Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanalen - Kanalflader - Kanalhavn - Kanalisation - Kanalisation - Kanalisering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derpaa bliver den lavere omkr. Mundingen af
Somme, for atter at stige til stejle Klippevægge
(falaises); i Seine-Bugten er den lav med
Sandgrunde, men Cotentin og navnlig Bretagnes
Kyster er vilde Klippekyster med talrige Skær.
Den eng. Kyst er ogsaa paa faa Undtagelser
nær stejl og minder i sin Bygning meget om
den lige overfor liggende fr. Kyst, mod V. i
Cornwall en Klippekyst som Bretagnes og mod
Ø. stejle Kridtklinter, men den er rigere end
den fr. Kyst paa naturlige Havne. Af større
Bugter findes Mounts Bay mellem Kap
Landsend og Kap Lizard, Lyme Bay mellem
Start Point og den fremspringende Bill of
Portland, Poole Bay og den af Øen Wight
dannede berømte Red Spithead, som fører
ind til den dybe Bugt Southampton
Water. Ebbe og Flod spiller en stor Rolle —
ogsaa praktisk for Skibsfarten. Da forsk.
Flodbølgesystemer mødes og griber ind i hinanden,
og da Flodbølgen p. Gr. a. Kystens Form fl.
St. stemmes op, kan man finde saa store
Svingninger i Vandstanden som 15 m i
St-Michel-Bugten. Forskellen mellem Ebbe og Flod er
ellers i Gennemsnit paa Vestsiden af Cotentin
6,20 m, ved Le Havre 3,80 m. K. er det
vigtigste Skibsfartsstræde i Verden, men de hyppige
Taager, de stærke Strømninger og den store
Mængde af Skibe, der stadig maa vige for
hverandre, gør det ogsaa til et af de farligste;
særlig slem er den smalle Passage ved Dover, der
endog ved Sandbankerne Varne og Colbart
deles efter Længderetningen i fl. Løb. K. oplyses
om Natten af c. 200 Fyr, bl. hvilke
Eddystone uden for Plymouth er det berømteste.
De vigtigste Havne er paa Englands Side:
Dover, Portsmouth, Southampton, Portland,
Exmouth, Plymouth og Falmouth; paa Frankrigs
Side: Dunkerque, Calais, Boulogne, Dieppe, Le
Havre, Cherbourg, St Malo, Morlaix og Brest.
G. Ht.
Kanalflader (mat.) kaldes Indhyllingsfladerne
(s. d.) for Kugleflader med konstant Radius.
Som Eksempel kan nævnes Kugleringen, der
kan beskrives af en Cirkel ved Drejning om
en Akse i Cirklens Plan; den er
Indhyllingsflade for en Kugleflade, der har Cirklen til
Storcirkel.
Chr. C.
Kanalhavn, en Havn anlagt ved en
Skibsfartskanal paa Steder, hvor Gods hyppig ind-
ell. udskibes. K. adskiller sig fra Flodhavne og
Søhavne derved, at den ikke behøver
dækkende Værker (Moler o. l.), og vil ogsaa simpelt
hen blot være en Udvidelse af selve Kanalen,
forsynet med Kajer. De mindste K. har kun
Længde og Bredde lidt større end et alm.
Kanalskib, de større har en Længde af 5 à 6
Skibslængder og en Bredde lidt større end 1
Skibslængde.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Kanalisation. Et Vandløb, hvis Vandføring
er for ringe, ell. hvis Fald ell. Hastighed er
for stor til, at Sejlads paa dette kan finde Sted,
kan gøres sejlbart ved en K., som bestaar i,
at der tværs over Vandløbet med en passende
indbyrdes Afstand opføres Dæmninger eller
Stæmmeværker, hvorved Vandløbets Vandspejls
Længdeprofil omdannes fra en nogenlunde
jævnt faldende Linie til en etagevis faldende
Linie, idet Vandspejlet mellem to paa
hinanden følgende Stæmmeværker faar et svagere
Fald end det opr., medens der ved selve dette
koncentreres et stærkt Fald, hvoraf Følgen er,
at der mellem to Stæmmeværker dels bliver
mindre Hastighed, dels større Vanddybde, og
derved Betingelser for Sejlads; Skibene
bringes da over de stærke Fald ved
Stæmmeværkerne ved en i disse ell. i en Kanal ved Siden
af disse anlagt Kammersluse (se Sluse).
Et kanaliseret Vandløb ligner i
Hovedprincippet en Skibsfartskanal, men der er den
Forskel, at Vandspejlet mellem to paa hinanden
flg. Kammersluser (Stæmmeværker) har Fald,
medens det ved Skibsfartskanalen er vandret,
og at der i hver Afdeling mellem to Sluser
findes en strømmende Bevægelse af Vandet, idet
hele Vandløbets Vandføring passerer
Stæmmeværket. Da Vandløbets Vandføring ofte er
varierende, maa Stæmmeværket gøres
bevægeligt, saaledes at dets Gennemstrømningsaabning
kan gøres større ell. mindre efter Behovet. Ofte
er det saaledes, at Vandløbet før K. har
tilstrækkelig Vanddybde til Skibsfart ved
Højvande, men ikke ved lavere Vandstande. Det
gøres da sejlbart ogsaa ved. Lavvande ved en
K. Ved Lavvande maa da Stæmmeværket være
helt lukket, og Skibene passerer da
Kammerslusen, men ved Højvande aabnes
Stæmmeværket, og da ofte et i dettes Midte værende
dybt Løb, Skibsløbet, og Fartøjerne kan
da passere dette direkte uden at behøve at gaa
gennem Sluserne, hvad altid tager Tid, men er
Vandløbet før K. ikke sejlbart ved Højvande,
maa selvfølgelig Skibene altid passere
Kammersluserne.
I Tyskland, Frankrig og Nordamerika o. s.
fr. findes en Mængde kanaliserede Vandløb,
saasom Oder, Neckar, Mainz, Seine, Marne o.
s. v. En interessant K. er Seines, der er
fuldført 1888. Seine er paa Strækningen
Paris—Rouen ved Hjælp af 9 Stæmmeværker med
tilhørende Kammersluser kanaliseret, og ved
denne K. er det lykkedes at skaffe stadig
Adgang til selve Byen Paris for indtil 3 m
dybgaaende Skibe, medens der før Udførelsen af
denne Kanalisation kun kunde sejles med
Skibe, der stak 1 m dybt, og det endda kun, naar
ikke Lavvande, hvad hyppig skete, afbrød al
Sejlads. Hele Seine’s K. har kostet c. 85 1/2 Mill.
frc. og har varet fra 1845 til 1888, men straks
efter dens Fuldendelse har Godstrafikken ad
denne mellem Paris og Rouen taget et saa
stærkt Opsving, at man allerede er begyndt at
tænkt paa at udvikle Seines K. yderligere,
saaledes at indtil 5 1/2 m dybgaaende Skibe skal
kunne gaa ikke alene, som Tilfældet er nu, til
Rouen, men direkte op til Paris, og altsaa
Paris træde ind i Søhavnenes Række.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Kanalisation. Med et fra Tysk optaget
Udtryk kaldes undertiden Forsyningen af en By
med Kloaker, ligesom ogsaa selve Kloakerne
under eet i en By, dens K. Paa lgn. Maade
optagne fra Tysk træffes nu og da Udtryk som
Kanalgas, Kanalvand o. s. v. for
Kloakluft, Kloakvand o. s. v.
Fr. V. M.
Kanalisering, d. s. s. Kanalisation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
