Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kapital - Kapital (se Bogbinderi) - Kapitalbogstaver - Kapital- eller Anlægssteg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsaavidt de ikke anvendes til Fornøjelse, Byg-
ninger til produktivt Brug, Grundforbedringer,
Transportanlæg, Vogne, Skibe o. s. v. Selve
Jorden med de Stoffer og Kræfter, denne
rummer, kan derimod ikke henregnes til
Produktionskapital. Jorden er ikke produceret, er ikke
Menneskeværk, men foreligger som et i Forhold
til Menneskene og deres Hænders Arbejde
uforgængeligt Produktionsgrundlag. Ganske vist er
f. Eks. Agerbrugsjorden forlængst ophørt at
være en ren Naturfaktor, idet den i Tidens Løb
er blevet forbedret paa mange forsk. Maader
og undertiden har faaet sin opr. Karakter
fuldstændig omformet, men selve dens Substans og
den Sum af Lys, Varme og Fugtighed, som
ethvert Jordstykke modtager fra Naturens Haand,
staar dog stadig tilbage som noget naturgivet,
hvorpaa Menneskene kun kan udøve ringe
Indflydelse.
Medens vor Tid under Produktionen
anvender omfattende Kapitalanlæg, spillede dette i
tidligere Perioder forholdsvis ringe Rolle.
Jordens Dyrkning var udpræget ekstensiv, og der
var ikke i Datidens haandværksmæssigt drevne
Industri Brug for synderlig store
Raastofbeholdninger, ligesom Bearbejdelsen foregik ved
Hjælp af simple og lidet kostbare Redskaber.
I Løbet af 19. Aarh. er Samfundets
Produktionskapital vokset særlig stærkt, hvilket navnlig
staar i Forbindelse med Haandværkets
Omformning til Fabriksindustri og de stadig mere
omfattende Transportanlæg, hvorved Jordklodens
forsk. Egne knyttes sammen. Dog gaar ogsaa
Landbruget i nyere Tid over til en stadig mere
intensiv Drift og lægger saaledes Beslag paa en
stedse stigende Kapitalmængde.
Produktionskapitalen kan være af kortere ell.
længere Varighed, kan enten alene bruges en
enkelt Gang (flydende) ell. gentagne Gange
(fast). Den flydende Produktionskapital
bestaar navnlig af Raastoffer, og Værdien heraf
maa, saafremt Produktionen har svaret
Regning, fuldt ud genfindes i det færdige Produkt,
medens Maskiner, Bygninger og
Grundforbedringer er fast K., hvilken, da den først
efterhaanden opslides, kun behøver at genfindes
delvis i Værdien af det færdige Produkt[1]. Det er
af stor Betydning, at der bestaar et passende
Forhold mellem den faste og den flydende
Del. Saafremt en for lille Del af K. er
fastgjort, vil Samfundets Raastofbeholdning ligge
unyttet hen. Dette Forhold vil dog nogenlunde
let kunne ændres, idet den flydende K.
kan forvandles til fast uden økonomisk Tab.
Farligere er det derimod, hvis der er fastgjort
for megen K. i Forhold til den flydende,
thi en Frigørelse af den faste K. kan i de
fleste Tilfælde kun ske med et stort Tab og
undertiden slet ikke lade sig gøre. Har man
saaledes bygget fl. Jernbaner, end der er Trafik
til, er den her fastgjorte K. til liden Nytte
for Samfundet. Ogsaa en anden Risiko knytter
der sig til den faste K. Under vor Tids
hurtig fremadskridende Teknik bliver f. Eks. en
Maskine hyppigt økonomisk ubrugbar, forinden
den er slidt op. Er den, naar dette indtræffer,
endnu ikke amortiseret, lides der et Tab, som
maa dækkes, inden Fordelen ved den ny Teknik
kommer Samfundet til Gode.
Produktionskapital fremkommer ligesom
ethvert andet Produkt gennem Samvirken af de
to opr. Produktionsfaktorer, Natur og Arbejde.
Medens saaledes Samfundets alm.
Produktivitet, der foruden af de to nævnte Grundkræfter
afhænger af den større ell. mindre
Kapitalrigelighed, Teknikkens Udviklingstrin m. v.,
danner Grundlaget for Kapitaldannelsen,
bliver den Maade, hvorpaa de produktive Kræfter
anvendes, bestemmende for, om
Kapitaldannelse virkelig finder Sted. Disse kan jo nemlig lige
saa godt anvendes til at tilfredsstille det
øjeblikkelige Forbrug, hvorved maaske de forbrugte
Kapitaler ikke engang bliver erstattede, som
til at danne K., det vil sige forny eller udvide
bestaaende Produktionsanlæg, forøge de tekn.
Hjælpemidler, fremskaffe Raavarer o. s. v. Om
et Samfund slaar ind paa den ene ell. den
anden af de her angivne Produktionsretninger,
bestemmes af, om der i Samfundet hersker
Forsynlighed ell. ej, om der spares.
For den enkeltes Vedk. er det naturligvis
klart, at K. for ham kun kan dannes
derigennem, at det erhvervede ikke fuldt ud
forbruges, men dertil behøver i og for sig ikke
nødvendigvis at svare ogsaa en Forøgelse af
Samfundets Fond af Produktionsmidler.
Udlaanes saaledes det opsparede, beror det alene
paa Laantageren, om de laante Midler bliver
anvendt produktivt ell. ej. For Laangiverens
Vedkommende er dette ganske vist uden Bet.,
naar da Fordringen er tilstrækkelig sikker, og
K. eksisterer altsaa, selv om ogsaa Laantageren
forbruger det laante, for ham som
Indtægtskilde, men nogen samfundsmæssig
Produktionskapital er da ikke blevet dannet. Der kan altsaa
spares og derved dannes Erhvervskapital for
den enkelte uden Kapitaldannelse for
Samfundet, men der kan i hvert Fald ikke vedblivende
dannes K. for Samfundet, uden at dettes
enkelte Medlemmer sparer. Kapitalgenstande
vil naturligvis ikke blive produceret, med
mindre der er Afsætning derfor, men en saadan
faktisk Efterspørgsel efter Kapitalgenstande maa
forudsætte en uforbrugt Indtægt, ell., hvad der
er det samme, en Opsparing. (Litt.: Foruden
de alm. samfundsøkonomiske Haand- og
Lærebøger: Einarsen, »Begrebet K. i
Økonomien« [1895]; Böhm-Bawerk, »K. und
Kapitalzins«, I—II [3. Udg., 1912]; Samme,
»Einige strittige Fragen der Kapitaltheorie« [1900];
Irving Fisher, Nature of capital and
income [1906]; Jacoby, »Streit um den
Kapitalbegriff« [1908]).
H. R.-H.
Kapital, se Bogbinderi, S. 541.
Kapitalbogstaver (ty.: »Versalien«, fr.
grandes capitales, eng.: caps), Majuskler, Alfabetets
store Bogstaver (A K S).
E. S-r.
Kapital- eller Anlægssteg (eng. side and
foot sticks, fr.: garniture de la forme) kaldes
i Typografien den Udfyldning af Rummet paa
en Trykform, som ligger nærmest
Farvevalserne og skaber den nedre ell. ydre Papirrand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
