Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanal - Kanal (folkeretlig)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for at undgaa stærk Stigning ell. større
Sprængningsarbejde, igennem et Bjerg som Tunnel. I
St Quentin-K. indgaar saaledes en 6 3/4 km lang
Tunnel. K., paa hvilke ingen Skibsfart finder
Sted, kan ogsaa føres under eventuelle
Hindringer, Vej, Jernbane ell. Vandløb, gennem
et Underløb, en dækket Ledning under
vedk. Hindring.
De ældste K. har utvivlsomt været
Vandings-K. — man ved, at der allerede for 3 à 4
Aartusinder tilbage er anlagte saadanne i
Ægypten — og er vist ret hurtigt blevne benyttede
til Skibsfart, ja, selv i Kina er der langt tilbage
i Tiden udført Vandings- og Skibsfarts-K.
Europas Kanalnet tilhører saa godt som
fuldstændig Middelalderen og den nyere Tid, dog ved
man, at Romerne har udført en Del K.,
tjenende til Byers Vandforsyning — Italien har
begyndt Anlæg af Vandings-K., der samtidig
benyttedes til Skibsfart, i 11. Aarh., og i
Nederlandene opstod tidlig ogsaa et helt
Kanalnet. Først Opfindelsen af Kammerslusen, der
vistnok gjordes i 13. Aarh., sandsynligvis af
Hollænderne, muligvis først i 15. Aarh. af
Italienerne, frembragte en rig Udvikling af
Skibsfarts-K., først i Nederlandene og dernæst senere
i 17. Aarh. i Frankrig og Tyskland, i 18. Aarh. i
England og Rusland og først i 19. Aarh. i
Nordamerika. Konkurrencen med Jernbanerne
har bevirket, at der i nogen Tid har været
Stilstand i Anlægget af Landskibsfarts-K.
medens Søskibsfarts-K., der ifølge Sagens
Natur ikke lider i Konkurrencen med
Jernbanerne, særlig er anlagte, og ældre
forbedrede; det synes dog, som om Indførelsen af
mekanisk Bevægkraft, hvorved Landskibsfarts-K.
atter i højere Grad er blevne satte i Stand til
med Held at konkurrere med Jernbanerne,
atter har ført til Anlæg af Landskibsfarts-K. i
den nyeste Tid, særlig i Frankrig, Tyskland,
Østerrig og Amerika. Den f. T. dybeste og
bredeste Skibsfarts-K. er Panama-K., Dybde 13,7
m og Bundbredde 92 m. Derefter kommer
Nordøstersø-K. med Dybde 11,0 m og
Bundbredde 44 m, medens Sues-K. har en Dybde af
8,5 m og en Bundbredde af 35 m. Anlæg af Til-
og Aflednings-K., navnlig i kulturteknisk
Øjemed, sker overalt jævnlig, efter som Landet i
højere Grad bringes under Kultur.
I Danmark findes ingen
Landskibsfarts-K.; af Søskibsfarts-K. haves K. fra Næstved til
Karrebæksminde samt Odense K., der begge
tjener til at sætte vedk. By i Forbindelse med
Havet. Frederik VII’s K. ell. Løgstør K., der
forbandt Limfjordens østre og vestre Del, er
nu, efter at der er uddybet et Løb over
Løgstør-Grunden, lukket (1912). Af Til- og
Aflednings-K. findes navnlig i Jylland en Del
Vandings-K., og paa Sjælland Frederiksværk-K.,
der tjener til Afvandings-K. for Arresø og
samtidig afgiver Bevægkraft til Fabrikkerne ved
Frederiksværk. I Norge findes en
Søskibsfarts-K. fra Skiensfjorden gennem Nordsjø,
Lundeelven, Flaa-, Hviteseid- og
Bandaksvandene, Længde fra Skien til Bunden af
Bandaksvandet 105 km, og en Landskibsfarts-K.
