Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karthago
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Torvet (Forum). Ikke langt derfra var Havnene,
der var udgravede i de Sandstrækninger, der
havde dannet sig SØ. f. Klippehøjen, og til
hvilke Indløbskanaler førte ind fra Bugten.
Længst imod N. var Krigshavnen Kothon. Den
havde rundagtig Form; i Midten fandtes en Ø,
hvor Flaadens Admiral havde sin Residens.
I øvrigt var Havnen, der i Tværsnit maalte 320
m, omgivet af Kajer, Dokker og Skibsværfter.
En Kanal førte fra Krigshavnen imod S. til
Handelsnavnen, der var af rektangulær Form,
456 m i Længden og 325 m i Bredden. Udløbet
var i SØ. i Bugten i Nærheden af el-Kram. De
to Havne skal have haft et Fladerum af 230000
m2 og kunnet rumme 1100 Fartøjer. Nu er
de gl. Havneanlæg helt tilsandede, Admiralens
Ø er blevet landfast med Omgivelserne.
Omridsene er dog tydelige, men da
Havnebassinerne tildels er opfyldte af Sand, er deres
Størrelse blevet meget indskrænket, ligesom Dybden
nu kun er ringe. Hele Byen var i Oldtiden
omgivet af en enkelt Mur, opført nede ved
Vandet. Kun ind mod Land var der, som omtalt,
en tredobbelt Mur til at afværge alle Angreb.
Befolkningen i det gl. puniske K. ansloges af
Strabon til 700000. Nyere Lærde antager dog
Tallet for overdrevet og mener, at det maa
reduceres til det halve ell. en Trediedel.
Den videnskabelige Topografi af K. er
grundlagt af dansk Marinekaptajn (tilsidst
Kommandør) Chr. Tuxen Falbe, der 1820—33 var dansk
Generalkonsul i Tunis, hvilket Ophold han
benyttede til ved grundige Undersøgelser at
bringe Orden i Forestillingerne om Topografien af
K., der dengang var yderst mangelfulde. 1833
forflyttedes Falbe til Athen, men et Par Aar
efter blev han atter sendt til Nordafrika for
der at foretage topografiske Undersøgelser.
Siden blev Falbe Kammerherre og Direktør for
den kgl. Møntsamling, som han ledede til sin
Død 19. Juli 1849. Han var nemlig en udmærket
Møntkender og har særligt indlagt sig
Fortjeneste af Studiet af Mønterne fra K., som han
tolkede ved Hjælp af Orientalisten, Teologen
N. Lindberg. Frugterne af hans Møntstudier er
udgivne af Dr. phil., lic. theol. Ludv. Müller i
dennes store Værk: Numismatique de l’ancienne
Afrique (1861—63 og 1874). Falbe’s
grundlæggende Værk: Recherches sur l’emplacement de
Carthage udkom i Paris 1833; smlg. ogsaa hans:
Excursions dans l’Afrique septentrionale (Paris
1833). Falbe’s fortræffelige Kort over K. og
nærmeste Omgivelser anerkendes nu overalt som
det bedste Grundlag for ny Undersøgelser (se
bl. a. Courtet, Constructions en mer voisines
des ports de Carthage og de Roquefeuil,
Les ports de Carthage i Comptes-Rendus de
l’Acad. des Inscr., XXVII [Paris 1897—99]);
foruden den nyeste fuldstændigste Beskrivelse
af det gl. K. af R. Oehler i Pauly’s
Real-Encyclopädie (udg. af Wissowa-Kroll) Bd X, 2
(1913), hvor Kort af Falbe ligefrem er gengivne.
Da det tidligere var forbundet med
Vanskeligheder at foretage Udgravninger i K., varede
det længe, inden der igen blev taget alvorlig
fat paa Undersøgelser paa Stedet; og, som det
var gaaet Falbe: overalt at støde paa rom.
Levninger, saaledes gik det ogsaa N. Davis,
Carthage and its remains (London 1861) og E.
