Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalif - Kalifatet - Kalifeldspat - Kalifornien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fattige, hjemløse Flygtning at tilkæmpe sig
Herredømmet i Landet. Behændig blandede han sig
i de stadige Stridigheder mellem de arab. og
berberske Smaafyrster og Statholdere, der her,
saa fjernt fra Rigshovedstaden, allerede længe
havde følt sig helt uafhængige; takket være
den Autoritet, han skyldte sin Fødsel, blev han
snart af et af Partierne taget til Enhedsmærke,
og efter omtr. 30 Aars uafbrudte Kampe
(756—787) kunde han dø med Bevidstheden om at
have samlet næsten hele det muhammedanske
Spanien i sin Haand. Saavel han som hans
nærmeste Efterfølgere førte dog kun Titlen
Emir; det var først den mægtige
Abdurrahmân III (912—961), der 929 gjorde Skridtet
fuldt ud og lod sig hylde officielt som K. og
»de Troendes Behersker«; det var den ydre
Anerkendelse af den allerede længe bestaaende
Kendsgerning, at hele Islam’s aandelige
Midtpunkt nu ikke længer var Bagdad, men
Cordoba.
Under denne Fyrste naar det sp. Kalifat sit
Højdepunkt. Med lige saa stor diplomatisk
Dygtighed som Tapperhed i Felten værnede han
Riget mod Angreb fra Fatimiderne i Afrika og
fra de kristne Fyrster i Nordspanien. P. Gr. a.
disses stadige indbyrdes Uenighed lykkedes
det endog at bringe den mægtigste af dem,
Sancho af Leon, i Lensforhold til K. I Følelsen
af hele sin Magtfylde, erhvervet ved egen
Kraft, døde Abdurrahmân; Historien fortæller,
at han i sine Optegnelser kun havde betegnet
14 enkelte Dage i hele sit lange, daadrige Liv
som fuldstændig fri for alle Sorger og
Bekymringer, et mærkeligt document humain, der kan
sammenstilles med Goethe’s. I hvert Fald kunde
han dog dø med den Bevidsthed ikke at have
levet forgæves; baade hans Søn og Sønnesøn
bevarede det Rige, han havde skabt, uberørt.
Den første, Hakam II (961—976), var mere
fredelskende end Faderen. Han hævdede vel
kraftig Rigets militære Autoritet, men mere laa
det ham dog paa Hjerte at gøre sit Folk til
det mest oplyste og sin Hovedstad til al
Dannelses og Lærdoms Hovedsæde. Han var
maaske den lærdeste Fyrste, der har levet; han
besad et Bibliotek paa 400000 Bd, hvori han
stadig arbejdede; Sagnets Overdrivelse lader
ham endog have gennemlæst dem alle.
Repræsentanter for alle Videnskabsgrene kaldtes paa
glimrende Vilkaar til Cordoba, hvis Ry gik
over al Verden. Den herved skabte Kultur
overlevede de flg. Tiders politiske Forfald; først
den kristne Inkvisition, der brændte baade
Mennesker og Bøger, lykkedes det at
tilintetgøre de aandelige Storbedrifter, som her var
udførte.
Hakam efterlod Riget til sin Søn Hischâm
II (976—1008), der af en samvittighedsløs
Moder forkuedes og fra en lovende Yngling
omskabtes til en bigot og aandssløv Særling, for at
hendes Elsker, Muhammed ibn Abi Amir, kunde
faa den virkelige Magt. Heldigvis for Riget var
denne Intrigant, som Rigsforstander kendt i
Islam og forbandet af de Kristne under Navnet
Al-Mansur, en af de genialeste Mænd,
Historien kan opvise; at være Hofmand, Skønaand,
Finansminister, Hærfører, Diplomat, alt
syntes denne mægtige Aand lige let. Faren ved
hans Virksomhed var imidlertid den, at ved at
koncentrere hele Statsstyrelsen i sin Haand
undergravede han Kalifatets Autoritet uden,
naar han selv gik bort, at kunne sætte noget
andet i Stedet. De skæbnesvangre Følger
udeblev heller ikke; Al-Mansur’s Sønner holdt sig
kun kort, og faa Aar efter hans Død maatte
Hischâm takke af til Fordel for en Ætling af
en Sidelinie. Nu gik Tronskifter og Borgerkrig
Slag i Slag, samtidig med, at de Kristne
trængte paa N. fra, og de vigtigste Provinser
dannede selvstændige Riger. 1031 ender det
omajjadiske Kalifat i Cordoba med Mordet paa
Hischâm III (1027—31); det vigtigste Rige
i det islamitiske Spanien bliver nu Sevilla.
(Litt.: Aug. Müller, »Der Islam im
Morgen- und Abendland« [2 Bd, Berlin 1887]; A.
v. Kremer, »Gesch. d. herrschenden Ideen
des Islams« [Leipzig 1868]; Samme,
»Culturgeschichte des Orients« [2 Bd, 1874]; R. Dozy,
L’Histoire des Musulmans d’Espagne [4 Bd,
Leyden 1861]; »Folkenes Historie«, III [Kbhvn
1908]).
J. Ø.
Kalifatet, se Kalif.
Kalifeldspat, se Feldspat.
Kalifornien, California, forkortet Cal.,
Stat i den vestlige Del af U. S. A., ligger langs
Kysten af det stille Ocean fra 32 1/2—42° n. Br.
og er omgivet mod N. af Staten Oregon, mod Ø.
af Nevada og Arizona, mod S. af Republikken
Mexiko. K. er den næststørste af Staterne i
Unionen med et Areal af 405570 km2. Den
vældige Bjergkæde Sierra Nevada og den lavere
Coast Range omslutter K.’s Kærnelandskab,
den 80000 km2 store kaliforniske Dal ell.
Lavslette, hvis Bund mod S. ligger 130 m o. H.,
mod N. 70 m og i Midten 10 m o. H. Den er
opstaaet ved en Gravsænkning, og dens Bund
er dannet af frugtbare løse Jordlag, som
Floderne har ført ned fra de omgivende Bjerge.
Sacramento-Floden gennemstrømmer
Lavslettens nordlige Del, San Joaquin den sydlige Del,
og de udmunder forenede i San Francisco
Bugten, der som en dyb Tværsænkning fører
gennem Coast Range og ved det smalle Sund
Golden Gate har Forbindelse med Stillehavet.
Jordskælv er hyppigere ved San Francisco Bugten
end noget andet Sted i U. S. Ikke desto mindre
ligger her, paa Halvøen lige S. f. Golden Gate,
en af Amerikas vigtigste Byer; thi San
Francisco Bugten er en Naturhavn af første Rang ved
U. S.’s havnefattige Vestkyst, og dens Bet. øges
ved det fortrinlige Opland, den har i den
frugtbare kaliforniske Lavslette, og ved fl.
transkontinentale Jernbanelinier, af hvilke Union and
Central Pacific Banen allerede aabnedes 1869. Ø. f.
den kaliforniske Lavslette hæver sig det af
granitlignende Bjergarter og krystallinske Skifre
opbyggede Sierra Nevada, der mod S. har mange
Tinder paa over 4000 m (Mount Whitney 4419
m), men mod N. er lidt lavere (2500—3000 m
o. H.). Længden af dette vældige Bjergdrag er
750 km; det begynder i S. ved Tehachapi Passet
(1168 m), hvorover Santa Fé-Pacific Banen er
ført, og strækker sig med nordlig og nordvestlig
Hovedretning til Lassen’s Peak (3181 m), hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
