Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanada
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Columbia har de største Skove. Skovhugsten
har endnu Karakter af Rovdrift. De talrige
Floder er meget nyttige for Transporten af
Træstammerne til Savmøllerne og
Træmassefabrikkerne. Værdien af Skovprodukterne 1916
var 190 Mill. Doll. 1917—18 udførtes Trævarer
for 52,7 Mill. og Træmasse for 25,6 Mill. Doll.
— Fiskeriet har meget stor Bet. ved de
atlantiske og pacifiske Kyster og i de store Søer.
Laksefiskeriet er vigtigst i British Columbia,
Torsk-, Silde- og Hummerfiskeriet ved den
atlantiske Kyst. 1917 havde Udbyttet af
Fiskerierne en Værdi af 52,3 Mill. Doll., hvoraf
Halvdelen faldt paa British Columbia og 2/7
paa Nova Scotia. — Jagten, hvis Hovedprodukt,
Pelsværk, engang var den vigtigste
Udførselsartikel, har endnu Bet. i de nordlige
Skovegne, hvor indianske og halvblods Jægere
endnu tjener Hudsonbugt-Selskabet. 1917—18
udførtes Pelsværk for 8,1 Mill. Doll. —
Bjergværksdriften er i stærk Udvikling.
Produktionsværdien 1916 var 177,2 Mill., 1917 193 Mill.
Doll. 1916 faldt 45,3 % af Produktionen paa
Ontario, 22,5 % paa British Columbia, 11,3 %
paa Nova Scotia. Af Kul har K. store
Mængder; men kun i Nova Scotia og British
Columbia ligger Kullejerne saaledes i Forhold til
Trafiklinierne, at Brydning i større Stil
lønner sig. K.’s vigtigste Industriegne, det
sydlige Ontario og Quebec, har ingen Kulminer,
og K. maa derfor indføre fra U. S. langt mere
Kul, end det selv producerer. Af Metallerne er
Kobber, Nikkel, Guld og Sølv de vigtigste.
Nikkel- og Sølvmalm brydes mest i Ontario;
British Columbia har den største
Kobberproduktion; Guld udvindes i de to nævnte Prov.
og i Territoriet Yukon. Mangfoldige andre
Mineraler brydes i K. Særlig kendte er Prov.
Quebecs Asbestminer. Uheldig for K.’s
industrielle Udvikling er Manglen paa god
Jernmalm. K.’s Jernindustri er væsentlig baseret
paa indført Malm, særlig fra New Foundland.
Petroleum maa indføres fra U. S.; der findes
et lille Petroleumsfelt i det sydlige Ontario,
men Produktionen er ringe og aftagende. —
Fabriksdriften har haft svært ved at udvikle
sig p. Gr. a. de forenede Staters overmægtige
Konkurrence, men er dog i stadig Vækst.
Produktionsværdien tiltog fra 481 Mill. 1901 til 1166
Mill. Doll. 1911, 1407 Mill. 1915 og 3015 Mill.
1917; den voldsomme Vækst under
Verdenskrigen skyldes i væsentlig Grad Krigsindustrien.
Landets vigtigste Industrier forarbejder de
Raastoffer, som Landbruget, Fiskeriet og
Skovhugsten leverer. Tekstilindustrien og
Jernindustrien arbejder derimod mest med indførte
Raastoffer. Af stor Værdi for den industrielle
Udvikling er Rigsdommen paa Vandkraft, der
anslaas til mindst 25 1/2 Mill H. K., hvoraf dog
1909 kun 487000 H. K. var udnyttede. — K.
maa indføre adskillige Raastoffer, især Kul,
Petroleum, Jernmalm, raa Bomuld og Uld,
men desuden en Mængde Industrivarer, især
Jern- og Staalvarer og Tekstiler. Af Nærings-
og Nydelsesmidler indføres især Sukker,
Frugter, Te og Tobak. For Udførslen har, som
allerede fremhævet, Landbrugets Produkter den
største Bet., derefter kommer Skovens,
Bjergværkernes og Fiskeriernes Frembringelser. Af
Industrivarer udføres endnu ikke meget; dog
har K. i adskillige Aar haft Eksport af
Agerbrugsmaskiner, og udfører nu en Mængde
Papir. 1910—11 udførte K. for 297 Mill. og
indførte for 472 Mill. Doll. 1913—14 var de
tilsvarende Tal 479 Mill. og 651 Mill. Som Følge
af Verdenskrigen steg Udførslen til 1586 Mill.
