Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karbylaminer - Karchesion - Karchi - Karcinom - Karcinosarkom - Karczag - Kardec, Allan - Kardemomme - Kardemommeplante - Kardhaki - Kardia - Kardialgi - Kardinal (Embede) - Kardinal (Drik) - Kardinal (Burfugl)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
= C2H5NH2. HCl + CH2O2. — Over for
Alkalier er de meget bestandige. K. er giftige.
(O. C.). R. K.
Karchesion [-’ke-] (gr. καρχήσιον, lat.
carchesium), 1) et hos Grækerne i Oldtiden
anvendt Drikkekar, i Form beslægtet med
Kantharos; det havde to Hanke, som gik fra
Mundingen til Bunden. I Indskrifter og hos
Oldtidsforfatterne nævnes ikke sjælden K. af ædelt
Metal bl. Skattene, der opbevaredes i Gudernes
Templer. (Litt.: J. L. Ussing, De
nominibus vasorum Græcorum [Kbhvn 1844, 137—139]).
2) En Slags Udsigtskurv i Mastetoppen paa
gr. og rom. Skibe; antikke Fremstillinger viser,
at den havde bægerlignende Form; den har
saaledes antagelig faaet Navn efter
Drikkekarret.
C. B.
Karchi, se Karshi.
Karcinom (af gr. καρκίνος, en Kræbs) er
en Fællesbetegnelse for alle Kræftsvulster, som
udgaar fra Hudens, Slimhindernes og Kirtlernes
Epitelceller. Talrige Karcinomer er yderst
ondartede (se Kræft).
Johs. F.
Karcinosarkom er en Kræftsvulst opbygget
af karcinomatøse Epitelceller og sarkomatøse
Bindevævsceller i intim Blanding. K.
forekommer meget sjældent, fortrinsvis i Æggestokken,
Livmoderen, Mælkekirtlen og
Skjoldbruskkirtlen. Det antages alm., særligt paa Basis af
Iagttagelser fra Transplantationsundersøgelser
over Kræft hos Mus (se Kræft), at K.
fremkommer ved, at en opr. udviklet, i sine
tidligste Stadier rent karcinomatøs Svulst under sin
fortsatte Vækst ægger omgivende
Bindevævsceller til sarkomatøs Omdannelse. Denne
Tydning har dog næppe Gyldighed for alle
Tilfælde.
Johs. F.
Karczag [’kårtsåg], By i ungarsk Komitat
Jasz-Nagy-Kun-Szolnok, ved Jernbanelinien
Szolnok—Grosswardein, har (1910) 22996
magyariske, mest reformerte Indb., der for en stor
Del lever af Ager- og Havebrug.
G. Ht.
Kardec [kar’dæk], Allan, Pseudonym for
den spiritistiske Forfatter Hippolyte Denisard
Rivail.
Kardemomme, se Elettaria.
Kardemommeplante, se Elettaria.
Kardhaki, Lokalitet paa Korfu, nær sydlig
for Byen Korfu. Her ligger Underbygningen af
et antikt gr. Tempel, fundet 1822, af en
ejendommelig Bygningsform.
H. A. K.
Kardia, By i Thrakien i Oldtiden, laa
paa Vestsiden af det thrakiske Chersonesos.
Det var en Koloni anlagt af Milesiere. Efter
at den var blevet ødelagt af Lysimachos,
byggedes i Nærheden Staden Lysimachia. Fra K.
stammede Hærføreren Eumenes og
Historieskriveren Hieronymos.
H. H. R.
Kardialgi (gr.). Brysttrykken, Smerte i
Hjertekulen (cardia), er et Symptom ved de
fleste Sygdomme i Ventriklen, men kan ogsaa
være et rent »nervøst« Symptom ɔ: uden at
der foreligger nogen bestemt Sygdom af dette
Organ. K. kan fremkomme ved
uhensigtsmæssig Ernæring, f. Eks. Overfyldning af
Ventriklen.
H. I. B.
Kardinal (cardinalis af cárdo, Dørhængsel,
det, hvorom alt drejer sig) kaldes Indehaveren
af Romerkirkens øverste Embede næst efter
Paven. K. kaldte man allerede i 6. Aarh. de
Præster og Diakoner, der var ansat ved Roms
Kirker, men det brugtes ogsaa om Præster ved
andre Hovedkirker som i Trier og Köln, indtil
det 1567 blev forbudt at bruge det om andre
end de rom. K.-Bispene indehaver de 6
Bispedømmer omkr. Rom, nemlig Ostia, Porto,
Albano, Frascati, Palestrina og Sabina;
K.-Presbyterne er Sognepræster ved Roms
Kirker; K.-Diakoner nedstammer fra den
rom. Kirkes 7 Diakoner. K.’s Tal har været
skiftende, men 1586 fastsatte Paven deres Tal
til 70 (jfr de 70 jød. Ældste), 6 K.-Bisper, 50
K.-Præster og 14 K.-Diakoner, men dette Tal
er sjælden ell. aldrig fyldt. K.-Kollegiet
fik paa Lateransynoden 1059 Bet til at vælge
Paven (se Konklave), i Slutn. af
Middelalderen søgte det at binde Paven ved
Haandfæstning; det er Pavens raadgivende
Forsamling. Dets Formand (Dekan) er Bispen af
Ostia. Dets mest indflydelserige Medlemmer er
K.-Statssekretæren, der er Pavens
Udenrigsminister, og Camerlengoen, der er
Pavens Finansminister. K. residerer for største
Delen ved Kurien, men en Del lever i deres
respektive Lande (extra curiam). De vælges af
Paven, men de kat. Stormagter søger dog at
gøre deres Indflydelse gældende. Flertallet har
altid været Italienere. De har Titel af
Eminence, har Rang med Prinser af regerende
Fyrstehuse og bærer Purpurdragt. (Litt.:
Sägmüller, »Die Thätigkeit und Stellung
der Cardinale bis Papst Bonifaz VIII«
[Freiburg i. B. 1896]; Samme, »Lehrbuch des kath.
Kirchenrechts« [2. Opl., 1909]; Gerarchia
cattolica, som udkommer hvert Aar).
L. M.
Kardinal, Drik, se Biskop.
Kardinal. Med Navnet K. betegnes nogle
ofte som Burfugle holdte Arter af forsk.
amerikanske Finkeslægter, staaende nær ved
Kernebiderne, hvem de ligner i Størrelse og
 |
| Kardinal (Cardinalis virginianus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
