Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karsch, Anna Louise - Karschuni - Karse - Karse, Indisk - Karshi - Karst - Karstdannelse - Karsten, Gustav Karl Wilhelm Hermann - Karsten, Karl Johann Bernhard - Karsten, Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karsch [kar∫], Anna Louise, tysk
Digterinde, kendt under Navnet »Die Karschin«, en Tid
kaldet »Die deutsche Sappho«, f. ved
Schwiebus i Preussen 1. Decbr 1722, d. i Berlin 12.
Oktbr 1791. Hun var Datter af en
Værtshusholder paa Landet, henlevede sin Barndom i
fattige Kaar og var to Gange ulykkelig gift. Hun
var af Naturen begavet med en ualmindelig
Evne til at rime og skrive Vers og blev i
denne Egenskab »opdaget« af en Baron von
Kottwitz, der fik hende til at rejse til Berlin, hvor
han indførte hende i litterære Kredse. Hendes
Digte blev trykte (1764) paa Gleim’s
Foranledning. Hun viste sig imidlertid uden al dybere
Forstaaelse og Begavelse, men udviklede paa
den anden Side en Haardnakkethed til at
presse sine Velyndere for Penge, saa hun kunde
leve sorgfrit i det Hus, Kong Frederik Vilhelm
II havde bygget til hende. Hun var Moder til
Karoline Luise v. Klencke, der
udgav hendes Digte tillige med sine egne,
ledsagede af en Biografi (1792), og var saaledes
Bedstemoder til Helmine v. Chezy. (Litt.:
Kohut, »Die deutsche Sappho, A. L. Karschin«
[1887]; Grucker, »Karschin« [1904]).
(C. A. N.). C. B-s.
Karschuni, et oldsyrisk Alfabet, anvendt til
Gengivelse af Arabisk. Da Syrien og
Mesopotamien kom under Arabernes Herredømme,
begyndte fl. syriske Lærde at affatte Skr paa
Arabisk, men de benyttede ofte dertil deres eget
syriske Alfabet, kun med nogle mindre
Forandringer. Særlig benyttedes K. af Syrere, der
var gaaede over til Islam. Efterhaanden traadte
dog K. hos Arabisk skrivende Syrere tilbage
for den arab. Skrift. Der haves endnu ikke faa
Haandskrifter med K.
V. S.
Karse (Lepidium L.), Slægt af
Korsblomstrede, en- ell. fleraarige Urter ell. Halvbuske med
smaa hvide Blomster og korte, smalvæggede
Skulper, der ofte har en smal Vinge langs
Randen; i Frøet ligger Kimroden langs Fladen
af det ene Kimblad. Ca. 100 Arter.
Bredbladet K. (L. latifolium L.) er fleraarig og bliver
45—70 cm høj; Bladene er savtakkede og glatte;
den dunhaarede Skulpe er uvinget og ej
indskaaren i Spidsen. Den vokser i Danmark hist
og her paa Lerbund langs Stranden og
blomstrer i Juli—August. Bladene har en skarp,
peberagtig Smag. Have-K. (L. sativum L.) er
enaarig og bliver 25—50 cm høj; Bladene er
enkelt ell. dobbelt fjersnitdelte. Den har,
ligesom de to flg. Arter, en vinget og i Spidsen
indskaaren Skulpe, men dens Frugtstilke er opret
tiltrykte. Den har hjemme i de østlige
Middelhavslande og dyrkes af Hensyn til
Kimplanterne, der benyttes som Gemyse (se ndf.); forvildet
findes den som Ukrud i Sæden, navnlig i
Hørsæd. Ligeledes som Ukrud forekommer i
Danmark og Norge, men ej alm., de to enaarige
Arter Salomons Lysestage, Mark-K.
(L. campestris [L.)] R. Br. og Stinkende K.
(L. ruderale L.), hos hvilke Frugtstilkene er
udstaaende. Den første har aflange Blade med
stængelomfattende Grund og er dunhaaret; den
anden har nedentil fjersnitdelte Blade og er
glat; desuden er den af en stærk og ubehagelig
Lugt. Enkelte andre Arter K. er fundne indslæbte
i Danmark, paa Ryddepladser, men sjældne.
