Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karthveler - Kartoffel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjergene er anlagt terrasseformet over
hverandre, men nogle har Bjælkehuse. Agerbrug er
alm., men i Lavlandet dyrkes Majs, Hirse og
Vin, paa Bjergene Havre og Byg. Dragten er
forsk. hos de forsk. Folk, Vaabnene derimod
overalt af pers. Type. Metalarbejde og
Tilvirkning af Tæpper er de vigtigste Former for
Haandværk. Georgierne er kristne, Gurierne
Muhammedanere, og hos fl. andre Stammer
findes en sælsom Blanding af disse Religioner og
en gl Forfædredyrkelse.
K. B.-S.
Kartoffel, norsk Potet (Solarium tuberosum
L.), fleraarig Urt af Natskyggefamilien med
underjordiske Udløbere, hvis yderste Parti
svulmer op og udgør de saakaldte K. ell.
Kartoffelknolde, paa hvilke Knopperne (»Øjnene«) sidder
indsænkede i stærkere ell. svagere Fordybninger
og er i ganske ung Tilstand forsynede med
hindeagtige Blade (Fig. 1, 2 og 3). Stængelen
indtil 0,5 m høj, lidet
grenet, kantet. Bladene
mellembrudt fjersnitdelte.
Blomsterne samlede i Skærme,
der udgaar fra de øvre
Bladaksler. Frugten er et
kuglerundt, grønligt Bær. Den er
tillige med fl. nærstaaende
Arter (Underarter?)
vildtvoksende i Chile o. a. Egne
i Sydamerika, hvor den
benyttedes som Menneskeføde,
da Europæerne kom til
Amerika. Hvornaar den første
Gang er ført til Europa,
vides ikke med Sikkerhed.
Det angives almindelig, at
den eng. Admiral Walter
Raleigh indførte den til
England 1584 fra Virginien,
hvortil Spanierne rimeligvis
havde indført den fra
Sydamerika. Til Tyskland og
Østerrig skal den være bragt
af Clusius 1588. I Italien
nævnes den første Gang 1580,
i Frankrig c. 1600. Caspar Bauhin i
Basel beskriver den 1590, og Clusius giver
en udførlig Beskrivelse af den 1601. Først langt
senere synes den at være kommen til
Nordeuropa, til Danmark vistnok første Gang med
Hugenotterne i Fredericia 1719, men blev først
alm. udbredt og dyrket 1750—66, i hvilket sidste
Aar Præsten J. K. Trojel udgav »Om
Kartoflers Avl og Brug«, hvoraf Eksemplarer blev
gratis uddelt i Danmark, Norge og paa Island;
til Sverige blev den indført 1725 af
Alstrømer og til Norge c. 1750 af Præsten Atke i
Hardanger. I øvrigt er K.’s Historie meget
usikker, navnlig fordi den jævnlig er bleven
forvekslet med andre Planter, snart med Batater,
snart med Trøfler. Disse Forvekslinger har sat
sig varige Spor i dens Navne i forsk. Sprog.
Forveksling med Bataten gav saaledes
Anledning til Navnene patata (ital., nygræsk og
spansk), batata (portug.), potato (eng.), potet
(norsk), patat (bulgarsk), patatis (tyrkisk),
potaatti (finsk). En anden Kategori af Navne
stammer fra Trøffelen (opr. lat. terrae
tuber), ital. tartuffolo, hvilket Navn i lgn. Former
gik over paa K. i ital., fr., spansk o. fl., K. (i
tysk opr. tartoffel) i dansk, tysk o. fl., kartofel,
kartoflja, gartochlja (russ. og polsk), krtóla
(serb.), kartolə (alban.). Endelig gik det fr.
Navn pomme de terre over i forsk. Sprog
saasom Jordæble i dansk, Erdapfel i tysk,
aardappel i holl. og tilsvarende Navne i slaviske
Sprog samt i tyrk. og gr. K. dyrkes nu i næsten
alle agerdyrkende Lande og er en af Land- og
Havebrugets vigtigste Kulturplanter. Den
forekommer i hen ved 1000 nogenlunde sikkert
adskilte Sorter; naar Tallet stundom opgives langt
højere, hænger dette sammen med, at samme
Sort ofte forekommer under fl. Navne. Sorterne
adskilles ved Udløbernes Længde, Stilling og
Farve, Stængelens Højde, Forgrening og Farve,
Blomsternes Mængde, Farve, Størrelse og Duft,
Bladenes Størrelse, Form, Farve og Behaaring,
Knoldenes Form, Størrelse, Farve,
Stivelseindhold, Smag og Fasthed, Plantens Tidlighed,
Ydeevne og Modstandsevne mod Sygdom. K.
dyrkes udelukkende for Knoldenes Skyld, hvis
væsentligste Næringsindhold er Stivelse. De
anvendes som bekendt i stor Udstrækning som
Menneskeføde, endvidere som Foder for
Husdyrene samt som Grundlag for forsk.
industrielle Virksomheder, saasom Brændevinsbrænding,
Stivelsefabrikation m. m. Da man ikke finder
alle værdifulde Egenskaber forenede hos
samme Sort, maa man for de forsk. Formaal dyrke
forsk. Sorter. Til finere Husholdningsbrug
kræves som oftest smaa, gulkødede, velsmagende,
faste K. Saadanne giver sædvanlig kun smaa
Afgrøder (7000—10000 kg pr. Hekt.), er som
oftest stærkt udsatte for Sygdomsangreb, har
et lavt Stivelseindhold (13—14 pCt.) og har en
kort Voksetid (3—4 Maaneder). Som Eks. paa
saadanne Sorter kan nævnes Souvereign,
Æggeblomme, Kastanje (runde), Askebladede og
Hammersmit (aflange). Til grovere
Husholdningsbrug dyrkes mere produktive og mere
 |
| Fig. 1. Ung Kartoffelplante efter Frøudsæd, nat. Størrelse; h Hovedroden med Birødder, d Kimbladene, e Udløbere (Grene), der udgaar fra Kimbladakslerne og borer sig ned i Jorden, hvor deres yderste Ender har dannet unge Knolde, f. — Fig. 2. Enden af en Udløber, dobb. Størrelse, med de hindeagtige Blade ved b og paa Knolden c. — Fig. 3 En Kartoffelknold i Længdesnit; d Marven, e Karstrengene, f »Øjnene«, b Knoldens Spids. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
