Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanada
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landet N. I Skovgrænsen. Om Vinteren er
Tundraen dækket af Sne, om Sommeren er den vaad
og sumpet, fordi den altid frosne Undergrund
hindrer Vandet i at synke i Jorden. — I den
sydlige Del af den indre Kontinentalslette
breder Prærien sig. Trævækst hæmmes her af det
tørre Klima; til Gengæld trives de c. 30
Græsarter udmærket. I den østlige Del af Prærien
dækkes Jorden helt af Græs og Urter; paa de
højere liggende og tørrere Sletter mod V. er
Vegetationen mere sparsom, ofte med bare
Pletter mellem Græstuerne. Præriens vestlige
Grænse, mod Klippebjergenes skovklædte
Skraaninger, er ret skarp. I N. og Ø. gaar Prærien
mere gradvis over i Skovlandet, som sender
lange Striber ind i Prærien langs Floder og
fugtige Lavninger. Den rene Prærie naar mod
N. næppe til den nordlige Saskatchewan Flod;
men blandet med Skov optræder Prærien til
henimod 60° n. Br. Mod Ø. ligger Grænsen for
den skovblandede Prærie omtr. ved Red River
og Søerne Manitoba og Winnipegosis. — I en
meget stor Del af K. er Klimaet dog baade
varmt og fugtigt nok til, at Skoven bliver den
naturlige Vegetationsform. I sin opr.
Udstrækning skal den kanadiske Skov have dækket 3,2
Mill. km2, men Opdyrkning, Skovbrande og
hensynsløs Hugst har formindsket den noget. Man
anslaar Skovents nuværende Udstrækning til
hen ved 2,2 Mill. km2 ell. næsten 1/4 af Landets
Areal. K. er saaledes et af Jordens vigtigste
Skovlande. Den kanadiske Skov deles naturligt
i tre Omraader, nemlig den sydøstlige ell.
atlantiske, den vestlige ell. pacifiske og den nordlige
ell. subarktiske Region. I det sydøstlige K., S. f.
50° n. Br. og strækkende sig fra Atlanterhavet
til henimod Red River, er Skoven overmaade
rig paa Arter, idet baade nordlige og sydlige
Former optræder. Naaletræerne er
overvejende. Nordlige Former som Hvid- og Sortgran
(Picea alba og P. nigra) vokser ved den
stormfulde Atlanterhavskyst og paa andre udsatte
Steder. Den prægtige Weymouth Fyr (Pinus
strobus) var tidligere alm. paa lavtliggende,
sandede Strækninger, men har lidt særlig meget
ved Skovhugst. Andre Naaletræer er Lærk
(Larix americana), Hemlock (Tsuga
canadensis), Balsamgran (Abies balsamea) o. m. fl. Af
løvfældende Træer findes Ahorn (deriblandt
Sukkerahorn), Elme, Bøge, Birke og Popler.
Skovene om de store Søer er berømte for deres
rige Farvepragt om Efteraaret. I Bjergene ved
den pacifiske Kyst udmærker Skoven sig ved en
overordentlig Frodighed, der skyldes det
fugtige, milde Klima. Træer paa indtil 90 m Højde
staar tæt ved hinanden, og Jorden under dem
er dækket af et tæt Tæppe af Mosser, Bregner
o. a. Planter. Ogsaa her er Naaletræerne
overvejende. Mod S. er det vigtigste Træ den
vældige Douglasgran (Pseudotsuga Douglasii).
Desuden har Kæmpecederen (Thuja gigantea),
Sitkagranen (Picea Sitchensis) og mange andre
Naaletræer hjemme i dette Omraade. Dalene
ved Kysten er ofte skovklædte ligesom Bjergene;
men i den østlige Del af Cordillererne har
Dalene et mere tørt Klima og er ofte skovløse.
Den nordlige ell. subarktiske Skovregion
strækker sig fra Labrador til Alaska og forbinder
saaledes den atlantiske med den pacifiske Skov.
Den er en af Verdens største sammenhængende
Skove, 1000 km lang og 200 km bred; men p.
Gr. a. Sommerens Kølighed og Kortvarighed er
Skoven tynd og fattig, og Tømmeret er af en
langt ringere Kvalitet end i det atlantiske og
pacifiske Omraade. Sort- og Hvidgranen er de
mest alm. Træer; i Sumpene gror dog Lærk,
og ved Sø- og Flodbredder Balsamgran. Af
løvfældende Træer findes især Birk, Bævreasp og
Balsampoppel. Utallige Moser og Søer ligger
spredt gennem Skoven. Henimod den nordlige
Skovgrænse bliver Træerne dværgagtige.
Om Dyreverdenen, se Nordamerika.
Befolkning. K.’s Indbyggerantal er vokset
langsommere end de forenede Staters, men
udviser dog en ret hurtig Stigning for de senere
Aartier. 1801 havde K. 240000 Indb., 1825: 582000,
1851: 1842000, 1871: 3635000, 1891: 4833000, 1901:
5371000, 1911: 7206643 Indb. 1917 ansloges
Indbyggerantallet til 8361000. 1911 fandtes 1129
Mænd for hver 1000 Kvinder. Mændene er i
Flertal i alle K.’s Provinser, men mest mod V.,
fordi Indvandringen her gør sig stærkest
gældende, og der indvandrer fl. Mænd end
Kvinder. British Columbia har saaledes 1786 Mænd
for hver 1000 Kvinder. Til Belysning af
Kanadiernes Oprindelse tjener flg. Tabel, fra
Folketællingen 1911:
| Af | britisk | Herkomst | var | 3896985 |
| - | engelsk | — | — | 1823950 |
| - | irsk | — | — | 1050584 |
| - | skotsk | — | — | 997880 |
| - | anden britisk | — | — | 24571 |
| - | fransk | — | — | 2054890 |
| - | tysk | — | — | 393320) |
| - | østerr.-ung. | — | — | 129103 |
| - | skandinavisk | — | — | 107535 |
| - | jødisk | — | — | 75681 |
| - | hollandsk | — | — | 54986 |
| - | italiensk | — | — | 45411 |
| - | russisk | — | — | 43142 |
| - | kin. og jap. | — | — | 36795 |
| - | Neger | — | — | 16877 |
| Indvandrede Elementer af andre Nationaliteter, eller ukendt Nationalitet | 246426 | |||
| Indvandrede Elementer, i alt | 7101151 | |||
| Indianere og Eskimoer | 105492 | |||
| I alt | 7206643 | |||
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
