Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 565 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kardinal (Burfugl) - Kardinaldyder - Kardinalhat - Kardinalpunkter - Kardinaltal - Kardiograf - Kardiogram - Kardioide - Kardioreksis - Kardiospasme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Næbform. Navnet stammer fra den pragtfulde
røde Farve hos den bedst kendte Art, men
Oprindelsen er gaaet i Glemme, saa man ogsaa
har K. med graa og grøn Farve. K. (Cardinalis
virginianus Briss.) hører til en i Nord- og
Mellemamerika levende Slægt med c. 20 Arter;
den er en kraftig Fugl, omtr. saa stor som en
Stær, ildrød af Farve med Undtagelse af en
sort Stribe omkring Næbet og sort Strube;
paa Hovedet findes ligeledes rød Top; den
lever i de sydl. Dele af Nordamerika og
i Mellemamerika, yngler i Skove, men
strejfer ofte ind til beboede Steder, søger om
Vinteren sin Føde ved Lader sammen med
andre Finker; den lever mest af Bær og Frø.
Reden bygges i Træer. Sangen er smuk,
bestaar af kraftige dybe Fløjtetoner. K. har altid
hørt til de mest yndede Burfugle, er ført i store
Mængder til Europa; da dens Tal tog af, blev
Udførslen fra Amerika forbudt, hvorfor den
nu sjældnere ses i Bur; forskellige andre Arter
af Slægten holdes ogsaa som Burfugle. Med
Navnet K. betegnes ogsaa Arter af den
sydamerikanske Finkeslægt Paroaria; hertil hører
Graa K. (P. cucullata Lath.) med graa
Overside, hvid Underside, rød Strube og rødt Hoved
med en spids Top, og Dominikaneren
(P. larvata Bodd.), der ligner foregaaende,
men mangler Top og har Hale og Vinger sorte.
Grøn K. (Gubernatrix cristata Vieill.) hører
hjemme i Sydbrasilien og tilstødende Lande;
Hoved, Top og Strube er sorte, Undersiden
gullig, Oversiden gulgrøn.
O. H.

Kardinaldyder. Platon finder Begrebet det
etisk gode udtrykt i de forsk. Former, Visdom,
Mandighed, Selvbeherskelse og Retfærdighed,
som i senere gr. Etik behandles som særlige
»Dyder« og kaldes K. De gik i Arv til den
kirkelige Filosofi, hvor Ambrosius som Modsætning
og højere Trin opstillede de tre kristelige K.:
Tro, Haab og Kærlighed. Forholdet mellem
disse forsk. Arter af K. behandles indgaaende
af Middelalderens Tænkere, som Albertus
Magnus, Thomas Aquino, spiller endnu en Rolle
i Renaissancens Filosofi og er først i nyere Etik
helt forsvundet.
W. N.

Kardinalhat, en
skarlagenrød
lavpuldet, næsten flad,
bredskygget Silkehat,
behængt med Kvaster af
Silke, paa hver Side
15, ordnede i 5
Rækker under hverandre
med henh. 1, 2, 3, 4, 5
Kvaster i hver Række.
Paabudt af Innocens
IV 1245 for
Kardinalerne (se Fig.).

Kardinalhat.

Kardinalpunkter, de fire Punkter i
Horisonten, Nord-, Øst-, Syd- og Vestpunktet.
Hovedpunkter.

Kardinaltal, d. s. s. Grundtal (Talrækkens
hele positive Tal).
Chr. C.

Kardiograf (gr.; kardia, Hjerte; graphein,
skrive). Ved K. forstaar man et Apparat, der
kan opskrive Hjertets Bevægelser i Kurveform.
Hos Mennesket kan dette kun lade sig gøre
ved at opskrive den Bevægelse, som
Hjertestødet (Ictus cordis) fremkalder paa Brystvæggens
Overflade under hver Hjertekontraktion
(Systole) (se Hjerte). Den første brugelige K.
blev konstrueret af den fr. Fysiolog E. J. Marey
(1865), og K. efter Marey’s
Konstruktionsprincipper benyttes endnu. En K. bestaar som
Regel af to Dele, forbundne ved en Gummislange.
Den ene Del anbringes paa Brystvæggen og
sættes i Bevægelse af Hjertestødet. Bevægelsen
overføres gennem Gummislangen til Apparatets
anden Del, der er et Skriveapparat, som
gengiver Bevægelsen i Form af en Kurve (om
Elektrokardiografi, s. d.).
L. F.

Kardiogram (gr.; kardia, Hjerte; gramma,
Skrift, Bogstav). K. er den Kurve, som
opskrives af en Kardiograf (s. d.). Af K. kan der
undertiden drages Slutninger ang. sygelige
Tilstande i Hjertet, som giver sig til Kende ved
Uregelmæssigheder i Hjertekontraktionernes
Rytme. K. benyttes dog sjældent hertil, da man
faar bedre Oplysninger af Kurver, som
gengiver Pulsens Bevægelse (Sphygmogram, se
Hjerte), ell. af Elektrokardiogrammer (se
Elektrokardiografi).
L. F.

Kardioide (gr., mat.) er en Kurve, af
Udseende som APDT paa Fig., der kan defineres
matematisk enten som geometrisk Sted for
det ene Endepunkt P af en Linie PM, i Længde
= den faste Linie AB, der stadig gaar gennem
A, og hvis andet Endepunkt M glider paa
Cirkelen over AB som Diameter, ell. som en
Epicykloide beskrevet af et Punkt P paa en
Cirkel (med Diameter SU = AB), der ruller
paa« en fast Cirkel med lige saa stor Radius
(her Cirkel over AB som Diameter), eller
som den Kurve, der tangeres af Lysstraaler
(som NR), der efter at være udgaaede fra et
Punkt D paa en Cirkel (paa Fig. den med
Centrum C og Radius CD = 3/2 AB) kastes
tilbage fra Cirkelen.
Chr. C.



Kardioreksis betyder Bristning af Hjertet.
Ordet K. benyttes næsten aldrig, men
sædvanlig bruges Betegnelsen: Hjerteruptur, som har
samme Bet. K. er et overordentlig sjældent
Fænomen, som undertiden er iagttaget ved
sygelige Forandringer af Hjertets Vægge ell.
som Følge af ydre Vold.
L. F.

Kardiospasme (lat.). Ved K. forstaas en
krampagtig Sammentrækning (Spasme) i den
Muskel, som omgiver Aabningen mellem
Spiserør og Mavesæk (Kardia). Naar denne Muskel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>