Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karpedam - Karpefisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karpedam, se Karpeavl.
Karpefisk (Cyprinoidei ell. Cyprinidæ), en
Fam. af fysostome Benfisk. Legemet har i
Alm. regelmæssig Fiskeform, sjældnere er det
mere højt og kort (f. Eks. hos Brasen) ell. mere
langstrakt (f. Eks. hos Grundling og Elritse).
Hovedet er nøgent, det øvrige Legeme
sædvanlig dækket af større ell. mindre, glatte Skæl.
Munden er i Alm. temmelig lille og sidder
oftest i Enden af Snuden, undertiden paa
Hovedets Underside; Ganetaget er beklædt med en
papilløs Slimhinde, som fortsætter sig, glat,
men med større Smagsløg, bagud paa den bløde,
opsvulmede og pudelignende Masse af Muskler
og Fedt — den af Lækkermunde højlig priste
»Karpetunge« —, som ligger under den
bageste Del af Hovedskallen. Mundens
Knogler er tandløse, ligesaa de øvre
Svælgben, men de nedre Svælgben, der
krummer sig omkr. Svælget, bærer stærke
Tænder, som under Fødens Tygning ell.
Sønderdeling virker mod en (paa en Udvækst
fra Undernakkebenet siddende) Hornskive, den
saakaldte Karpesten; disse Tænder, hvis
Form, Antal og Stilling i de fleste Tilfælde
afgiver de mest paalidelige Karakterer for
Arternes, delvis ogsaa for Slægternes Adskillelse,
skiftes hvert Aar. Af ydre Uligheder afgiver
Finnernes, særlig Ryg- og Gatfinnens Beliggenhed
og Udstrækning de mest brugbare Karakterer
for Inddelingen; der er kun een Rygfinne
(Fedtfinne mangler), for det meste siddende ved
Midten af Kroppen, men rykket snart mere
fremad, snart mere bagud, med Forranden
foran ell. bag ved Bugfinnernes Fæste; Gatfinnen
er snart kortere, snart længere end Rygfinnen.
Svømmeblæren er ved en Indsnøring delt i et
bageste Parti, hvorfra Luftgangen udgaar, og
et forreste Parti, der ved en Rk. smaa Knogler
paa hver Side staar i Forbindelse med
Høreorganet. K.’s Fam. er den talrigste i hele
Fiskeklassen; den omfatter over 200 Slægter med c.
1300 beskrevne Arter, der befolker den gl.
Verdens og Nordamerikas ferske Vande; en Del
gaar ud i Brakvand. De fleste Arter falder paa
Asien og Nordamerika; i Europa findes kun c.
100 Arter, hvoraf 16 (de to Smerling-Arter
medregnede) naar til Danmark. Mærkelig er K.’s
Tilbøjelighed til at danne Bastarder imellem
forsk. Arter, ja endog imellem vel adskilte
Slægter. Henfaldne Plantedele og forsk. Vanddyr
(smaa Krebsdyr, Insekter og Larver, Orme,
Snegle og Smaamuslinger) udgør K.’s Føde.
For det meste lever de flokkevis og samler sig
gerne i Stimer; de er i høj Grad ømfindtlige for
Vejrforandringer; i koldt Vejr trækker de sig
ned til Vandenes dybere St., og Vinteren
tilbringes i en Dvaletilstand. Legningen indtræffer
om Foraaret og Sommeren, og begge Køn faar
da livligere Farve, Hannerne af mange Arter
tillige paa Skællene vortelignende Udvækster,
der forsvinder efter Legningen. Med faa
Undtagelser har K. et blødt, saftigt og velsmagende
Kød og er Genstand for Fiskeri. De kan let
indføres i forsk. Vande, er billige at holde og lader
sig let fede; de er tilmed meget frugtbare, har
altsaa mange Egenskaber, der gør dem skikkede
til Fiskeavl. Talrige fossile Levninger af K., som
for en stor Del kan henføres til nulevende
Slægter, er fundne i Ferskvandsdannelser,
tilhørende tertiære Lag, baade i Europa, Asien og
Nordamerika. Kun nogle faa Slægter og Arter kan
finde Omtale her. Cyprinus-Slægtens Rygfinne
er lang, meget længere end den korte Gatfinne,
og forrest i begge Finner sidder en stærk,
savtakket Benstraale. Hertil hører Karpe med 4
Skægtraade ved Munden samt Karusse og
Guldfisk, der mangler Mundtrævler. Karussen
(Cyprinus carassius) har 4 Tænder paa hvert
Svælgben, og de danner en enkelt Rk.; den
forreste er tilspidset, de andre har skraat
afskaaret Krone, omgiven af en Emailkant. Ryggen er
olivenfarvet, Bugen og den nederste Del af
Siderne messinggule, de parrede Finner og
Gatfinnen rødlige; i øvrigt retter Farven sig meget
efter Opholdsstedet; undertiden skal den kunne
blive guldgul (Guldkarusse). K. er
udbredt over hele Europa indtil Polarcirkelen,
dernæst over Mellemasien og Sibirien til Amur
og Kina. I Danmark forekommer den overalt,
selv i de mindste Damme, men i visse Egne,
saasom i Vestjylland, er den noget sparsom.
Den optræder i to Former: den ene,
Søkarussen, høj og kort, den anden,
Damkarussen, mere langstrakt og lav. Søkarussen
bliver 40 cm lang: et Par kg tung, men 0,5 kg
er den alm. Vægt; Damkarussen er en Del
mindre, og dens Størrelse aftager, jo længere den
samme Stamme holdes i samme lille Dam. K.
leger i Maj—Juni paa lavvandede St., og
Æggene (indtil 300000 hos en stor Fisk) klæber sig
til Planternes Stængler og Blade. Kødet, især
den større Søkarusses, er velsmagende, men
størst Anvendelse har den som Mading paa
Fiskekroge. Med Karpen danner den Bastarder
(Karpekarusse), der er mindre værd end
Karpen, hvorfor den ikke er velset i
Karpedamme. Guldfisken (Cyprinus auratus) ligner
en Damkarusse, men har forholdsvis større
Finner. Den hører hjemme i Kina og Japan,
hvor den lever i fri Tilstand og fuldkomment
ligner en Karusse i Kuløren; naar den holdes i
Skaale, forsvinder det mørke Farvestof af
Huden, og Fisken bliver guldgul, sjældnere
sølvhvid (S ø l v f i s k). Fra ældgammel Tid har
 |
| Fig. 1. Nedre Svælgben af Karpefisk. a af Elritse, b af Brasen, c af Rudskalle. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
