Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gode Forhold er Racen ret frugtbar, men Hunnen
har undertiden den Ejendommelighed, at den
kort Tid efter Fødslen viser Ligegyldighed over
for sine Unger, og da denne Race tillige skal
have store og lune Stalde, idet den ellers kun
daarligt taaler vort blæsende Klima, samt
kraftig Fodring, har Opdrættet af den sine
Vanskeligheder. Den anvendes ikke meget til
Renavl, men er fortrinlig til Krydsningsavl.
Et saadant Krydningsprodukt er den blaa
Wienerkæmpe, som i Bygningsform ikke
adskiller sig meget fra den belg. Kæmpe, men
er noget mindre. Farven er staalblaa ell.
mørkeblaa uden hvide Pletter ell. andre Aftegn.
Den franske Væderkanin stammer
fra Afrika og er særlig i Sydfrankrig og
England opdrættet til stor Fuldkommenhed. Med
sine nedhængende lange Ører, tykke, plumpe
Hoved med den stærkt krummede Snude og
folderige Pandehud er den ikke ulig det Dyr,
hvorefter den er opkaldt. Vægt c. 5 kg. Den er
ensfarvet ell. broget. Anvendes udelukkende til
Renavl og er en god Nytterace.
Den engelske Væderkanin er en
Varietet af foregaaende. Alle Hensyn til Form
og Nytte er her i overvejende Grad trængt
tilbage for Ørernes Skyld, som til Gengæld kan
blive meget lange og brede. En Bredde af
13—14 cm og en Længde af 60 cm fra
Ørespids til Ørespids er ikke usædvanlig. Men
Opdrættet er vanskeligt og en Grundbetingelse
er, at Temp. i Staldene altid er fra 18°—20° C.
Den lille sølvgraa K. er en udbredt
Nyttekanin, hvis Hjemland er Siam. Vægt c.
3 kg. Efter Farven deles de i lyse,
mellemfarvede og mørke. Bundfarven i Pelsen er
blaa ell. staalgraa, og fælles for dem alle er det
smukke Sølvskær af Dækfarven, som
fremkommer ved, at der regelmæssig spredt over
liele Pelsen findes hvide Haar i større eller
mindre Mængde, ligesom talrige af
Haarspidserne er helt hvide. Ungerne fødes sorte, og
først ved Fældningen farves de sølvgraa.
Udfarvningen er først endt i 6—7 Maaneders
Alderen.
Varieteter af denne Race er den sølvgule og
den sølvbrune K., hvor Bundfarven er henh.
gul ell. brun.
Den hvide Landkanin er opstaaet
som Krydsning mellem belg. Kæmpekanin og
hvid Krydsningshun. Det er en ved dansk
Opdrætterkunst fremelsket Race, som er meget
nøjsom, haardfør og yngledygtig. Vægt c. 4
kg. Pelsen er tæt og hvid. Racen hører til de
mest udbredte herhjemme.
Den danske K. er den K., der opr.
fandtes her i Landet ogsaa i vild Tilstand, bl. a.
endnu paa Hirtsholmene. Den er hyppigst
broget ell. graa, Vægt c. 2 1/2 kg. Der er i det
sidste Decennium lagt megen Vægt paa at faa
denne K. oparbejdet, idet man skulde synes,
at der her maatte foreligge et fortrinligt
Avlsmateriale til Dannelsen af en Landrace. I
Bygningsform og Udseende har den meget tilfælles
med den lille Sølvkanin. Dens
Udviklingsmuligheder er saa fremtrædende, at vi her sikkert
vil kunne opnaa at faa en værdifuld Race i
Nyttekaninholdet.
Foruden de fornævnte mere udbredte
Kaninracer kan af de talrige andre, der findes,
nævnes flg., som er mere alm. kendte: Den hvide
meget langhaarede Angorakanin, hvis Avl
særlig har Bet. i Frankrig, hvor Haarene bl. a.
anvendes i Silkehattefabrikationen; den hvide,
russ. K. med sorte Ører, sort Snude, Poter og
Hale; Ungerne fødes hvide og faar først ved
Fældningen de sorte Aftegn; den blaa Beveren
K., fra Byen Beveren i Belgien, hvis Farve er
blaa, men ikke sjældent skæmmes af hvide
Haar, ja ligefrem hvide Aftegn i Pelsen; den
belg. Harekanin, som mest er Haren lig, og
særlig i England holdes paa de store Revierer
i halvvild Tilstand for Jagtens Skyld; den
tofarvede holl. K., den brogede jap. K., den eng.
brogede K. (Schecke), den store sølvgraa K., en
større Varietet af den lille, der kun findes som
lys sølvgraa, Black and tan K., der med sin
fløjlssorte Pels med korkfarvede Aftegn egner
sig særlig godt til Pelsværk, og den lille
snehvide Hermelinskanin, der kun vejer 2 kg og
er den mindste af alle Racer.
Avl og Opdræt.
Grundlaget for al Avl er gode, kraftige og
sunde Stamdyr, hensigtsmæssige Stalde,
økonomisk og forstandig Fodring og nøjagtig
Avlskontrol.
Forinden K. har naaet sin fulde Udvikling,
som Regel i 8 Maaneders Alderen — for de
store Racer ofte først i 12 Maaneders Alderen —
maa den ikke benyttes til Avl, og Avl med
nærbeslægtede K. (Indavl) er forkastelig. En
kraftig Avlshan maa anses for tilstrækkelig til
Bedækning af 10 Avlshunner, men den bør dog
ikke bedække mere end een Hun daglig.
Drægtighedsperioden er som Regel 30 Dage,
undtagelsesvis et Par Dage færre ell. fl. C. 1 Uge
før Fødslen piller Hunnen Haar af Bryst og
Bug, hvoraf, den tildanner sin Rede sammen
med Strøelse af Halm ell. Hø, som den har
bidt itu og tildannet til dette Brug. Ungerne er
ved Fødslen nøgne og blinde. Haarlaget
udvikler sig nogle Dage efter, og de bliver seende
c. 10 Dage efter Fødslen. C. 3 Uger gl. løber
de af Reden og begynder saa smaat at æde
selv. Først naar de er 8 Uger gl., maa de
tages fra Moderen, og denne maa da tidligst
bedækkes igen. En Hun bør ikke yngle mere
end højst 3 à 4 Gange aarlig. Da Kønsdriften
indfinder sig tidligt, er det nødvendigt
allerede i 3 Maaneders Alderen, om Sommeren
ofte før, at adskille Ungerne og indsætte
Hanner og Hunner hver i sin Stald, og med
indtrædende 5—6 Maaneders Alder maa hvert Dyr
have sin egen Stald, da de da i Reglen viser
sig meget stridbare og overfalder hinanden
indbyrdes. I øvrigt gælder som alm. Regel, at
Dyrene udvikler sig hurtigst og bedst, jo
tidligere man kan give hver K. sin egen Stald. Er
denne i Forbindelse med en tilstrækkelig
rummelig Løbegaard, kan dog de til Fedning
bestemte Dyr gaa i længere Tid sammen,
medens de til Avl udtagne Dyr, som bør vælges
mellem Foraarskuldene, da disse som Regel er
de kraftigste, altid skal have deres egen
Stald.
Kaninstalden skal være nogenlunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
