Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kastilien - Kastner, Emmerich - Kastner, Jean George - Kastning (Abort og for tidlig Fødsel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedstaden Madrid (650000 Indb.) har det af
betydelige Byer Toledo, Valdepeñas, Cuenca, Alcala,
Guadalajara og Ciudad-Real. Kastilianerne
anses for at være en af de mindst blandede
Stammer i Spanien og betragtes som den egl. Type
paa Spanierne; det kastilianske Sprog er ogsaa
Skriftsproget og den dannede Klasses Sprog i
hele Spanien.
Historie. K. har faaet Navn af de mange
Bjergfæstninger (Castella), som fra Romertiden
fandtes her i det gl. Bardulia ved øvre Ebro.
Fra det 8. Aarh. stod det under Kongerne af
Asturien og Leon, som lod Landet bestyre af
Grever. Fra en af disse, Sancho, gik
Herredømmet over til hans Svigersøn, Sancho Mayor af
Navarra, hvis Søn Ferdinand I (1035) forenede
Leon med sit Rige og frarev Maurerne flere
Landstrækninger mod S. Efter hans Død (1067)
blev Riget delt mellem hans Sønner, men en af
dem, Alfons VI, blev Enehersker (1072—1109)
og førte Erobringerne videre, idet han forenede
det mauriske Kongerige Toledo (Ny K.) med
Gammel K. Senere opløstes Riget i fl. Dele (K.,
Leon, Asturien, Navarra), indtil Ferdinand III
den Hellige (1230—52) atter forenede K. og
Leon, hvorefter de to Rigers Udelelighed og den
Førstefødtes Arvefølge blev slaaet fast. Ved
heldige Krige med Maurerne udvidede han Riget
over Cordoba (1236), Sevilla (1248) og Cadiz, ja
han tvang endog Granada til at anerkende hans
Overhøjhed og tænkte paa at føre Krigen over
i Afrika, da han døde. Sønnen, Alfons X den
Vise (1252—84) understøttede Kunst og
Videnskab og gav sit Land en egen Lovbog (las siete
partidas), men for at tilfredsstille sin Trang til
Pragt og Ødselhed paalagde han svære
Skatter og lagde ved at udelukke sin ældste Søn fra
Tronen Grunden til de under de flg. Konger
rasende Tronstridigheder og Borgerkrige, der
svækkede Kongemagten og bragte Adelen
Indflydelse. Endelig lykkedes det Alfons XI at blive
Encherre (1335); han slog Maurerne ved
Floden Salado (1340) og erobrede Fæstningen
Algeziras (1344), der som Nøglen til Spanien længe
blev haardnakket forsvaret af Maurerne. For
at bestride Krigsomkostningerne og skaffe sig
en mere uafhængig Stilling fik han Stænderne
til at bevilge en ny Skat (Alcavala), der blev
lagt paa rørligt og urørligt Gods, naar det gik
over paa andre Hænder. Efter hans Død (ved
Belejringen af Gibraltar) begyndte atter de
indre Uroligheder. Hans Søn, Pedro den
Grusomme (til 1369) rasede i den Grad mod sin
Slægt, Adel og Folk, at hans Halvbroder,
Henrik af Trastamara, tilsidst rejste en Opstand
imod ham, overvandt og dræbte ham, hvorefter
han besteg Tronen som Henrik II (til 1379).
Under de flg. Konger herskede en saadan
Misregering og Forvirring, at Adel og Gejstlighed
tilrev sig næsten hele Magten. Da Henrik IV’s
Søster, Isabella, der 1469 havde ægtet
Ferdinand den Katolske af Aragonien, arvede
Tronen 1474, var Kongemagten uden Anseelse, og
et adeligt Anarki med Familiefejder og
Lovløsheder ødelagde Landet; men efter en Krig (den
kastilianske Arvefølgekrig) med Portugal og
Frankrig om Arveretten blev Isabella ved
Freden i Alcantara anerkendt som Dronning, og
fra det Øjeblik, da Landet blev forenet med
Aragonien, hører K. ind under Spaniens Hist.
C. A.
Kastner, Emmerich, østerr. Musikskribent,
f. 29. Marts 1847, har særlig beskæftiget sig med
Rich. Wagner-Litteraturen og har i saa
Henseende forfattet Rich. Wagner-Katalog, Rich.
Wagner-Kalender samt Fortegnelse over Rich.
Wagner’s Breve. K. paabegyndte ogsaa et,
vistnok ingen Sinde fuldført, »Tonekunstner- og
Operaleksikon« (1889) og har udgivet
Beethoven’s Breve (1911).
W. B.
Kastner [ka’stnæ.r, ka’snæ.r?], Jean
George, fr. Musiker (1810—67), f. i Strassbourg,
hvor han opr. studerede Teologi. Efter at have
opgivet dette Studium og (1835) med Held faaet
en Opera opført i sin Fødeby drog K. til Paris,
der blev hans Hjemsted Resten af hans Liv.
Begyndende med en Instrumentationslære (den
første franske) udgav K. en lang Rk. teoretiske
og musikpædagogiske Arbejder (Traités,
Méthodes, Manuels), der vandt megen Anerkendelse
og for største Delen indførtes ved
Paris-Konservatoriet. Som Komponist fik K. fl. Operaer
og adskillige Instrumentalværker opførte; mest
ejendommelig skal hans Livres-partitions være
(en Art symfoniske Digtninge med Tekst af
musikhistorisk ell. filosofisk Indhold), saasom
Les danses des morts, Les chants de la vie,
Les voix de Paris etc. K. var ogsaa virksom
som tysk Musikskribent, bl. a. Medarbejder ved
Schilling’s store Leksikon; han nød et
betydeligt Ry og opnaaede adskillige Udmærkelser.
(Biografi af Herm. Ludwig, 3 Bd 1886).
W. B.
Kastning er den gængse Betegnelse for de
Tilfælde, hvor Fødselen hos Dyrene indtræder,
før den typiske Drægtighedstid er til Ende,
uanset om det nyfødte Dyr er levedygtigt ell. ikke.
Udtrykket dækker altsaa over de to Begreber
Abort og for tidlig Fødsel. K. kan
forekomme hos alle vore Huspattedyr, men er
især hyppig hos Koen og optræder dels som
saakaldet sporadisk K., fremkaldt af
tilfældige Aarsager (Stød og Slag paa Baglivet,
voldsomme Bevægelser, akutte Febersygdomme,
Forkølelse, Vindkolik (Trommesyge), visse
Forgiftninger, fordærvet Foder og Drikkevand, slette
hyg. Forhold i det hele taget o. s. v.), som
virker paa et ell. fl. Dyr i en Besætning, dels
som en virkelig Smitsot (den infektiøse
K.), der holder sig aårevis (bliver stationær)
paa de St., hvor den een Gang har faaet
Indpas. Den sporadiske K. kommer sjælden
til at spille nogen stor Rolle i økonomisk
Henseende; det er jo i Reglen kun et enkelt Dyr,
det drejer sig om, og K. er hos Dyrene ikke
ledsaget af de stærke Blødninger, som saa ofte
truer den aborterende Kvindes Liv. Helt
anderledes forholder det sig med den infektiøse
K., som foraarsager Landmændene meget store
Tab. Allerede før Midten af 19. Aarh. havde
man Formodning om, at Sygdommen maatte
være af smitsom Natur, men først ved de senere
Aars betydelig forbedrede bakteriologiske
Teknik, er det lykkedes (B. Bang og
Stribolt) at føre Beviset herfor. Infektionsstoffet
repræsenteres af en meget lille, ejendommeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
