Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanalstraaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Lyset fra K., som ligeledes vil blive nærmere
omtalt i det flg.
Kanalstraaledelenes Omladning.
Det er ovf. omtalt, at K. ved Wien’s Forsøg
ikke afbøjedes som en samlet Straale, saaledes
som det sker ved et Katodestraalebundt, men
at der fandtes alle Afbøjninger fra Nul og op
til en vis Grænse. Wien har vist, at Aarsagen
hertil ligger i, at Kanalstraalepartiklerne ikke
alle er ladede i hele den Tid, de passerer det
afbøjende Felt, og kun saa længe Partiklen har
Ladning, vil der virke en afbøjende Kraft paa
den. Vi maa forestille os, at den positive
Kanalstraalepartikel paa sin Vej gennem Røret
indfanger en Elektron ved at passere tæt forbi
(støde til) et Molekyl af den omgivende
Luftart, gennem hvilken Straalen gaar, og at
omvendt den dannede neutrale Partikel paa sin
Vej videre frem snart efter igen vil afgive
Elektronen til et Molekyl, som den er kommet
nær ind paa, saa at Partiklen nu atter har
positiv Ladning indtil næste Omladning. Den
Vejstrækning, som en Kanalstraalepartikel
gennemløber fra en Omladning til den næste, vil
være højst forsk. og kun i Middel have en vis
bestemt Størrelse, Middelvejlængden kaldet.
Skønt Kanalstraaledelene alle begynder med at
være positivt ladede (nemlig i Katodefaldet),
vil de derfor, saa snart de har tilbagelagt en
vis Vejstrækning, være en Blanding af positive
(undertiden ogsaa negative) og neutrale Dele.
Wien har undersøgt Omladningen
eksperimentelt ved at lade K. gennemløbe et meget langt
Rør, i hvilket den i Række passerer Polskoene
af to stærke Elektromagneter I og II. I Enden af
Røret var der anbragt en Termosøjle, som
opfangede Straalen og maalte dens Energi. Først
sættes alene Elektromagnet I i Virksomhed,
derved afbøjes alle de paa den Strækning af
Røret ladede Kanalstraaledele, saa at nu kun de
derværende neutrale Dele naar hen til
Termosøjlen. Forholdet mellem den Energi, som
denne nu modtager, og den oprindelige Energi
angiver, hvor stor en Brøkdel af Straalens
Partikler der har været neutral. Denne Brøkdel
var i Wien’s Forsøg af Størrelsesordenen 2/3,
der var altsaa flest neutrale Dele. Naar derpaa
tillige Elektromagnet II blev sat i Virksomhed,
gik Energien yderligere ned og det i ganske
samme Forhold som før. Dette viser, at den
neutrale Straale, som forlader Felt I, paa Vejen
til Felt II ved Omladning har delt sig i det
samme Blandingsforhold af positive og neutrale
Dele, som var til Stede i Straalen, da den
traadte ind i Felt I. Dette Ligevægtsforhold
naas kun i II, saafremt Vejen fra I til II er fl.
Gange den ovf. omtalte
Omladningsmiddelvejlængde. Flyttes Felt II tæt hen til I, vil en stor
Del af de neutrale Straalepartikler endnu ikke
have undergaaet Omladning. Ved at anvende
elektriske Felter og variere paa Afstanden
mellem Felt I og II har Wien kunnet bestemme
Middelvejlængderne for de positive og neutrale
Partikler. Den er af samme Størrelsesorden
som den Middelvejlængde, et Molekyle
tilbagelægger mellem to Sammenstød, beregnet efter
den kinetiske Luftteori. Som Eks. anføres, at
den for Brint af 0,005 mm Tryk er c. 20 cm for
de neutrale Brintatomer og c. 10 cm for positive
Brintioner. Middelvejlængden er i første
Tilnærmelse omvendt proportional med Trykket.
Omladningen bevirker, som vi har set, at en
K. ikke vil afbøjes som en enkelt Straale. For
at faa saa ensartet en Afbøjning som muligt
maa man sørge for, at Feltets Udstrækning er
lille i Forhold til Middelvejlængden, saa at man
kun faar faa Ladningsforandringer af
Partiklerne i den Tid, de befinder sig i Feltet. Man
skal altsaa anvende korte stærke Felter og have
lavt Tryk i Røret, hvorved Middelvejlængden
bliver stor.
Omladningen finder Sted paa hele K.’s Vej,
ogsaa paa dens første Del foran Katoden, hvor
de ladede Partikler faar Hastighed fra
Katodefaldet. Dette har til Følge, at
Kanalstraalepartiklerne ikke alle faar samme Hastighed, selv
om Røret drives med konstant Spænding,
modsat Elektronerne i Katodestraalerne, der
kommer fra Katoden og derfor alle gennemløber
hele Katodefaldet.
Foruden positive og neutrale Partikler kan
en K. ogsaa indeholde negative. De viser sig
at have samme Masse som de positive
Partikler og maa derfor ligesom disse være Atomer
ell. Molekyler, der blot ved Sammenstød har
faaet et Overskud af Elektroner. I Alm. vil de
negative Dele være relativt faatallige, men de
kan undertiden være de fleste, som f. Eks. i en
K. bestaaende af Iltmolekyler igennem
Kvægsølvdamp. Naar de negativt ladede Atomer ell.
Molekyler befinder sig foran Katoden, vil de af
Katodefaldet faa Hastighed i samme Retning
som Elektronerne i Katodestraalerne. De vil
derfor give Anledning til Straaler, saakaldte
K1-Straaler (hvor K skal læses som Bogstavet
K og ikke som en Forkortelse af
Kanalstraaler), i Katodestraalernes Retning. Deres
Tilstedeværelse kan konstateres ved en Magnet,
som let afbøjer Katodestraalerne, men derimod
ikke K1-Straalerne.
Ionernes Ladningsveksling forklarer ligeledes
de af O. Reichenheim iagttagne A1-Straaler.
Disse fremkommer bag en gennemboret
Platinanode i et Udladningsrør med Brint- og
Joddamp. Joddampen bevirker, at der opstaar et
stærkt Spændingsfald ved Anoden, som
frembringer Straaler af de positive Ioner bort fra
denne (se Anodestraaler). De negativt
ladede Ioner sendes ind mod Anoden og vil,
naar denne er gennemboret, kunne iagttages
som en Straale bag denne. Det er disse
Straaler, som Reichenheim har kaldt A1-Straaler.
Kanalstraalernes Afbøjning i
elektriske og magnetiske Felter.
Vi tænker os, at en Kanalstraalepartikel med
Ladningen e, Massen m og Hastigheden v paa
en vis Strækning (a b) af sin Bane udsættes for
et homogent elektrisk Felt med den elektriske
Kraft E vinkelret paa Kanalstraalepartiklens
opr. Retning (Fig. 3) ved, at man sætter en
Spændingsforskel paa de to parallelle
Metalplader, +A og —A, mellem hvilke Straalen
passerer. Betegner Fortegnene Ladningernes
Fortegn, vil Kanalstraalepartiklen afbøjes i den
paa Figuren angivne Retning. Banen vil være
retlinet baade før og efter det elektriske Felt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
