der udelodes 11
Dage af Septbr (3.—13. Septbr), samtidig med
at det bestemtes, at fra dette Aar af skulde
Nytaarsdagen være 1. Jan., ikke som tidligere
25. Marts. I Sverige besluttede man at lade
Overgangen fra den julianske til den
gregorianske K. finde Sted paa den Maade, at
Skuddagene skulde udelades i 40 paa hverandre flg.
Aar. Beg. skete med 1700, hvis Febr kun fik
28 Dage. Af en ell. anden Grund blev denne
Forordning ikke fulgt i de paafølgende
Skudaar, og Aaret kom derved til at være 1 Dag
foran Gammelstil og 10 tilbage for Nystil. Dette
blev rettet 1712, hvor man indførte den i 1700
udskudte Dag og satte den ind i Febr, som
derved fik 30 Dage i Aaret 1712. Først 1753
skete Overgangen ved at udelade 11 Dage af
Febr (18.—28. Febr). I Tyrkiet regner man fra
1. Jan. 1914 efter den gregorianske K., men
Aarene tælles efter Hidsjraæraen. I Rusland
indførtes den gregorianske K. 1918, idet man
udelod Dagene 1.—13. Febr; kun i Grækenland,
Rumænien, Serbien og overhovedet hos de
Folkeslag, som har den gr. Religion, benyttes
fremdeles den julianske K. Forskellen mellem
denne og den gregorianske er fra 1. Marts
1800: 12 Dage, fra 1. Marts 1900: 13 Dage, fra
1. Marts 2100: 14 Dage o. s. v. Den julianske
Nytaarsdag vil derfor komme til at gennemløbe
alle de forsk. Aarstider og først i Aaret 49000
falde sammen med den gregorianske
Nytaarsdag, men Aaret vil efter den julianske K. være
48999.
Den fr. Republiks K. er opstillet af
Romme og blev indført i Frankrig 5. Oktbr
1793 og afskaffet 1. Jan. 1806. Aaret er et fast
Solaar; Aarene blev betegnede med rom. Tal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
