Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanada
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsforfatning og Forvaltning.
Dominion of Canada er et Forbund af
Provinser og Territorier. Forbundets Forfatning
hviler paa Grundloven af 1867, The British North
America Act, iflg. hvilken K.’s Konstitution i
Princippet skal ligne Englands, den udøvende
Myndighed indehaves af Storbritanniens og
Irlands Monark og haandhæves i hans Navn af en
Generalguvernør og et Raad af Ministre (Privy
Council), medens den lovgivende Magt beror hos
et Parlament med to Kamre (Senate og House
of Commons). Senatets Medlemmer udnævnes
af Generalguvernøren; der er 96 Senatorer,
nemlig 24 fra Prov. Ontario, 24 fra Quebec, 10
fra Nova Scotia, 10 fra New Brunswick, 4 fra
Prince Edward Island, 6 fra Manitoba, 6 British
Columbia, 6 fra Alberta og 6 fra Saskatchewan.
Hver Senator maa være 30 Aar gl, have
Indfødsret og bo i den Provins, for hvilken han er
udnævnt, samt besidde Ejendom i samme
Provins til en Værdi af 4000 Dollars. Underhuset
vælges af Befolkningen og bestaar nu af 235
Medlemmer, hvoraf Prov. Quebec vælger 65 og
d*e øvrige Prov. et tilsvarende Antal i Forhold
til deres Indbyggertal, Ontario 82, Nova Scotia
16, New Brunswick 11, Manitoba 15, British
Columbia 13, Prince Edward Island 4, Alberta
12, Saskatchewan 16, Yukon 1. Dette
Forbunds-Parlament, der har Sæde i Dominionens
Hovedstad Ottawa, giver Love i alle Sager, der ikke
er underlagt Provinsernes lovgivende
Myndigheder. Hver af de 9 Provinser har sit særlige
Parlament og sin egen Administration, ledet af
en Underguvernør (Lieutenant-Governor), der
udnævnes af Generalguvernøren.
Nordvestterritorierne administreres af en Kommissær og et
Raad paa 4 Medlemmer, udnævnte af
Generalguvernøren. I Territoriet Yukon ledes
Administrationen ligeledes af en Kommissær; men ved
hans Side staar et udøvende Raad paa 10
Medlemmer, valgte af Befolkningen. — Som
Repræsentant for K. i Moderlandet fungerer en
High Commissioner, der har Sæde i London. —
Den øverste Domstol er Højesteretten i
Ottawa. Hver Prov. har sin Overret, og i
Grevskaberne findes Underretter (county courts). Alle
Dommerne i disse Retter udnævnes af
Generalguvernøren. Politimyndighederne udnævnes
derimod af Provins-Regeringerne. — Den
kanadiske Møntenhed er en Dollar, ligesom i de
forenede Stater. Vægt- og Maalenheder er i
Hovedsagen de samme som i England. —
Statsgælden udgjorde (1919) 2676,6 Mill. Dollars. K.’s
Udgifter i Anledning af Verdenskrigen udgjorde
1530 Mill. Dollars.
Forsvarsvæsen. Før Verdenskrigen
havde K. en Milits, der rekruteredes af
Frivillige med en treaarig Tjenestetid. Den staaende
Hær talte i Beg. af 1914 3000 Mand. Under
Verdenskrigen udviklede K. sin Hær stærkt. Et
kanadisk Armékorps paa 4 Divisioner med
Artilleri og Kavalleri kæmpede i Frankrig og
vedligeholdtes stadig ved Hjælp af betydelige
Reserver. Kanadiske Tropper kæmpede ogsaa i
Rusland, paa Balkanhalvøen og i Palæstina.
