Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa Mulighed for at blive typiske, idet de kan
bestemme Individets Handlinger under alle
Livsforhold. Dette gælder f. Eks. om
Herskesyge, Gerrighed, Forfængelighed. Her er en
Stræben efter noget bestemt: Magt, Penge,
Ros. Kun for disse Tilfælde gælder Shands Lov:
»Enhver Sentiment stræber at forme en
særlig K.«
Gruppe V endelig omfatter de K., der
angaar Forholdet til højere Væsener. Det er vel
ikke saa meget den egl. ceremonielle Kultus,
som den daglige Gudsdyrkelse i Andagt, Bøn
etc., der har Bet. for K., men alt efter den Bet.
der tillægges denne Dyrkelse, kan forsk.
Former af K. opstaa. Det vil dog være unødvendigt
at forsøge at udrede disse; vi opstiller derfor
kun de to Modsætninger: religiøs — irreligiøs.
De her anførte Karaktertræk angiver kun og
er benævnede som Handlemaader; det er disse,
vi umiddelbart iagttager. I de fLeste Tilfælde
finder vi, at enhver K. har sin Modsætning, men
det er ingenlunde altid let at angive Navnene
paa de hinanden modsatte K., fordi
Sprogbrugen er overordentlig usikker; erfaringsmæssig
vil Folk ikke kunne blive enige, naar man
spørger dem. I saa Fald har Tvivlen naturligvis
maattet afgøres efter et personligt Skøn. Til
enkelte K. (f. Eks. Misundelse og Skinsyge)
synes der dog ikke at svare nogen Modsætning;
i det mindste har vort Sprog næppe særlige
Betegnelser derfor. At to K. optræder som
Modsætninger, vil kun sige, at en bestemt Egenskab
kan forekomme i alle mulige Styrkegrader fra
den ene Yderlighed til den anden; fra den
største Flid gives der jævne Overgange til den
yderste Dovenskab. Da nu Dagliglivets
Psykologi ikke kan indlade sig paa fine kvantitative
Bestemmelser, markeres kun Yderpunkterne
som Flid og Dovenskab, der saaledes bliver
Modsætninger. De gradvise Overgange viser sig
at bero paa, at de til Grund liggende
Instinkter, Emotioner ell. Affekter kan optræde
med højst forsk. Styrke, samt at hvor en af disse
sjælelige Dannelser saa godt som fuldstændig
mangler, medfører dette et lige saa positivt
Karaktertræk (det ene Yderled), som hvor
den er stærkest udviklet og frembringer
det andet Yderled. Naar de Emotioner,
som medfører Fliden, fuldstændig
mangler, har vi K. »udpræget Dovenskab«. Det
er dog ingenlunde givet, at det kun er
Mangelen paa bestemte Følelser, der i saadanne
Tilfælde ytrer sig som det ene Yderled; der kan
træde andre Emotioner til. Saaledes kan der
ingen Tvivl være om, at Gerrighed ikke er den
uundgaaelige Følge af de Emotioners Bortfald,
der ytrer sig som Ødselhed; der skal ganske
særlige Momenter til, for at et Menneske skal
blive gerrig (s. d.). Derimod vil den
fuldstændige Mangel paa Motiver til Ødselhed, Flothed,
vel nok nærmest ytre sig som en vis
»Paaholdenhed«, der udgør det neutrale Punkt mellem
Grænserne og er nødvendig for de fleste
Borgere, hvis Indkomster kun strækker til til
Livsopholdet. Forholdene vedrørende modsatte
Karaktertræk kan saaledes blive ret indviklede,
og uden indgaaende Undersøgelser vil
paalidelige Resultater vedrørende de enkelte Tilfælde
ikke kunne naas. Ulige enklere stiller Sagen
sig, hvor der til en bestemt K. ikke findes
nogen saa udpræget Modsætning, at den kan
benævnes. Dette synes blot at bero paa, at der
ved Følelsernes Bortfald ikke fremkommer
nogen særpræget Handlemaade; der sker blot
intet, og følgelig er der intet at benævne. Naar
et Menneske i et givet Tilfælde ikke føler
Misundelse ell. Skinsyge og følgelig hverken i Ord
ell. Gerning ytrer disse Følelser, kan hans
Uberørthed og Passivitet ikke udlægges som
særligt Karaktertræk.
Af det anførte fremgaar, at Handlemaaden i
Alm. let kan bestemmes, men den lærer os intet
direkte om den sjælelige Side af de enkelte K.,
som i alle Tilfælde er det afgørende. Dette
hjælper man sig dog i det daglige Liv ud over
paa en meget nem, men ganske uvidenskabelig
Maade, idet man ligefrem betragter selve
Handlemaaden som en sjælelig Egenskab,
der skal være Aarsag til de enkelte
Handlinger. At en Mand er flittig, antages at
skyldes den Omstændighed, at Flid er
en Egenskab ved hans K. Men Flid er
ingen Følelse (Emotion ell. Affekt), og der er
saaledes ingen Fortolkning givet. Den faas først,
naar man paaviser de Emotioner, der
foraarsager Fliden. Det er til denne Opgaves
Løsning, at man har Brug for et større
Iagttagelsesmateriale, da Resultatet ellers kan blive
ganske ensidigt. Det vil, for at blive ved det nævnte
Eksempel, aldeles ikke være nogen Forklaring
at sige, at et Menneske vil være flittigt, naar
han interesserer sig for sit Arbejde. Thi
Interesse er ingen særlig Følelse; at man har
Interesse for en Sag, vil kun sige, at den vækker
Følelser, ofte en hel Gruppe af Emotioner, der
virker som Motiver til, at man beskæftiger sig
med Sagen. Naar Fliden altsaa gøres afhængig
af Interessen, er dermed kun sagt, at den
beror paa Følelser, der motiverer Fliden — men
det er netop disse Følelser, man skulde have
rede paa. Dette vil nu ved det valgte Eksempel
ikke være vanskeligt, da Betingelserne for Flid
er velkendte fra det daglige Liv: Glæde ved
Arbejdet og Arbejdets Resultater er det første
og væsentligste. Hvis en Husmandssøn finder
Fornøjelse i at passe Hønsegaarden og paa
anden Maade at hjælpe Forældrene ved Loddens
Dyrkning, medens Skolelærdommen lader ham
ligegyldig, da vil Skolelæreren rimeligvis kalde
ham doven, medens han i Virkeligheden er meget
flittig, nemlig med Landarbejdet. Og hvad der
gælder for denne ene, har aabenbart ogsaa
Gyldighed for al anden Beskæftigelse til den højeste
kunstneriske og videnskabelige Virksomhed. Der
vil udfoldes Flid, naar selve Arbejdet er en
Tilfredsstillelse af Virksomhedstrangen, og dets
Resultater medfører Glæde. Et Eksempel paa
Flid, affødt af Arbejdsglæde, under de mest
fortvivlede Omstændigheder (Kulde og Sult 5 Dage
om Ugen) findes i Rasmus Æreboe’s
Autobiografi (Kbhvn 1889). Kun det Individ, som ikke
paa noget Omraade kan finde en
tilfredsstillende Beskæftigelse, er virkelig doven. Dickens
har i »Bleakhouse« tegnet en saadan K.: Harald
Skimpole, der tilbringer sin Tid med at nyde
Livet og føre barnagtige Forsvar for sin Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
