Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kartegilde - Kartel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kartegilde. I tidligere Tid var det alm. paa
Landet, at Byens unge Piger efter Indbydelse
samledes om Aftenen paa de forsk. Gaarde for
at hjælpe Husmoderen med at karte Ulden;
dette kaldtes K., og disse Gilder gik paa
Omgang Byen rundt. Ved Sammenkomsten
kortedes Tiden med Sang, Fortællinger og alskens
Løjer, ligesom ved de kendte Bindestuer;
senere paa Aftenen kom Karlene for at hente
Pigerne hjem; det endte ofte med Dans og
støjende Hjemfærd. (Jfr H. F. Feilberg,
»En Kårgild« [1895]).
G. K-n.
Kartel, (fr.), opr. de for Turneringer og
Ridderspil gældende Kampregler, brugtes
senere om skriftlig Udfordring til Duel,
indeholdende Vilkaarene for Kampen. I Folkeretten
betegner K. en Overenskomst mellem
krigsførende Magter enten af mere varig Karakter,
f. Eks. om Post- og Telegrafforbindelse under
Krigen, Udveksling og Behandling af
Krigsfanger o. l., ell. en Overenskomst om enkelte mil.
Forhold, f. Eks. Begravelse af de faldne ell.
Overgivelse af en Fæstning. Ogsaa under
Fredstilstand bruges K. om særlige Overenskomster
mellem Staterne afsluttede i et vist begrænset
Øjemed, saasom om Desertørers Udlevering,
Forbud mod Hvervning, Afskaffelse af mindre
Afgiftspaabud o. s. fr., se
Kartelkonventioner. Man taler endelig i det
parlamentariske Sprog om Valgkarteller
mellem politiske Partier, ved hvilke disse træffer
Aftale om at samvirke til Valget af
Fælleskandidater til de repræsentative Forsamlinger ved
bestemt forefaldende Lejlighed. — Kartelskib
ell. Parlamentærskib, førende hvidt Flag,
udsendes med det Hverv at udveksle Krigsfanger
og er folkeretlig beskyttet mod Angreb og
Opbringeise.
(C. V. N.). G. R.
K. (økonomisk). Herved forstaas en
Overenskomst mellem industrielle Bedrifter til
Fastsættelse af fælles Priser, Begrænsning af
Produktionens Størrelse ell. med andet lgn. Formaal
til Læmpelse ell. fuldstændig Ophævelse af den
indbyrdes Konkurrence. Saadanne
Overenskomster har i nyere Tid faaet stedse stigende Bet.
Medens fri Konkurrence var det 19. Aarh.’s
Bannermærke, er Samvirken og Koncentration
blevet et fremtrædende Hovedtræk i det 20. Aarh.’s
industrielle Udvikling. Det viste sig,
efterhaanden som Markedet mere og mere videdes ud,
stadig vanskeligere at afpasse Produktionen
efter Markedets Behov. Gode Tider virker som en
Opfordring til alle Driftsherrer indenfor samme
Branche om at udvide Bedriften, og denne
Opfordring vil de allerfleste være tilbøjelig til at
efterkomme for at drage Fordel af de lavere
Omkostninger, som en Udvidelse i Længden vil
medføre. Resultatet heraf bliver Overproduktion.
Paa den anden Side vil den af daarlige
Konjunkturer nødvendiggjorte
Produktionsindskrænkning kun langsomt slaa igennem, fordi
hver især under Hensyn til de i Anlæget
fastgjorte Kapitaler, der i alle Tilfælde maa
forrentes, vil søge at holde Bedriften i Gang og
haabe paa bedre Tider, men da den samme
Fremgangsmaade ogsaa følges af de øvrige
Driftsherrer, bliver Resultatet, at de slette
Konjunkturer vedvarer. Men ogsaa bortset fra det
her fremdragne Forhold betyder en ubunden
Konkurrence ingenlunde altid den mest
økonomiske Drift. Tværtimod knytter der sig altid
dertil betydelige Udgifter af delvis uproduktiv
Art, som f. Eks. til Reklame, Agenter m. v.,
hvilke Udgifter er umiddelbart skabt af
Konkurrencen og derfor ogsaa kun kan undgaas,
naar Konkurrencen ad Overenskomstens Vej
bringes til Ophør.
En saadan Overenskomst kan sigte endnu
videre, end til hvad der kan opnaas gennem et
K.; den kan saaledes have til Formaal at samle
alle de enkelte Bedrifter under en fælles Ledelse
(Trust), ligesom naturligvis ogsaa
Sammenslutningen kan ske i Form af en fuldstændig
Sammensmeltning til en eneste stor Bedrift
(Fusion). Selve K. kan være af forsk. Slags,
og Karteloverenskomsten mere ell. mindre
indgribende. Den nærmestliggende Opgave er at
aftale Minimalpris, hvorunder der ikke maa
sælges. Da de lave Priser imidlertid for det
meste er en Følge af Overproduktion, bliver det
nødvendigt at sørge for, at Produktionen ikke
overskrider Behovet ved at fastsætte, hvor
meget de enkelte Bedrifter maa producere. Der
kan ogsaa foretages en Deling af Markedet,
saaledes at den enkelte Bedrift faar et bestemt
Opland, og det kan ogsaa tænkes, at der
gennemføres en Specialisering indenfor Branchen,
saaledes at hver især faar sin Specialitet. En
ret alm. Form er at lade Salget foregaa for
fælles Regning gennem særlige Salgskontorer,
der da overtager Fordelingen paa de forsk.
Bedrifter efter nærmere fastsatte Regler. Denne
Slags K. benævnes i Alm. Syndikater og
er særlig repræsenteret i Tyskland. — Det er
i det hele taget særlig i dette Land, hvor der i
Modsætning til eng. og fr. Ret ikke i den alm.
Lovgivning eksisterer nogen Hindring for
Prisoverenskomster, at K.-bevægelsen har bredt sig
stærkest. Indtil 1880 fandtes der endnu kun faa
K., 1905 udgjorde Antallet 385, og forud for
Verdenskrigen var det naaet op paa over 500,
hvoraf en betydelig Del desuden var traadt i
Forbindelse med tilsvarende Sammenslutninger i
Udlandet. En særlig fremtrædende Rolle har
det rhinsk-westfalske Kulsyndikat spillet, men
ogsaa Produktionen af Raajern var fuldstændig
kartelleret, og det samme gjaldt i alt væsentligt
ogsaa den kem. Industri samt Sten- og
Lerindustrien. Og nu efter Verdenskrigen maa denne
Bevægelse ventes fortsat med endnu større
Kraft, saa vist som den Omlægning og indre
Styrkelse af Industrien, som Tiden kræver, i
første Linje maa søges naaet gennem
Samvirken, fælles Optræden og Koncentration.
I Amerika anvendes særlig Trustformen,
medens man i England hyppigst har foretrukket
Fusionen. Dette sidste er ogsaa den Vej, som
den industrielle Koncentration fortrinsvis har
fulgt saavel i Sverige, hvor Udviklingen har
været forholdsvis stærkest, som ogsaa i
Danmark, men der findes dog ogsaa her i Landet
adskillige Eksempler paa K.-dannelser af forsk.
Art, mere ell. mindre aabenlyse Prisaftaler m.
v. Og internationalt maatte K.-formen ganske
naturligt blive den herskende. Forud for
Verdenskrigen var paa en Række meget væsentlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
