Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanonisser - Kanonister - Kanonjolle - Kanonmetal - Kanonport - Kanonslag - Kanonstøbning - Kanontaarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Deres Klostre blev Forsørgelsesanstalter for
ugifte adelige Damer.
L. M.
Kanonister, Benævnelse paa Dyrkere af den
kanoniske Retsvidenskab.
Kanonjolle, se Kanonbaad.
Kanonmetal (Kanonbronze), Bronze med
88—92 % Kobber og 12—8 % Tin, 100 Kobber
og 10 Tin er en gl Recept. Mere Tin gør K.
haardere, men sprødere. K. har stor
Strækkelighed, hvorfor pludselig Sprængning af
Metalskyts saa at sige ikke forekommer; medens K.
tidligere ubetinget var det bedste Materiale til
Kanoner, er det nu næsten overalt erstattet af
Staal, som mindre er udsat for Formforandring
ved Krudtgassens Tryk, Slid ved Projektilets
Bevægelse gennem Løbet og Smeltning ved den
store Hede, som det moderne røgfri Krudt,
navnlig Ballistit, frembringer. Man har
bestræbt sig for at forbedre K. navnlig i Retning
af Meddelelse af højere Elasticitet dels ved
kemiske, dels ved mekaniske Midler. Künzel og
Montefiore Levi tilsatte derfor indtil 0,75 %
Fosfor til K., men deres Fosforbronze
udbrændte stærkt ved Skydning og er ingensteds
antagen som Kanonmateriale, derimod har den
faaet stor Bet. fremfor alm. K. som Lejemetal
(»Lagermetal«). Senere har Gruson støbt ret
brugelige Kanoner, hvor Tin er erstattet med
Mangan i Form af Ferromangan, Legeringen
indeholdt 83 % Kobber, 12,6 % Mangan, 2,7 %
Jern, dog er disse ogsaa, opgivne, og hvor K.
endnu anvendes til Skyts, som navnlig i
Østerrig, blev det forbedret ved mekanisk
Behandling efter Uchatius’ Metode. Han anvender K.
med 8 ell. kun 6 % Tin, støber sin Blok i
Kokille for at undgaa Bronzens Spaltning (se
Bronze), udborer Kanonen til en mindre
Kaliber end den endelige og tilvejebringer
denne ved at presse Staaldorne med voksende
Diametre gennem Løbet, hvis Vægge derved
bliver saa haarde, at Uchatius kaldte sit K.
Staalbronze. I den seneste Tid anvendes
tillige Smedning ved Fremstilling af
Metalkanoner. For Anvendelse af K. til Kanoner i St f.
Staal har man ofte anført Letheden ved at
omstøbe en Metalkanon, medens den
utjenstdygtige Staalkanons Værdi er forsvindende. Med
de stadig stigende Fordringer til Kanonernes
Modstandsevne er K. svundet saa at sige helt
fra Artilleriteknikken som Kanonmateriale.
Alm. uforarbejdet K.’s Styrke er kun 16 kg pr
mm2, Staalbronzens derimod 30—50 kg pr mm2,
men dette tifredsstiller ikke mere.
Den i Danmark ved Slutn. af 18. Aarh. saa
blomstrende Metalkanonstøbning paa
Frederiksværk hensygnede helt i 1820’erne. I
Treaarskrigen spillede Metalkanonerne en underordnet
Rolle, en kortvarig Bet. fik de ældre udborede
og riflede Metalkanoner fra Beg. af 1860’erne.
