Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl XIV Johan (sv. og norsk Konge) - Karl XV (sv. og norsk Konge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store Herskerevner, og som regerede i en stærk
legitimistisk-reaktionær Periode og med
Raadgivere, som var uddannede i den foreg.
Enevældsperiode, saa rejste, det dog med Tiden en
Misstemning, som omtr. fra 1823 udvikledes til
en systematisk Opposition. I Norge gav bl. a.
Adelsskabets Ophævelse (1821), Gældsopgøret
med Danmark og Fejringen af 17. Maj
Anledning til Konflikter med K. I een Henseende
stod K. til en vis Grad fremmed for sine Folk,
idet han aldrig lærte sig deres Sprog. I
Udenrigspolitikken holdt K. fast ved den 1812
grundlagte Venskabsforbindelse med Rusland saavel
i Alexander I’s som i Efterfølgeren Nikolaj I’s
Tid. Dog maatte K. give efter for Ruslands
Forestillinger, da Sverige solgte gl. Krigsskibe
til de oprørske sp. Kolonier i Sydamerika, og
Handelen maatte gaa tilbage. Oppositionen mod
K., som imidlertid styrkedes, beherskede
fuldstændig Rigsdagen 1840, og man nærede da,
efter hvad der sagdes, Planer om at formaa K.
til Abdikation. Stormen lagde sig imidlertid, og
K. hyldedes med stor Begejstring i hele Landet
ved 25 Aars Jubilæet 1843. Landet var ogsaa
under hans Regering gaaet stærkt fremad i alle
Retninger og havde nydt en uforstyrret Fred;
Fortjenesten herfor tilkom i ikke ringe Grad K.
Han, Krigeren, den tidligere Marskal, uddannet
under Krig, var den første Konge i Sverige,
som regerede i uafbrudt Fred. Til Sveriges
Forsvar havde han lagt en Plan, den saakaldte
Centralforsvarsplan, baseret paa
Tilstedeværelsen af en stærk Centralfæstning, Karlsborg, hvis
Bygning nu paabegyndtes. K. døde efter nogle
Ugers Sygdom af senil Koldbrand. Hans Statue
er rejst i Norrköping (af Schwanthaler) 1846, i
Sthlm (af Fogelberg) 1854, i Kria (af Bergslien)
1875. K.’s Dronning, Desirée, opholdt sig, med
Undtagelse af et kort Besøg i Sverige 1811, i
Frankrig til 1823, da hun definitivt tog Bolig i
sit ny Fædreland. K.’s og hendes eneste. Barn
var Oskar I. K.’s Valgsprog var: »Folkets
Kærlighed min Belønning«. (Litt.: Blomberg,
»Marskalk Bernadotte« [Sthlm 1888]; Klæber,
»Marschall Bernadotte« [Gotha 1910];
Touchard-Lafosse, Histoire de Charles XIV
[Lond. 1838]; Wrangel, »Från Jean
Bernadotte’s ungdom« [Sthlm 1889]; C. Schefer,
Bernadotte roi [Paris 1899];
Schinkel-Bergman, forts. af Alin, »Minnen ur Sveriges
nyare historia« [fra og med 5. Del];
Svederus, »Konung Carl XIV Johans historia« [Sthlm
1877—78]; Trolle-Wachtmeister,
»Anteckningar och minnen« [smst. 1889]; Wiehr,
»Napoleon und Bernadotte im Herbstfeldzuge
1813« [Berlin 1893]; Woyna, »Österreichs
Beziehungen zu Schweden und Dänemark 1813«
[Wien 1891]; Alin, »Karl Johan och Sveriges
politik 1810—14« [Sthlm 1899]; »Karl
Johansförbundets handlingar« 1848—75; Johs.
Almén, »Ätten Bernadotte« [Sthlm 1893]; M. J.
Crusenstolpe, »Stamfaderns antecedentia«
[Sthlm 1863]; »Aktstykker vedk. Konventionen
i Moss« og »vedk. Stormagternes Mission i 1814«
[3 Bd, Kria 1894—97]; »Forhandlingsprotokol i
Statsraadet 1814«, udg. af det norske Rigsarkiv
[Kria 1890]; Y. Nielsen, »Norges Historie
efter 1814« [3 Bd, Kria 1882 ff.]; samme, »Fra
Kiel til Moss« [Kria 1894]; samme,
»Stormagternes Forhold til Norge og Sverige 1815—1819«
[Kria 1886]; samme, »Carl Johan som han
virkelig var« [Kria 1897]; J. E. Sars, »Norges
politiske Historie 1815—85« [Kria 1899]).
A. S.
Karl XV (Karl Ludvig Eugène), sv.
og norsk Konge, f. 3. Maj 1826, d. 18. Septbr
1872, var ældste Søn af Oskar I og Josefina
Beauharnais af Leuchtenberg. Som Prins førte
K. Titelen
Hertug af Skaane.
K. formæledes
19. Juni 1850
med Lovisa af
Nederlandene,
Datter af Prins
Frederik og
Louise af
Preussen. 1853
blev K.
Kansler for
Universiteterne og 7.
Febr. 1856
Vicekonge i
Norge. Da Oskar I
p. Gr. a.
Sygdom blev ude
af Stand til at
varetage sine
Regeringspligter, blev K. ved Rigsdagens og
Stortingets Beslutning Regent 25. Septbr 1857.
Konge blev han 8. Juli 1859. K. havde som
Kronprins gjort sig bemærket ved sin raske, kække
Optræden og sit bramfri, ligefremme, stundom
noget fri Væsen, hvad der foranledigede fl. til
med nogen Betænkelighed at imødese hans
Tronbestigelse. K. blev imidlertid en af Sveriges
og Norges mest populære Konger og en virkelig
konstitutionel Regent. Hans Regeringstid
udmærker sig ved et mangesidigt og udstrakt
Lovgivningsarbejde; K.’s Valgsprog, »Med Lov
skal Land bygges«, blev paa en storslaaet
Maade til Virkelighed. Sverige’s nuv.
Kommunallovgivning (1862), Kirkelovgivning (1863),
Straffelov (1864) m. m. gennemførtes under K. Det
fra lang Tid tilbage svævende Spørgsmaal om
Repræsentationens Omdannelse fik nu sin
Løsning; 1863 forelagde Ministeriet De Geer
Forslaget til den nuv. Rigsdagsordning, der
definitivt vedtoges 1865, og Kongen greb her direkte
ind og udtalte sin personlige Sympati for
Forslaget. Af betydeligere norske
Lovgivningsarbejder fra K.’s Regeringstid mærkes
Folkeskoleloven (1860), Fattigloven (1863), Lov om det
højere Skolevæsen (1869) og
Grundlovsforandringen af 1869 om aarlige Storting. Nævnes
maa ogsaa som en vigtig Begivenhed i hans Tid
»Statholderstriden« 1859—60 og den derefter
paafulgte Nedsættelse af »Unionskomiteen«
(1865—67), hvis Forslag til ny Foreningsakt dog
blev forkastet i begge Riger. K. var, særlig efter
1857, ved varmt Venskab knyttet til Frederik
VII af Danmark og ivrig Tilhænger af
Skandinavismen. Herpaa og paa de Forsikringer, som
K., maaske i større Udstrækning, end han
strengt taget var berettiget til, skulde have
givet ved Sammenkomsterne med Frederik VII
i dennes senere Aar, byggede man i Danmark
 |
| Karl XV. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