Beulé, Fouilles à Carthage (Paris 1861), uagtet
denne sidste gjorde sig særlig Umage for at
finde Rester fra punisk Tid. Omhyggelige
Udgravningerne foretoges derefter af Vernaz, hvem
man skylder Opdagelsen af de mægtige
hvælvede Cisterner nær Bordj Djedid (se Revue
Archéol. 1887). Siden foretoges Undersøgelser
af Sal. Reinach og af Babelon, se Babelon,
Carthage (Paris 1897), smlg. ogsaa Cecil
Torr i Classical Review, V (1891); R.
Oehler, »Die Hafen v. K.« (Leipzig 1893).
Fremdeles henvises til Recherches archéologiques en
Tunisie (1893). Nyere Udgravninger er
foretagne af Delattre, Gauckler, Lavigerie o. a.
Falbe’s fortrinlige Kort over K. fik 1897 en
værdig Fortsætter i det fortrinlige: Carte
archéologique topographique de Carthage, der skyldes
Bordy, Delattre, Dolot og
Gauckler. For øvrigt henvises til Audollent,
Carthage romaine (Paris 1901); D. Mesnay,
L’Afrique chrétienne (Paris 1912); H. Leclerq
i Dom F. Cabrol, Dictionnaire d’Archéologie
Chrétienne. Smlg. O. Meltzer, »Gesch. der
Karthager« (Berlin 1879 og 1896), Kahrstedt
hos Meltzer II og III. En Oversigt over de
stedlige Forhold i K. giver Gsell, Algérie et
Tunisie (Guide Joanne; 1903). Den heldigste
nyeste Redegørelse for K. i Pauly
(Wissowa-Kroll) X, 2 skyldes R. Oehler (1919).
V. S.
Historie.
Ang. K.’s Grundlæggelse, som af Sagnet
henføres til Dido, har vi ingen paalidelige
Efterretninger. Sikkert er det kun, at K. ligesom fl.
andre Byer paa Nordafrikas Kyst er anlagt af
Fønikere fra Tyros; Tiden kan ikke nøjagtig
bestemmes, men Grundlæggelsen falder dog
sandsynligvis i 9. Aarh. f. Kr. For en stor Del
p. Gr. a. sin gunstige Beliggenhed fik K. snart
Førerstillingen bl. de fønikiske Kolonier ikke
alene i Afrika, men ogsaa paa Sicilien og
Sardinien og i Spanien. Die stadige Krige med
Grækerne (se ndf.) krævede nemlig en
Sammenslutning af Fønikerne i de nævnte Lande,
hvoraf Følgen blev, at der dannedes et stort Rige
med K. til Hovedstad. Om dette karthagiske ell.
puniske Rige og dets indre Forhold er vore
Efterretninger imidlertid temmelig
mangelfulde, da vi væsentlig maa søge dem i græske
og romerske Kilder. Hovedlandet var det
afrikanske Distrikt, som omtr. svarede til det nuv.
Tunis og mod V. begrænsedes af Numidien;
mod Ø. naaede K.’s Magt dog temmelig vidt
langs Kysten af Syrterne indtil »Filænernes
Altre« (ved den store Syrte), som dannede
Grænsen mod Kyrenaika. Indbyggerne af dette
Distrikt stod dog i et højst forsk. Forhold til
K.; størst Uafhængighed havde de andre
fønikiske Stæder, men ogsaa af de indfødte Stammer
var fl. kun temmelig løst knyttede til K.
Desuden havde K. i lang Tid Magten over Dele af
Sicilien, Sardinien, Corsica, de baleariske Øer
og Spanien, men dets Herredømme var her
underkastet jævnlige Omvekslinger.
Statsforfatningen i K. var af udpræget
aristokratisk Art. Op over Borgernes Masse
hævede sig en privilegeret Adel, hvis
Medlemmer alene havde Adgang til de højere Embeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