Nu er K. helt opgivet som Materiale for dansk
Skyts, idet Overvejelser i 1880’erne ikke førte
til Indførelse af Uchatius’ K. En stor Del af de
gl. Metalkanoner solgtes for at skaffe Penge til
Indkøb af Jernskytset af M. 1834. Det hed sig,
at man for een Bronzekanon kunde faa et helt
Batteri (8) Jernkanoner. Den gode Nytte, som
de sværere riflede Metalkanoner gjorde saavel
ved Helgoland som ved Dybbøl, bør vel ikke
glemmes, i 1920 gik en Del af den snart
lille Rest til Aalborg for at omstøbes til Klokker
til Erstatning for dem, som Krigen lagde
Beslag paa i Slesvig. (Litt.: Carl Künzel,
»Über Bronzelegirungen« [Dresden 1875]; F.
Wagner, »Om Staalbronze« [Kbhvn 1883]).
F. W.
Kanonport, en Udskæring i Skibssiden, i
Pansertaarnet, Kasematvæggen ell. Skjoldet,
hvorigennem Kanonen rager ud, naar den er i
Skydestilling. Den lukkes enten med en
Faldport (paa Steder, hvor Kanonen er indhalt)
ell. med to løse Sætporte med Udskæringer,
der passer over Kanonens Forstykke (paa
Steder, hvor Kanonen til Stadighed rager ud
gennem K.). K.’s Form er rektangulær, med skraat
afskaarne Hjørner saavel paa Yder- som
Indersiden, for at man med den mindst mulige
Portaabning kan tilvejebringe den størst mulige
Side- og Højdebevægelse (Baksning og
Elevation).
C. B-h.
Kanonslag benyttes enten til at efterligne
det en Kanons Affyring ledsagende Knald ell.
til at fremstille den ved en Kanons Affyring
fremkomne Røg. K., der skal benyttes i det
første Øjemed, bestaar af et med Kanonkrudt
fyldt Hylster af Pap og Papir, som bevikles
med Sejlgarn og dyppes i Lim. De tændes ved
en Stoppin, der gennem Paphylsteret er ført
ind til Krudtet. K., der skal benyttes i det
andet Øjemed, bestaar af et i begge Ender aabent
Voksdugshylster, som sammenbindes ved begge
Ender om en Tændsnor efter at være fyldt med
Krudt.
H. H.
Kanonstøbning, se Kanontilvirkning.
Kanontaarn (Søv.). I Træskibenes og i Beg.
af Jernskibenes Tid skød Kanonerne gennem
Porte i Skibssiden. Trangen til større Kanoner
med mere Skydefrihed og bedre Beskyttelse
førte til Konstruktionen af K. Det første K.
konstrueredes 1862 af John Ericsson til det
nordamerikanske Skib »Monitor«, der var et
mindre Skib med ringe Fribord, hvis Navn er
gaaet over til at betegne denne Skibstype. Det
havde et pansret, rundt, drejeligt Taarn, der
vandrede paa Ruller paa en Bane i Dækket.
Kanonerne stod fast inde i Taarnet. Næsten
samtidigt indførtes K. i den eng. Flaade efter
Kaptajn Coles’ Konstruktion, der ikke var
væsentlig forsk. fra Ericsson’s, men her
anbragtes K. i store søgaaende Skibe. Drejetaarnene
var meget tunge og vanskelige at dreje, og
Taarnskibenes Sødygtighed var kun ringe; dette
førte 1870 til Konstruktionen af
Barbettetaarnene, hvor selve Taarnet er fast indbygget i
Skibet, medens Kanonerne er anbragte paa en
Drejeskive og skyder ud over Taarnets Rand.
I Beg. stod Kanoner og Mandskab udækkede,
men senere anbragtes et til Drejeskiven
fastgjort hvælvet Dæk til Beskyttelse mod mindre
Projektiler. Trangen til yderligere Beskyttelse
for Kanoner og Mandskab førte derefter til et
fuldt pansret Drejetaarn oven paa Barbetten;
det kaldes efter Konstruktøren det Canet’ske
K. Drejetaarnet er forsynet med en fra dets
Underkant udgaaende rørformet Konstruktion,
en Art Pivot, der, naar Kanonerne skal bruges,
kan bringes til at hvile paa et hydraulisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
