Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kastebevægelse - Kasteblok - Kasteende - kaste Kæp - Kastel (se Citadel) - Kastel (By i Hessen) - Kastelege - Kastellan - Kastemaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Kbhvn til Kullen ell. fra Skagen til Sverige
og vilde undervejs naa næsten dobbelt saa højt
som Toppen af Jordens højeste Bjerg. Luftens
Modstand gør imidlertid, at disse Afstande
langtfra naas, ligesom ogsaa Banens Form
forandres og bliver usymmetrisk, idet den
nedstigende Gren bliver stejlere end den opstigende.
Behandlingen af K. under kendelig
Luftmodstand er særdeles vanskelig. Henvisningen til
Litt. om dette Emne findes under Ballistik.
K. S. K.
Kasteblok (Søv.), se Blok.
Kasteende (Søv.) er en smækker Line med
en sandfyldt Sejldugspose i den ene Ende, som
bruges til at faa Forbindelse mellem Skibet og
Land ved Tillægning til Bolværk. Ved Hjælp
af Sandposen kastes den ene Ende af Linen
i Land, medens den anden Ende fastgøres til
Fortøjningstovet, som derefter kan hales i
Land.
C. B-h.
kaste Kæp. En Form for Lodkastning har
været »at kaste Kæp«. Det synes særlig at have
været brugt mellem Hyrder. Den ene kaster
sin Kæp i Vejret, den anden griber den. Nu
sætter den første Haanden om Kæppen oven
over den andens Haand; derpaa skifter de
fortsat paa denne Maade, saa lang Kæppen er, og
den, som faar sidste Greb, har vundet; denne
Form for Lodkastning er ogsaa kendt fra
Pindspillet. Om Taternes Ægteskab fortælles, at det
beroede paa en Kasten Kæp. Alle Tatere, Mænd
og Kvinder, havde hver sin Kæp, som de
kendte; en Gang imellem samledes de og
kastede alle Kæppene i Vejret, og de, hvis Kæppe
kom til at ligge sammen, skulde saa følges ad
en Tid. Der berettes ogsaa om andre Former
for at k. K. bl. Taterne, og denne Forestilling
er saa alm. udbredt, at det i Jylland er en alm.
Talemaade at sige om Folk, der lever sammen
uden for Ægteskab: De har k. K. ligesom
Rakkerne.
G. K-n.
Kastel, se Citadel.
Kastel [-’stæl] (Castel), By i Hessen, Prov.
Rhinhessen, ved højre Bred af Rhinen, lige over
for Mainz, med hvilken den staar i Forbindelse
ved en Bro, ligger ved Jernbanelinien
Frankfurt—Wiesbaden og har (1910) 7893 Indb. samt
Fabrikation af Cement og Kemikalier og Handel
med Vin, Træ og Kul. K. ligger paa samme St.
som den rom. Flække Castellum Mattiacorum.
G. Ht.
Kastelege. Blandt K. indtager visse Boldspil
den fornemste Plads, idet Kastning med
Bolden i mange af disse Spil spiller den største
Rolle. Undertiden gælder det blot om selv at
kaste og gribe en Bold, f. Eks. i Tibold, ell. om
at kaste Bolden til hinanden, Krydsbold,
Ballonbold, Vandrebold, i andre Tilfælde skal man
undertiden desuden med et andet Kast træffe
en Modstander, Trebold, Stanto, Hjørnebold og
Langbold; endelig er Opgaven undertiden at
træffe et fast Maal, f. Eks. Gærdet i Kriket.
Men mange andre Redskaber end Bold
anvendes i K. I Boccia og Keglespil en Trækugle, ell.
i ældre Tider i sidstnævnte Spil en Gren ell. en
Træhammer, i Munkespillet Kloder, d. v. s.
afsavede Stykker af en Gren ell. en Stamme, i
Pindspillet en kort Stok, i Trillespillet en Skive
af Træ ell. en Jernring, og ved Slynge,
Stritklemme og »Smut« benytter man en Sten.
Endelig findes der en hel Del Smaalege, hvor
man paa forsk. Maade kaster og griber smaa
Kugler og Knogler, Terrespillet og Biklespillet,
ell. hvor man kaster efter et bestemt Maal med
Ringe, Hestesko, Plader, Knapper ell. Naale.
Fr. K.
Kastellan (af lat. castellanus) betegnede opr.
en Borg- ell. Slotsfoged, der foruden at raade
paa Slottet ogsaa ofte styrede et tilliggende
Distrikt. I nyere Tid er Udtrykket ogsaa blevet
anvendt om Personer, der blot fører det
daglige Tilsyn med et Slot. Det tilsvarende franske
Udtryk er châtelain (s. d.).
P. J. J.
Kastemaskine er en Maskine, der adskiller
den aftærskede Sæd fra de endnu iværende
Avner og Emter m. m. K. er oftest tillige
Rensemaskine, saaledes at den først bruges
som K. og anden Gang som Rensemaskine, naar
Blandingsgodset er meget forurenet, medens
man kan nøjes med at lade det gaa een Gang
over, naar det i Forvejen er befriet for de
groveste Urenheder, som hvor den benyttede
Tærskemaskine har været forsynet med Emtesold,
ell. hvor Sæden har været plejltærsket. K.
bestaar øverst af en Tragt med skraa Bund,
hvori Blandingsgodset opøses, og hvorfra det
rystes ned over en aaben Rist, der fraskiller
det groveste, derefter over et ell. to horisontale
Skumsold, passende aabne efter Sædarten,
under hele Processen paavirket af en stærk
Luftstrøm, der udgaar fra den store Blæser, som
sender Luftstrømmen i en bagud skraat
opadgaaende Retning, saa alle de lettere Dele
skilles fra og blæses ud bag Maskinen. Skumsoldene
fraskiller desuden grovere, tunge og halvtunge
Dele som Tidselhoveder, Sten, Jordklumper o.
s. v. Sæden er nu befriet for Avner, Emter,
Støv samt grovere tunge Indblandinger og
falder ned paa Undersoldet; paa ældre og
mere primitive K. er dette fast og ret stærkt
hældende; paa nyere K. har Undersoldet i
Reglen en rystende Bevægelse; Godset kan derved
passere over Soldet, selv om dette har ganske
svag Hældning; Ukrudsfrø o. l. fraskilles saa
langt bedre end paa det faste Undersold.
Bevægelsen kan være frem- og tilbagegaaende —
i Sædens Bevægelsesretning —, tværgaaende ell.
vrikkende. Sæden løber ned over Soldet og
 |
| Kastemaskine. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