1917—18, og der indførtes s. A. for 963 Mill. til
Forbrug i K. England og U. S. har langt den
største Del af Handelen paa K. Før
Verdenskrigen gik lidt under Halvdelen af K.’s
Eksport til England, lidt over 1/3 til U. S., medens
1/5 af Importen kom fra England og henved 2/3
fra U. S. Under Verdenskrigen voksede
Englands Andel i Eksporten til lidt over
Halvdelen, og U. S.’s aftog til lidt over 1/4; men
samtidig steg U. S.’s Andel i Importen til over
4/5 og Englands aftog til mindre end 1/10.
Samfærdselsmidler. K.’s mange
Floder og Søer blev allerede i den indianske Tid
benyttede som Færdselsveje; og endnu er den
indianske Kano det vigtigste Færdselsmiddel
om Sommeren i de nordlige Skovegne.
Anvendelsen af større og mere moderne Fartøjer
nødvendiggjorde betydelige Kanalanlæg for at
omgaa Vandfald og Strømhvirvler. Allerede
1825—33 byggedes Welland Kanalen til Omgaaelse af
Niagara; den er senere uddybet, er 42,8 km
lang og 4,2—5 m dyb, og bliver yderligere
uddybet for at kunne tjene til Passage for store
Oceandampere. St Claire River og Detroit
River, der danner Forbindelsen mellem Erie og
Huron Søerne, er uddybede. Strømhvirvlerne
i St Mary River, mellem Huron og Øvre Søen,
er omgaaede ved Sault Ste-Marie Kanalen
(»Soo«), bygget 1888—95. I selve St Lawrence
River er Sejlløbet indtil Montreal 10 m dybt og
kan besejles af Dampere paa indtil 7000 t.
Ovf. Montreal er Sejlløbet uddybet til 3,6 m
indtil Ontario Søen. Hele den 3000 km lange
Vandvej fra St Lawrences Munding til Øvre
Søens vestlige Bred kan gennemsejles af Skibe
paa 1500 t; og naar de projekterede
Kanalarbejder er udførte, vil endog store
Oceandampere kunne anløbe Havnen ved de store Søer
i Kontinentets Indre. Bl. Kanalprojekterne er
det vigtigste den saakaldte Georgian Bay Ship
Canal, der fra Georgian Bay ved Huron Søens
østlige Bred skal gaa gennem Nipissing Søen
og ad Ottawa Floden til St Lawrence; Vejen
fra Montreal til Øvre Søen vil derved blive
forkortet med c. 500 km. Allerede nu er det af
meget stor Bet. for K.’s Kornhandel, at Hveden
fra Prærien føres ad den billige Vandvej fra
Øvre Søens Havn Port Arthur og Fort William.
Det maa dog ikke glemmes, at denne fortrinlige
Vandvej er lukket 5—6 Maaneder af Aaret p.
Gr. a. Is. Med Landeveje er K. endnu daarligt
forsynet; Befolkningens Spredthed og de store
Afstande gør Anlægsomkostningerne alt for
store. Af de samme Aarsager er ogsaa
Jernbaneanlæg forbundne med store økonomiske
Vanskeligheder; men ikke desto mindre har
de senere Aartier set en hurtig Udvikling af
Jernbanevæsenet. I de vestlige og nordlige
Egne gaar Jernbaneanlæggene i mange Tilfælde
forud for Kolonisationen. Næsten alle Banerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