Rekruteringen foregik i de første Krigsaar ad
frivillig Vej, men afløstes i Vinteren 1917—18 af
tvungen Udskrivning. I Løbet af Krigen blev
henimod 589000 Rekrutter udskrevne i K. Under
Ledelse af et Ammunitionsdepartement, en Del
af det britiske Ammunitionsministerium,
fabrikeredes i K. for over 1000 Mill. Dollars
Krigsmateriel. I Febr 1918 oprettedes et Departement
for Soldaters Genindførelse i det civile Liv; det
har Ledelsen af Hospitaler, Sanatorier og Sager
vedrørende Pension og Arbejdsanvisning for
tidligere Soldater. Demobiliseringen begyndte
i Decbr 1918. K.’s Flaade er ubetydelig; den
bestaar af nogle Kanonbaade og Isbrydere,
hvoraf nogle er paa de store Søer, 2 gl.
Krydsere og 4 Undervandsbaade.
Næringsveje. Landbruget er K.’s
bærende Erhverv. Bedst dyrket er det sydlige
Ontario; men de største Fremtidsmuligheder
har Landbruget i Præriestaterne Manitoba,
Saskatchewan og Alberta, hvis Klima og Jordbund
i særlig Grad begunstiger Hvedeavl, og som
derfor er et af Jordens vigtige Kornkamre. 1911
var 44,4 Mill. ha Land taget i Besiddelse af det
kanadiske Landbrug, og heraf var 19,5 Mill. ha
opdyrket. Landejendommenes Antal voksede fra
544688 i 1901 til 710681 i 1911. De fleste
Landejendomme er paa 20 à 80 ha. 1919 ansloges
Høstens samlede Værdi til 1453 Mill. Dollars.
Hvede, Havre, Byg og Hør er de vigtigste
Afgrøder. 1918 ansloges Hvedehøsten til over 76
Mill. hl, avlet paa 7 Mill. ha, Havrehøsten til
henved 166 Mill. hl paa 6 Mill. ha, Byghøsten
til 30 Mill. hl paa 1 1/4 Mill. ha. Af Hørfrø
avledes 2,8 Mill. hl paa 0,43 Mill. ha. Over 6/7 «af
Hveden frembringes i de tre Prærieprovinser,
Saskatchewan, Manitoba og Alberta. Man har
anstillet forsk. Beregninger over, hvor megen
Hvede det kanadiske Prærieland vil kunne
frembringe aarlig, naar al den dertil egnede
Jord er opdyrket, og er kommet til Resultater
mellem 138 og 250 Mill. hl og endnu mere. K.’s
Hvedehøst voksede fra 18 Mill. hl i 1900 til
60 Mill. hl. i 1909 og henved 137 Mill. i 1915.
Væksten falder udelukkende paa Prærielandet;
thi i de østlige Provinser er Klimaet ikke saa
heldigt for Hvedeavl, og Agerbruget har her
et mere mangfoldigt Præg med mange forsk.
Afgrøder. Særlig udviklet er Kvægavlen og
Mejeridriften i de østlige Provinser. 1917
produceredes i K. for 34,2 Mill. Doll. Smør, for
41,2 Mill. Doll. Ost og for 18 Mill. Doll.
kondenseret Mælk o. a. Mejeriprodukter, deraf
henimod Halvdelen i Prov. Ontario. I den tørre
sydvestlige Del af Prærielandet anvendes de
naturlige Græsgange til Kvægavl i stor Stil;
men ogsaa her vinder Kornavlen Indgang ved
Hjælp af store Kunstvandingsanlæg. Frugtavl
(især Æbler) lykkes fortrinligt i Nova Scotia,
det sydlige Ontario og det sydlige British
Columbia. For K.’s Udførsel har Landbruget den
største Bet. 1917—18 udførtes Hvede for 366,3
Mill. Doll., Hvedemel for 95,9 Mill., Flæsk for
58 Mill., Havre for 37,6 Mill., Ost for 36,6 Mill.,
Kvæg for 14,1 Mill., Oksekød for 13 Mill.,
Huder og Skind for 8,2 Mill., Hø for 5 Mill., Æg
for 2,3 Mill., Smør for 2 Mill. Doll. — Ogsaa
Skovhugsten tilvejebringer store Værdier. K.’s
Skovareal anslaas til c. 220 Mill. ha, hvoraf dog
kun Halvdelen bærer saa store Træer, at
Skovhugst lønner sig. Quebec, Ontario og British
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