fra Femsjøen ved Fredrikshald gennem
Indsøerne i Aremark og Rødenæs til Ørjesjøens
Nordende, Længde 70 km. Til Lettelse for
Tømmerflødningen er paa et Par Steder to
Vasdrag forbundne ved mindre Kanalanlæg. I
Sverige findes af Søskibs-K.: Trollhätte-K.,
der forbinder Kattegat (Göteborg) med Vänern
(80 km) samt Södertelja-K. og
Hammerbyleden, der forbinder Mälaren med Østersøen
henh. S. og Ø. fra. Göta-K., der forbinder
Vänern og Vettern med Østersøen, er en
Flodskibs-K. (2,7 m Dybde). Sammen med
Trollhätte-K. giver den en gennemgaaende sejlbar
Forbindelse mellem Kattegat og Østersøen.
(Litt.: Hagen, »Wasserbaukunst« [2. Del,
3. Opl., Berlin 1874]; Gräff, Construction des
canaux et des chemins de fer [Paris 1861];
Stevenson, Principles and practice of
canal and river engineering [Edinburgh 1858];
Malécieux, Travaux publics des États
d’Amérique en 1870 [Paris 1873]; »Handbuch
der Ingenieurwissenschaften« [3. Bd]: »Der
Wasserbau« [2. Opl., Leipzig 1882];
Holmberg, »Lærebog i Vand- og Vejbygning«, 2.
Bd [Kbhvn 1888]; Teller, »Forelæsninger over
Vandbygning« [Kbhvn 1899]; Lueger,
»Lexikon der gesamten Technik« [1904];
Munch-Petersen, »Sveriges indre Vandveje«
[»Ingeniøren«, 1917] samt en Mængde Artikler i
udenlandske tekn. Tidsskr, hvori bestemte K.
beskrives).
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Kanal (folkeretlig). Kunstige
Vandveje er i Alm. ligesom naturlige Vandløb
undergivet den Stats Myndighed, i hvilken de
ligger, f. Eks. er K. gennem den korinthiske
Tange udelukkende under gr. Kontrol, om end den
er aaben for alle Nationers Skibe. Om enkelte
vigtige K. gælder dog ligesom om de saakaldte
internationale Floder særlige Regler, nemlig
om Sues-, Panama- og Kiel-K. Sues-K., der
aabnedes 1869, var allerede tidligere foreslaaet
neutraliseret, men først 29. Oktbr 1888 vedtog
9 europ. Magter en Traktat, der uden
udtrykkelig at nævne Kanalens Neutralisering bl. a.
bestemmer, at K. baade i Freds- og Krigstid er
aaben for alle Nationers Handels- og
Krigsskibe, og at den ikke maa underkastes
Blokade. I Krigstid maa Fjendtligheder ikke finde
Sted i K., i Havnene ved dens Udløb og 3
Sm. fra disse Havne, uanset om Tyrkiet
deltager i Krigen. Bortset fra Tilfælde af
Havsnød maa krigsførende Magters Krigsskibe kun
opholde sig 24 Timer i Port Said og Sues, og
der skal forløbe 24 Timer efter saadanne
Krigsskibes Afsejling, inden Modpartens
Krigsskibe maa forlade samme Kanalhavn. I
Krigstid maa Tropper, Ammunition og Krigsmateriel
hverken udskibes ell indlades i K. Disse Regler
om Krigsskibe gælder ogsaa for deres Priser.
Krigsskibe maa ikke stationeres i K., men
ikke-krigsførende Magter kan holde hver to
Krigsskibe i Kanalhavnene. Paa K.’s Omraade
maa der ikke anlægges permanente
Fæstningsværker. Denne Traktat, hvorved Sues-K.
snarere internationaliseres end neutraliseres, er
senere tiltraadt af en Rk. andre Magter,
deriblandt Sverige og Norge. Storbritannien, der
opr. havde taget Initiativet til den Konference,
der førte til Traktatens Afslutning, tog et
vidtgaaende Forbehold, som blev ophævet ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