A. M.
Have-K. bruges væsentligst kun i Vinter- og
Foraarsmaanederne. Den saas fra November
ell. tidligere hver 10. Dag i c. 3 cm høje Kasser
helt fyldt med Jord, og Frøet dækkes ikke, men
trykkes kun med et lille Bræt e. l. Kasserne
anbringes i et Varmhus ell. en varm Stue og
overbruses 2—3 Gange daglig. Efter 2—4 Dages
Forløb spirer Frøet; naar Stængel og Kimblade
begynde at udvikle sig, maa Planterne have
rigelig Lys, og naar de er fuldt udviklede,
anbringes Kasserne paa et køligt St.; det giver K.
bedre Smag, naar den først skæres efter at have
staaet et Par Dage koldt. Til Drivning benyttes
Havekarse, men til Sommerkultur kan foruden
denne ogsaa Krusbladet K. anvendes. Saaet
med 8 à 14 Dages Mellemrum i Løbet af
Sommeren kan man sikre sig stadig Forsyning med
K. Frøet bedsaas paa ledige Jordstykker i
Køkkenhaven.
(L. H.) P. F.
Karse, Indisk, se Tropæolum.
Karshi [’kar∫i] (Karchi, Karsha). By
i Turan, Khanatet Buchara, ligger 150 km
SØ. f. Hovedstaden og har c. 25000 Indb., der
forfærdiger Vaaben og ciselerede Varer. Byen
var en af Tamerlan’s Yndlingsresidensstæder
og har et Palæ, hvor Emiren hyppig opholder
sig. K. kaldes af Perserne Nezef, af Araberne
Naksheb.
M. V.
Karst (ital. cárso), se Karstfænomener.
Karstdannelse, se Karstfænomener.
Karsten, Gustav Karl Wilhelm
Hermann, tysk Botaniker (1817—1908), berejste
1848—56 Venezuela, Ny Granada og Ecuador.
Efter sin Hjemkomst blev han Prof. i Botanik
i Berlin, derpaa 1868 Prof. i Plantefysiologi i
Wien og trak sig tilbage 1872. Af hans talrige,
især fysiol. og anat. Arbejder kan nævnes: »Die
Vegetationsorgane der Palmen« (1847), Flora
Columbiæ terrarumque adjacentium specimina
selecta med 200 Tavler (1858—69). »Die
medicinischen Chinarinden Neu-Granadas« (1858),
»Das Geschlechtsleben der Pflanzen und die
Parthenogenesis« (1860), »Gesammelte Beiträge
zur Anatomie und Physiologie der Pflanzen«
(1843—63) og »Deutsche Flora:
Pharmaceutisch-medicinische Botanik« (1880—83; 2. Udg. med
Titel: »Flora von Deutschland, Deutsch
Oesterreich und der Schweiz«, 1895).
(V. A. P.). A. M.
Karsten, Karl Johann Bernhard, tysk
Metallurg (1782—1853), var 1819—50 Chef for
det preuss. Bjergværksvæsen. Han skrev bl. a.
det for sin Tid epokegørende Værk »Handbuch
der Eisenhüttenkunde« (3. Opl., 5 Bd, 1841),
endvidere »System der Metallurgie« (5 Bd, 1831)
og grundlagde og redigerede »Archiv für
Bergbau und Hüttenwesen«. K. har haft stor
Indflydelse paa Udviklingen af Tyskland’s
Bjergværksdrift, og den omfattende Zinkindustri i
Schlesien skyldes væsentlig ham.
Carl J.
Karsten, Ludvig, norsk Maler, f. i Kria 8.
Maj 1876, blev 1895 Student og rejste s. A. til
Rom og snart derefter til München, hvor han
studerede ved Akademiet indtil Sommeren 1896.
Efter et kortere Ophold hjemme boede han fra
Høsten 1896 2 Aar i Madrid, hvor han særlig
studerede Velasquez. Fra Høsten 1899 studerede
han atter et halvt Aars Tid ved Akademiet i
München og boede fra Høsten 1900 for det
meste i Paris, naar undtages enkelte Ophold i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
